To dage til Springsteen: Én dag med The Cure, en dag med Fandens Skybrud, og så en dag med Audiens hos Mesteren

Standard

To dage til Springsteen på Roskilde.

Og min første dag på Roskilde. Om nogle timer. Med et lille telt, en sommersovepose, et armbånd, en Game of Thrones-bog, og en håndfuld nye sedler, drager jeg forventningsfuld til Roskilde for lige at se festivallens form an. Hvor grimt der lugter, hvor langt der er rundt på pladsen, og hvor ulækre toiletforholdene er. Alt dette vil snart stå i frisk erindring, og minde mig om så mange andre år. Nok altid mest det første år, 1997, som blev min længste festival nogensinde: lørdag før festivallen til mandagen efter. Det var også den festival hvor jeg så mest musik: 18 fulde koncerter, hvor jeg stod klar en halv time før hver koncert, fik en god plads, og så hele koncerten i nogenlunde ædru tilstand. Det var Radiohead, Dicte, Psyched Up Janis, Suede, Supergrass, Kula Shaker, Isaac Hayes, Beck, Nick Cave, Radiosymfoniorkesteret, Souvenirs, C.V. Jørgensen, Apocalyptica, Ani DiFranco, Lars H.U.G. De sidste 3 husker jeg ikke, men det var desværre hverken Smashing Pumpkins, John Fogerty eller Wu Tang Clan. Sådan så programmet ud:

I år har jeg kun forhåbning om at se 2 koncerter, The Cure og Bruce Springsteen. Det er noget af en forandring på 15 år. Og hvor min “vilde ungdom” forløb i næsten ædru tilstand med en nærmest umættelig sult efter musikoplevelser, er alkoholforbruget nu som en fuldvoksen hooligans, og musikoplevelserne vælges med omhu, og er desværre meget ofte gentagelser af tidligere koncertoplevelser. The Cure så jeg i Valbyhallen i 1992 på deres Wish Tour, og Springsteen i 1999 på genforeningsturnéen med The E Street Band.

Der var ellers en masse på programmet i år, af det der p.t. har min store interesse: ny dansksproget musik. Ulige Numre, Raske Penge & Klumben og andre unge, danske bands som man kan opleve året rundt, spillede i søndags på Pavillion Junior-scenen. For de der orker en 7-8-9-dages festival var det sikkert en fed oplevelse. For et ældre luksusdyr var det slet ikke en option. Oh, well.

Jeg kunne til gengæld læne mig tilbage, og følge Springsteens seneste koncertvirkomsomhed i Frankrig, på det gamle, hæderkronede Bercy-spillested. En indendørshal der kan huse knap 20.000 gæster (17k, tror jeg). Han spillede der i går og han spiller der i aften. Næste stop er Roskilde på lørdag, så det 17 mand store orkester får altså en hviledag inden den noget større koncert på Roskilde. Med to koncerter samme sted rystes godteposen sikkert grundigt. Her er hvad der blev spillet i går aftes:

 Bruce Springsteen Setlist at Palais Omnisports de Paris-Bercy, Paris, France


Bruce Springsteen Setlist at Palais Omnisports de Paris-Bercy, Paris, France

29 numre er en meget lang og solid koncert. Et af numrene er endda et medley. Det bliver næsten med garanti overgået i aften, og så er bandet igang igen efter knap to ugers pause efter Isle of Wight-optrædenen.

Ligesom Roskilde vil være igang på lørdag. Samlet til fest i dag, besejret af regn i morgen, og genopstået til fest og communion på lørdag – på Smatten foran Orange Scene.

Hvor slemt bliver det i morgen? Prøv at kigge på denne vejrudsigt:

Vejrudsigt for Roskilde Festival 2012

Vejrudsigt for Roskilde Festival 2012

Mellem 10 og 20 mm fra kl 06 til kl 18 i morgen. Tidligere vejrudsigter har lovet op mod 35 mm i samme tidsrum, og aviserne skriver om skybrudsvarsel over hele landet fredag. Det er Roskilde-opskriften og du ved det.

Værsgo’ og spis.

About these ads

»

  1. Det har foreløbig været rigtigt fint at følge din “blog” – den er informerende, den er personlig, der er lagt et stykke arbejde i den – og den handler naturligvis også/mest om Bruce og bandet.
    Der er også en så behagelig optimistisk tone over dine indlæg, så selv en “første-gangs-Roskilde Festival-gæst” som jeg, ikke afskrækkes i forhold til kombinationen: Bruce + festival!
    God fest! Jeg ser at “Mr. Monster” på Roskilde Festivalen´s chat-forum har en masse gode forslag til, hvad han mener, du bør høre…

    • Tak – jeg har svaret Mr. Monster, og kom samtidig i tanker om rigtig mange gode navne derude. De er bare ikke must-sees i samme grad som de to jeg nævner, selvom Allison Kraus, Dr. John og Alabama Shakes kunne blive rigtig store øjenåbnere, foruden at være førstegangsoplevelser.

      Rigtig god festival, Yvonne!

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s