Monthly Archives: juni 2012

En uge til Springsteen på Roskilde: se tre setlister og drøm dig til resten

Standard

Jeg er en svag mand. Ikke ti vilde heste kan drive mig til Roskilde, med den pris og det program de leverer i år. Men så er der det med stort: Bruce Springsteen i den store 3-timers oplevelse + det løse. Og det er vildere end ti vilde heste. For nogle uger siden spillede Bruce og bandet 3 timer og 40 minutter i Milano. I starten af turen spillede de et “kort festival-set” i Lissabon: 2 timer og 25 minutter. Jeg ved det bliver fantastisk på Roskilde, og jeg har spenderet på et armbånd af samme årsag.

Min modus operandum var at sætte to annoncer i Den Blå Avis: én annonce der søger en partout-billet, og én der søger en lørdagsbillet. Jeg kunne se på nogle af sms-henvendelserne, at de kom fra “hajer”. De var desværre forhindret pga af sygdom, men lå lige inde med 2 stk partoutbilletter og sørme også 2 stk lørdagsbilletter de stod og skulle af med. Den hoppede jeg ikke på.

Så fik jeg en henvendelse fra en mand i Brønshøj, der havde et enkelt armbånd til salg. Ikke en billet, men et armbånd. Det var kommet til veje gennem “nogle folk jeg kender på festivalen“, og var altså billigt til salg. I hvert fald en del billigere end en partoutbillet. Jeg tog chancen, og hentede billetten på mandens bopæl. Nu håber jeg det faktisk giver adgang…

Men det vi egengtlig er her for, det vi samles om i dag, er disse setlister fra turnéen Wrecking Ball:

Ja, dejligt ser det ud. Det er helt særligt for mig, at jeg scanner setlisten, og tæller sangene fra det nye album. Det er dem jeg helst vil høre! Der er 7 af dem, på denne og på de efterfølgende setlister, nemlig: We Take Care of Our Own, Wrecking Ball, Death To My Hometown, Jack of All Trades, Shackled & Drawn, We Are Alive, og Rocky Ground.

Setlisten fra Bruce Springsteen Wrecking Ball Tour 2012 på Isle of Wight Festival

Setlisten fra Bruce Springsteen Wrecking Ball Tour 2012 på Isle of Wight Festival

Setlisten fra Bruce Springsteen Wrecking Ball Tour 2012 i Manchester

Setlisten fra Bruce Springsteen Wrecking Ball Tour 2012 i Manchester

Som sagt er jeg mest interesseret i de nye numre fra Wrecking Ball-albummet, men lad os lige se nogle af de andre perler:

Fra Born in the U.S.A. (1984): No Surrender, Darlington County, Bobby Jean, Dancing in the Dark, Working on the Highway, Glory Days, Born in the U.S.A.

Fra The River: The River, You Can Look (But You Better Not Touch), Two Hearts, Hungry Heart.

Læg dertil perler som Youngstown, Born To Run, Prove it all Night, Johnny 99, Tenth Avenue Freeze-Out og Thunder Road. Wow.

Jeg tæller dagene, og nedtællingen er begyndt: 7…

UPDATE:

6… Twist And Shout fra Isle of Wight (24. juni 2012) – Pro Shot:

Reklamer

En thirtysomething husker sine teenageårs kassettebånd – sang for sang. I dag Bruce Springsteens Born In The USA

Standard

Denne side og dette indlæg er som taget ud af min verden. En mand, formoder jeg, blogger om de bånd der var soundtrack til hans teenageår. Én for en bliver sangene gennemgået. I dette indlæg er det Bruce Springsteens Born In The USA der bliver husket og forstået.
Jeg synes det er særlig fint med de mange kommentarer – der er håb for musikelskere og naive bloggere over hele verden ,-D

Mixed Tape Masterpiece

Oh, Bruce Springsteen, my understanding of this song evolved along with my understanding of the country you were singing about.  As a kid, I didn’t really pay much attention to the lyrics and focused on that much-loved chorus.  Hell YEAH I was born in the U.S.A. and who better to say it loud and say it proud than The Boss, right?  And let’s say I did actually pay attention to the lyrics, I honestly wouldn’t have known a damn thing about Khe Sahn or Saigon or anything like that, although I do think I might have gotten the gist of it.  Because this ain’t a patriotic song at all, Bruce Springsteen, even if politicians have tried to cynically exploit it as such.  This is a song about one man’s disillusion with the American dream, born into a hard life, getting sent overseas to do some pretty horrible things…

View original post 433 more words

Hajer på nettet: Everybody’s got something to hide except me and my monkey

Standard

Først på ugen forsøgte jeg at købe et box set med Ryan Adams. Det blev udsolgt på 15 minutter, til trods for at prisen var 230 US Dollars inklusiv porto (lidt mindre for amerikanere) for et vinyl-box set. Inden der var gået 24 timer var 42 af disse box sets til salg på Ebay for mellem 2 og 8 gange prisen. Ren spekulation fra nogle Ebay-hajer. Det var endda kun tilladt at købe ét sæt pr emailadresse, men selv om det var en hindring, fjernede det ikke problemet med hajerne.

