Se de frække ungdomsbilleder af Johanne Schmidt-Nielsen nøgen fra det store online arkiv af kendte

Standard

Jeg hørte noget foruroligende for nyligt. Foruroligende tror jeg er det rigtige ord, men i hvert fald noget der fik mig til at undre mig. Det forlød, jeg har glemt hvorfra, at det mest googlede under sidste valgkamp var “Johanne Schmidt-Nielsen nøgen”.

Det tager lidt fokus fra en hel masse aspekter af politik, gør det ikke? Men det er desværre sikkert det mange sidder og tænker, når politikerne i valgperioden toner frem aften efter aften, og hjernen slår lidt fra, og spekulerer på om kvinden på skærmen egentlig har en kæreste, har fået botox-behandling, har tabt sig, eller måske engang har optrådt nøgen. Herregud, det er jo bare at google det, så bliver man klogere.

Jeg har lavet min egen lille impromptu undersøgelse, og har tastet 10 forskellige kendte danskeres navne i Googles søgefelt, og taget screenshots af resultaterne. Det er ret interessant.

Som det ses på ovenstående billede, er mange interesserede i om Johanne Schmidt-Nielsen har en kæreste, dvs. om hun allerede er optaget, så man ellers måske kunne ende som hendes udkårne med lidt lykke og held. Det kan også være der sidder nogen og tænker, at hun har ben i næsen og alt der der, og vil vide hvilken type hun er sammen med. Politikernes ægtefæller og kærester siger jo ofte en del om personen. Gør de ikke?

Det næste man gerne vil vide, er om der dog ikke findes nogle billeder af Johanne nøgen. Måske tænker man sådan om de fleste kendte. Lad os kigge lidt videre.

De Radikales leder, Margrethe Vestager, er efter min mening en flot kvinde. Hun ser måske lidt ældre ud end hun egentlig er, men hun ser stærk og fattet ud, med en sober kvindelighed og flot skikkelse. Hende vil man vel gerne se nøgen, eller hvad? Nej, man tænker åbenbart på om der ikke var noget med at hun har været tyk engang! Klikker man på linket, kan man finde ud af, at den flotte kvinde engang var for stor til at komme ned i sit badekar, som hun bramfrit fortæller det til en avis (med tilhørende billeder). Flot.

Har hun børn og hvilke kjoler er hun set i, er det næste folk er interesserer sig for. Intet om hendes politik eller parti.

Nu er det jo et stykke tid siden valgkampen, og Helle Thorning Schmidt har i mellemtiden markeret sig med sin meget omtalte og især udskældte nytårstale. Personligt syntes jeg godt om den, og undrede mig over den meget omtale der gjorde den til noget utroligt vigtigt, hvad jeg ikke rigtigt tror på den er. Nuvel, folk søger på den, og det handler jo 100% om partiets og regeringens politik, og det synes jeg er strålende.

Det næstmeste googlede om Helle Thorning Schmidt er hendes skattesag. Den bliver ved med at rulle, og måske vil folk til bunds i hvor den startede, hvem der startede den, osv., mens vi venter på at hovederne skal begynde at rulle i sagen.

Den helt store overraskelse er, for mig, at “Helle Thorning Schmidt botox” kommer op som det mest googlede efter nytårstalen og skattesagen. Ikke noget med nøgen, ungdomsbilleder, ægtemand, børn, skolegang, kjoler, Gucci, privatskole, cv eller lignende. Nej, Botox! Nu må I fandme… Men sådan er verden.

Lad os kigge videre.

Helles tidligere væbner, og nu hjemvendte ridder (han var vist aldrig ude, men blot forvist til de bageste, dårligt oplyste rækker i Folketinget), fyldte alverden i medierne i slutningen af regeringsdannelsen. Er det glemt? Nej. Nu er det hot stuff igen, og jeg havde egentlig forventet at “Henrik Sass Larsen rocker” ville være højt i søgeresultaterne. Det er det 6. søgeresultat – lige efter det (måske) lettere freudianske “Henrik Sass Larsen barndom”.

Her er det interessant, at Larsens cv figurerer så højt. Hvad er det vi ønsker at vide om hans cv/baggrund? Skulle der stå prospect, eller er man blot almindeligt interesseret i lige netop hans uddannelse og virke, modsat alle de andre politikere vi lige har kigget på.

Lad os kigge på en anden vildfaren politiker der har fyldt godt i medierne i mange år.

Naser Khader sort arbejde. Så enkelt står hans eftermæle skrevet. Der var vist noget med en håndværker eller to, der kunne huske at have arbejdet sort for politikeren på et tidspunkt. Sådan – klask! – eftermælet var på plads.

Der har forlydt forskellige nye stillingsbetegnelser for Khader fra medierne i det sidste års tid, og det har bestemt været god underholdning, ikke mindst i bagsidespalterne, hvor den gode Naser igen og igen er blevet gjort til grin (eller der er blevet gjort grin med hvordan han har evnet at gøre sig selv til grin, måske).

Her overrasker det mig, at det næstmest søgte om ham er “Naser Khader kontakt”. Han er sgu ikke glemt! Folk vil i kontakt med ham. Hvorfor og om hvad kan man jo kun spekulere om. Jeg kan ikke komme på noget interessant man kan spørge ham om, men måske kunne han udtale sig om sort arbejde eller det næste søgeresultat: ære og skam.

