Fund: DR P6 Beat Album

Standard

For knap 3 måneder siden opdagede jeg den nye radiokanal DR P6 Beat. Det er en digital radiokanal som fokuserer på rock. Alt rock. Om søndagen spiller de faktisk black metal mange gange i løbet af dagen. Det er jo dejligt, befriende, et frisk pust og lidt sindssygt. Der er altså knald på den kanal – om søndagen.

I løbet af ugen spiller de den ene klassiker efter den anden, men også virkelig mange obskure numre og bands. Og det er noget der appellerer til en gammel musiksnob som mig. Det er værter der faktisk brænder for rockmusik, og det er kvalitet der streamer ud af min iPhone App (DR Radio), min MacBook på DR’s online player, og fra køkkenets DAB radio.

Bedst af alt, faktisk hands down bedst af alt, er det ugentlige musikprogram Album, hvor en af rockhistoriens klassikere dissikeres af kyndige hænder. Det er rockanmelderen Ralf Christensen og musikeren Kristian Leth der er værter på programmet, og deres entusiasme og encyklopædiske viden er upåklagelig fra værk til værk.

Og så er der værkerne! The Cure’s Disintegration, Prince’s Sign O’ The Times, Pixies’ Surfur Rosa (hvorfor egentlig ikke Doolittle?), Smiths’ The Queen Is Dead, Bowies’ “Heroes”, osv. Det er hovedværker i rockhistorien, og gennemgangen er forbilledlig. Programmerne varer fra 90 til 150 minutter og alle numrene på pladerne spilles i programmet.

Ja, dette er en anbefaling. Lige nu holder programmet sommerferie til midt i august, men programmerne kan høres online på dr.dk/p6 eller om tirsdagen kl 18.00, hvor der sendes en genudsendelse. Hvis du ikke har opdaget dette fantastiske program endnu er der altså en måned til at høre en række af de første programmer før efterårets program går igang.

DR P6 Beat Album

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s