For nogle uger siden blev billetter til Justin Biebers verdensturne sat til salg. Alle billetter blev solgt på en time. Tyg lige på det: HELE turneen blev udsolgt på en time. En standardbillet kostede 50 US Dollars, men kan købes ved såkaldte resellers for i gennemsnit 120 US Dollars. Med mindre man er en af de heldige der får billetter ved det officielle salg. I New York blev to aftener i Madison Square Garden udsolgt på ét minut. Prøv at se hvor lang tid du bruger næste gang du handler på Billetlugen, dsb.dk, eller på Billetnet.

Der er forsalg til firmaer og fanklubber, hvor en stor del af billetterne sælges på forhånd. Men for en almindelig fan er det kun muligt at komme til et show ved at købe igennem resellers, og altså betale en overpris på omkring 140 procent.

Dette gælder for alle store artister i USA, ikke kun popfænomener som Believeren. Og vi kan desværre nok regne med, at den virkelighed er på vej til DK. For er der noget internettet er godt til, er det at lave penge på spekulation.

Opkøbene af billetter (og auktioner, aktier, o.l.) kan opkøbes vha. scripts. Et computerprogram som udfører den proces det kræver at købe en billet eller vare: komme igennem til salgssiden, logge ind, vælge varen, afslutte købet. Scripts kan endda køre simultant, og på den måde forhøje chancerne for køberen/hajen. Ikke kun ved at være hurtigere ved tasterne end noget menneske, men ved at forsøge med mange kontoer af gangen. Det er selvsagt ulovligt, men ikke desto mindre er det praksis for billethajer. (En simplere metode er at betale nogle studerende for at opkøbe så mange billetter som de kan få fingre i).

I disse dage forsøger jeg selv at købe en lørdagsbillet til Roskilde Festival. Jeg har et par annoncer på Den Blå Avis (dba.dk) og får henvendelser pr telefon der ser meget suspekte ud. De er alle fra svenske numre, der desværre må sælge deres billetter pga. sygdom. De vil gerne sælge billetten til den officielle pris. Problemet er, at den billet jeg modtager, hvis jeg modtager noget overhovedet, er falsk. De vil blot indgå en transaktion og hæve mine penge.

Det samme skete for min veninde for nylig. Hun ville købe en telefon igennem Den Blå Avis af en sælger i Nordsjælland. Han var lynhurtig til at sende et trackingnummer til det selskab der skulle levere pakken med telefonen. Samtidig ringede og sms’ede han hidsigt, for at få min veninde til at overføre pengene. Hun besindede sig for hun overførte pengene, og slog trackingnummeret op på nettet. Det var som ventet falskt, det fandtes ikke. Telefonen kom aldrig, hun fik aldrig nogen pakke, men overvejede at politianmelde sælgeren.

Det er en jungle at købe billetter, og altså også andre varer, over nettet. Den almindelige køber får travlt med at følge med i hajernes praksis i fremtiden. Husk at din bank kan føre dine penge tilbage hvis du bliver snydt. Eller når du bliver snydt.

Hidsige kvinder gør sig godt på skærmen: Flere vil se Johanne Schmidt-Nielsen nøgen efter brud med regeringen

Standard

For noget tid siden skrev jeg et indlæg om, hvordan der var en bekymrende interesse for visse politiske personers køn og krop. Mit indlæg beskrev, hvordan “Johanne Schmidt-Nielsen nøgen” var blandt de mest populære søgeord under Johanne Schmidt-Nielsen på Google, “Margrethe Vestager tyk” om Vestager, og “Helle Thorning-Schmidt botox” om Helle.

Mine resultater havde jeg fået ved nogle simple Google-søgninger som alle kunne efterprøve, hvis de har havde lyst. Hvad jeg ikke vidste, var den indsigt indlæget ville give mig i sagen.

Når man skriver en WordPress-blog som denne får man oplyst i sin statistik for siden, hvilke søgeord og hvilke links der bringer interesserede til bloggen, og hvilke indlæg de kigger på.

Mit indlæg om kendte og deres akkompagnerende søgeord på Google er ubetinget mit mest googlede indlæg. Det interessante er, at jeg får hits på at skrive om tendensen, faktisk tror jeg at min artikel kommer frem som nummer 3 på Google, hvis man søger på nedenstående søgeord.

Prøv at kigge på dette screenshot af min statistik for en uge siden:

Det er ikke mange hits jeg får, det kan man se, men tendensen er jo tydelig. Jeg har mere end 100 tags og kategorier på siden, men nogle dage handler det kun om en ting: Findes der billeder af Johanne Schmidt-Nielsen uden tøj? Kan vi måske endda få hendes, nogen vil sige patter – jeg vil sige bryster, at se? Er hun ikke bare utrolig fræk, som hun står der og hidser sig op, og prøver ikke at vise det for tydeligt – den lille terrier?