Den lille annonce under søgeresultaterne giver et praj om en foredragsvirksomhed. Det er sandsynligvis det folk vil snakke med ham om.

Kan du huske skuespilleren Robert Hansen? Mediernes prugelknabe i 90’erne og starten af 2000’erne. Kokain-Robert hed han i de fleste overskrifter og på forsiderne. Det må være hans eftermæle, ikke? Men nej – slet ikke. Folk er stadig interesserede i, om han har en kæreste, og – og nu kommer det næste chok – hvilke film han er med i! Jo, den er god nok. De kan lide Robert Hansen. De vil se hans film, vide om han dater en eller anden lækker steg, og så, på mystisk vis, vide om han tilfældigvis er seriemorder. Det sidste må hænge sammen med en filmrolle jeg ikke kender til.

Bemærk også Wikipedia-entry’en herover, som også meget sobert fortæller om skuespillernes sidebeskæftigelse. En skuespiller med pokerfjæs. Hvorfor ikke?

Et andet pokerfjæs der fylder godt i medierne er Lady Gaga. (Hendes største hit er sangen Pokerface, trods alt).

Nu ved vi, at mange er interesserede i, om de kendte har en kæreste og om man evt. kan snige sig til at se dem halvnøgne et sted. Og Lady Gaga er jo et af de store self-made sex symbols out there, right? Hun oser kendis og sex op og ned af de røde løbere. Men ligesom med Robert Hansen er det utrolig sobert hvad folk vil vide om hende. Her må man understrege, at Google-resultaterne må være geografisk bestemt til Danmark, og måske endda til København, hvor jeg befinder mig: “Lady Gaga Parken” og “Lady Gaga København 2012”.

Det er hendes musik og hendes turnévirksomhed der er interessant for folk. Hun er professionel, og de har en tilgang til hende som en professionel musiker snarere end som en der måske engang har ladet sig forevige nøgen eller vist et bryst ved et uheld – som henholdvis Madonna og Janet Jackson jo som bekendt har i tidernes morgen.

Lad os kigge på vores hjemlige Gaga: Medina.

Det hele gentager sig ved Medina. Selv om hun i min optik er dybt uinteressant som andet end en letpåklædt starlet og døgnflue i én person, er der masser af Medina-fans verden over. De vil vide mere om hende via Wikipedia. Det vil sige, at de vil kende til hendes baggrund og hendes vej til succes. De vil læse detaljerne om idolet. Og så vil de vide noget om Medina og Christopher, som vist nok er en ung popdreng, sikkert med en stemme som smør. Kærgården, formentlig.

Der er intet odiøst i Medina-søgningerne, intet vildt og vovet, og måske mest overraskende: intet overraskende.

Vi har haft andre smukke kvinder her til lands, og de fleste har vi heldigvis stadigvæk – tænk bare på den ualmindeligt velskabte Renée Toft Simonsen. Dét er en kvinde! Hvad mon folk vil vide om hende?

Nå. Hun er gledet af model- og sex-radaren for de fleste. Det er hun sikkert godt tilfreds med. Hun er jo trods alt over 20 år fra sit peak som Face of the 80’s hos Eileen Fords Elite Models (tror jeg det var). Gift for anden gang med Thomas Helmig, uddannet psykolog i Aarhus (tæt på villaen i Risskov) og forfatter til en række succesfulde børnebøger. Og det er lige det folk vil vide noget om: hendes bøger, hendes Karla (som jeg gætter på er en hovedperson i hendes børnebøger), og hendes rigtige datter (jeg ved ikke hvor mange hun har, men vel 2-3 stykker plus nogle papbørn fra Thomas Helmig).

Og så er vi ved vores tiende og sidste kendis: Thomas Helmig. Han var teenage-idol, dvs. idol for teenagere, i en årrække, og der er stadig mange kvinder der er Helmig-fans, og synes godt om hans lille vrikkende røv på scenen. Fred med det, det skal der til. Han er god til det. Men det der søges på forholder sig helt til hans professionelle virke: teaterkoncert, koncert(er) 2012 og bellevue (Bellevue Teatret nok snarere end stranden Bellevue).

Vi er blevet klogere, meget klogere. Vi har set et mønster: Dem der intet har med sex at gøre, vore seriøse politikere, har vi en lummer interesse for. Mens de der gør sex og image til deres gebet (i yderste potens) er vi ligeglade med. Vi får set rigeligt til den side af dem, og der er meget lidt tilbage til vores eventuelle nysgerrige sans at arbejde med.

Jeg har aldrig set Johanne Schmidt-Nielsen nøgen. Det har du heller ikke i denne artikel. Håbet lever sikkert stadigt. Herregud, stakkels kvinde, stakkels verden.

Tak fordi du læste så langt.

3 responses »

  1. Pingback: Hidsige kvinder gør sig godt på skærmen: Flere vil se Johanne Schmidt-Nielsen nøgen efter brud med regeringen « Countdown to Extinction

  2. Kan se at det er en gammel nyhed, men “Robert Hansen Serial Killer” er nok den Amerikansk fødte dansker Robert Hansen som er fængslet for at dræbe nogle kvinder tror jeg.

    Like

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s