Musikdokumentarfilm – en overset genre, også på nettet

Standard

Et still-billede fra filmen The Posters Came Down From The Walls (2009).

Jeg elsker dokumentarfilm om musik; artister, genrer, trends, festivaler, instrumenter, myter – bring it on! Og der er helt sikkert masser af dokumentarfilm derude, men hvor er de sites der samler informationer om disse film? Jeg tror jeg bliver nødt til at lave sådan et site.

Min egen, beskedne, samling af music docs består af ca. 175 film. Det var i hvert fald hvad jeg kunne tælle mig frem til i dag. Det viste sig, at det er nærmest umuligt at lave en søgning om genren på IMDB. Du kan søge på dokumentarfilm eller du kan søge på musik. Men ikke begge dele. Og hver for sig leder de dig virkelig af sporet. Med mindre du synes 8 Mile og Sound of Music, eller Super Size Me og An Inconvenient Truth er passende søgeresultater. De er langt fra stammen.

Det bedste bud jeg fandt, ud over nogle glimrende artikler over, typisk, the top 10 music documentaries, og lignende, var Amazon.com og cduniverse.com. Her ved man i hvert fald hvad der snakkes om, og du kan få en liste af 1,000 film, som faktisk lever nogenlunde op til forventningerne. Halvdelen er dog pendanter til de lousy cd’er man finder på tankstationer, dvs. uofficielle udgivelser om populære bands. Nickelback unauthorized, Led Zeppelin under review, inside Aerosmith, og andet billigt juks, der ikke rigtig er hverken fugl eller fisk. De artister som dokumentarerne handler om, har ikke medvirket i produktionen, og der er måske ikke engang brugt kunstnernes egen musik som eksempler og baggrundsmusik. Det er de ringeste af slagsen. Så er der livekoncerter, som måske er officielle, måske ikke, men ikke rigtig er dokumentarfilm, heller ikke hvis de viser et par klip bag scenen. De er måske på papiret dokumentarfilm, men fra et underholdningsmæssigt synspunkt scorer de meget lavt som dokumentarfilm.

Jeg brugte et par timer, og fandt 104 hæderlige musikdokumentarer. Og der er helt sikkert mange, mange flere at hente. Det bliver spændende.

Jeg kan godt lide idéen om en fan-produceret film om et band. Det er sikkert en jungle af copyright-overtrædelser, men potentialet er til stede, med den dedikation og viden der findes i fanbaser. Jeg glæder mig til at se filmen The Posters Came Down From The Walls - om ikke andet vil den være unik.

En af de af de mest overraskende af slagsen, er en fan-produceret Depeche Mode-tribute som hedder The Posters Came From The Walls. Der er et officielt site (theposterscamefromthewalls.com), og her er bizart klip fra filmen: en brassband-udgave af Personal Jesus – og en ekstra teaser (en polsk fan-produceret video til Just Can’t Get Enough):

 

 

Jeg vil i den kommende tid følge op på genren musikdokumentarfilm, med nogle dyk ned i mit personlige skattekammer.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s