Pause fra Facebook

Standard

Så er det igen blevet tid til en pause fra Facebook. Hvordan ved man det er tid? Når man tjekker for meget derinde, vel sagtens.

I går læste jeg en artikel om “onde Facebook” hvor Knud Romer blev interviewet. Det var en artikel på nettet, men jeg tror kilden var Politiken. Knud advarede mod at gemme sig væk i små lukkede vennegrupper, der i hans optik er det modsatte af internettets fornemmeste udmærkelse: dets mangfoldighed og åbenhed. Interessant nok var modsvarene, altså kommentarerne til artiklen, centrerede omkring netop mangfoldighed. Der var skam masser af mangfoldighed i disse lukkede grupper. Ork, der var da både folk der hørte heavy og et par uønskede DF’ere der havde fundet vej pga. deres status som gamle folkeskolevenskaber. Så det er jo helt idioti at sige at der ikke er mangfoldighed i ens Facebook-vennegrupper og -fællesskaber. Eller hvad?

Jeg synes det er et meget godt billede på, at Facebook bliver til hele verden for dens (aktive) brugere. Det kan man retfærdiggøre på mange måder, og det er da f.eks. et fromt ønske at ville holde kontakt til sine fjerneste slægtninge og udrejsende venner. Nemt er det jo. Ét login, én verden. Og imens synger fuglene uden for vinduet, og antallet af nyheder og sider på nettet vokser og vokser. Måske er Facebook(ing) netop rart, fordi det giver dig følelsen af at følge med, i en verden hvor man ganske enkelt ikke kan følge med (i alt, i ret meget, i en mindstedel af det hele).

Min egen irritation går på flere ting. Bl.a. at vi, brugerne på Facebook, genererer alt indholdet ganske gratis. Uden brugere, intet indhold. Uden brugere, ingen interessenter. Uden brugere, ingen modtagere. Det er fint at Facebook er gratis, men det er jo ikke ren filantropi, som vi har set på aktiemarkedet i den forløbne uge. Vi leverer indholdet, og jo mere tid vi bruger på Facebook, des mere indhold skaber vi. Alene ved at klikke på noget skaber vi faktisk indhold, fordi vi markerer en historie som interessant. Ved at logge ind oplyser vi (afhængigt af indstillinger) hvor vi er, og skaber indhold.

En anden irritation er mig selv på Facebook. At jeg kan mærke at jeg mærker efter, om folk holder øje med mig. Om jeg bliver set. Den trang gider jeg ikke være offer for. Det er også trist, at tænke over om man er sjov, klog, skarp, eller for meget, på et medie der bare suger indhold ud af dig. Det hele fylder op, og det hele er velkomment. Bare fyld på. Det hele er vand på møllen, og det driver alligevel ned ad din væg når ugen er omme.

Det bliver kort sagt for meget for mig. Om en måned, 3 måneder, et halvt år, savner jeg sikkert igen at følge lidt med i hverdags-updates og offentligt annoncerede idiosynkrasier. Så skal jeg nok vende tilbage.

Men lige nu, og indtil da, er det Facebook-pause.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s