Facebook-pause griber om sig: (Søren) Pind trækker Facebook-stikket

Standard

Der gik ikke mange dage før min annoncering om en Facebook-pause greb om sig: den første der melder sig i rækkerne er gode, gamle Søren Pind. Han har om nogen anskueliggjort hvad Facebook ikke er: et privat forum. En offentlig person skal ikke regne med at finde et privat forum online.

Og så alligevel. Jeg hørte om et “Facebook for de kendte” for nogle år siden. Ligesom Elite Daters og alt sådan noget pis, er det naturligvis dybt usympatisk, fordi det understreger den os-og-dem-problematik der findes i al VIP-tankegang. Vi lægger en beskyttende mur om disse kendte personer, så de ikke skal belemres med ildelugtende, påtrængende almindelige mennesker. Samtidig rapporteres der heftigt og flittigt fra enhver VIP-begivenhed – fra premierer, award shows, koncerter og you-name-it. Det er først VIP når det bliver tydeligt og offentligt kommunikeret, at du ikke er inviteret. Smart, ikke?

JP skriver i dag:

“Pind skal til at skrive en bog, og er derfor nødt til at bruge mindre tid på sin profil.

“OK folkens. Skal have skrevet en bog inden jul, og bruger for meget tid på face. Vender tilbage, når bogen er skrevet,” skriver han på sin væg.

Han vil fra nu af kun lægge blogindlæg ud på Facebook, som er skrevet i forvejen.

Hvis folk skal have forbindelse med ham i mellemtiden, må de sende et godt gammeldags brev til hans Christiansborgsadresse.

“Jeg tjekker ikke beskeder her indtil videre. På gensyn om nogle måneder!” skriver han.”

 

 

Det artiklen og nyheden handler om, er selvfølgelig hvor uheldig Pind har optrådt op Facebook gennem de sidste år. Meget uheldigt. Men er sådan en opførsel måske netop konduitiv for eksponering og tiltrækning af vælgere, nu hvor synspunkter bliver bramfrit kommunikeret (først) i et “privat” regi, og derefter øjeblikkeligt i alle nyhedsmedier. Det har i virket som en strategi på linje med deltagelse i pseudo-debat-programmet Mads og Monopolet. Dette var på samme måde en nyttig skueplads for Pinds firkantede meninger, og en ucensureret formidler til hundredetusinder af lyttere. En stærk eksponering, fordi lytterne ikke nødvendigvis er det samme som i et politisk program. Et program det vil være svært for Pind at gøre sig lige så synlig i, fordi han i højere grad er underlagt en begrænsende spændetrøje/mundkurv af sit politiske virke – f.eks. som helt urimeligt dårlig integrationsminister.

Nu er han så smuttet fra Facebook, på den måde at han ikke tjekker beskeder (en vaskeægte nyhed, suk), og kun lægger færdige blogindlæg ud. Altså ingen spontane, potentielt brandfarlige kommentarer til aktuelle begivenheder. Er det et forsøg på at rette ind, eller et meget menneskeligt træk, efter at have gjort status over hans Facebook-historik og resultaterne af samme?

To ting er blevet tydelig for mig i denne sag: Facebook er ikke noget privat forum, men afhængigt af hvem man er, et direkte talerør til hele verden. Hvis ellers dine udtalelser er flabede, spottende eller brandfarlige nok. Og den anden ting: Endnu en uheldig person vakler, som en vandrende pind, ud af Facebooks spotlight.

Tak.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s