Sådan tror jeg folk tænker, og sådan ser det ud på min statistik.

Prøv at se statistikken fra i går (dagen hvor finansforliget med Venstre og Konservative blev indgået):

Helt i top finder vi non-historien om billederne af kendte, herunder om Johanne.

Er spændt på hvad weekenden bringer af besøgende – og ked af at måtte skuffe de opstemte lurere…

Læs første indlæg om emnet her.

Mens vi venter på Springsteen på Roskilde: Point Blank og The River fra Montpellier, Frankrig og Strøget, København

Standard

Det regner udenfor. Det er Roskildevejr.

Jeg har ikke billet til Roskilde i år, og lyden af regnen og bilerne på den våde asfalt uden for mit vindue, minder mig om hvordan det kan være når det er værst på Roskilde.

Men når man ser og hører Springsteen, tænker man nok mest på hvordan det er når det er bedst…

Videoen herunder er fra Montpellier i tirsdags, og viser det gode, gamle E-street Band, minus et par stykker efterhånden, der stolt og sobert fremfører Point Blank og The River – begge fra The River-dobbeltlp’en (1980).

Jeg fandt nummeret på Jens Unmacks blog (jensunmack.dk) og blev særlig begejstret, fordi nummeret Point Blank altid har haft en særlig plads i mit hjerte. Sjovt nok især efter den blev brugt i Stallone-filmen Copland, hvis nogen husker den.

Point Blank er en ensembleoptræden, her i Montpellier så vel som på pladen, hvor E-Street’erne virkelig holder igen. Det klæder det store band, at de hverken går efter storhed eller spektakel, men bare lader det sive smukt fra hjertet i den tid det nu tager for Bruce at fortælle sin historie.

Gode gamle, Bruce. Du har sikkert set videoen fra sidst i 80’erne hvor han giver den som gadesanger på Strøget i København, i forbindelse med en optræden i Parken. Kig engang:

Det bliver godt på Roskilde. Det kan selv vi uden billet se. Der er afsat 2 timer til lydprøve for koncerten, og den næste koncert lørdag aften, med danske Mew, er først programsat til kl halv to om natten. Bruce har altså 4 1/2 time at strække ud på, minus hvor lang tid Mew ender med at få til deres lydprøve. Det er sejt.

Setlisterne på denne turné er både lange og varierede. Det kan kun blive et brag, med så stort et navn, og så mange mennesker, på så professionel en festival.

Min forventninger røg i vejret da jeg så denne optræden fra London fra 2010:

Der er simpelthen så vild en energi i den optræden. Og så er det en rigtig beskidt og slet ikke uklædelig guitarsolo fra den 60-årige forsanger.

Vildt.

Så er der igen en iPad-killer på banen: Microsoft Surface. Men kig lige på en lidt sweetere deal – iPad Pro!

Standard

Der er igen uro i nabolaget. Der en killer on the loose. En iPad-killer, for at det ikke skal være løgn.

Nu er Apple jo kendt for at skille vandene, og der er dem der sværger til godt design, brugervenlighed, sikkerhed og gode oplevelser, og så er der dem der ikke gør. De sidste er dem der orker at blive på Windows-platformen. Det er lidt som at køre Lada i Rusland, og argumentere for, at det var fint for 20 år siden, så hvorfor skulle man skifte til noget med bedre design, mere komfort, større sikkerhed, når det er dyrere og fremmed. Der er dem der har råd, og dem der vil købe det billigste ragelse de kan finde, og forventer mirakler hver gang de skifter en PC ud der er brændt sammen under dens 10 minutters opstartsproces. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg elsker Macs. Men som sagt, det er det ikke alle der gør.

;

;

På ovenstående billede ses Microsofts nye tablet computer, deres Surface – en håndholdt computer med touchskærm. MEN. De har jo observeret vi håbløse Macbrugere et stykke tid, og samtidig observeret PC-brugerne. De er kommet frem til, at PC-brugere de vil altså have et keyboard. Det er fint nok med touchskærm, men hvor er nu tastaturet? Det vil deres brugere vide, er de sikre på.

Derfor har de fjernet alt det fede og fornuftige ved iPad’en, i den tro at de nu har skabt en iPad-killer. Men hele formålet, hele fornyelsen, hele humlen ved iPad’en er jo, at man IKKE bruger den som en computer, men som en tablet, en tavle-pc, som man sidder med i sofaen, på toilettet, i bussen, i køkkenet, i haven, i vaskekælderen, læser højt fra i børnesengen, og sådan kunne jeg blive ved. Alt dette er situationer hvor man ikke sidder ved et bord med hænderne foran sig for at skrive. Hvis man gør det vil det nemlig altid være smartere at bruge sin bærbare computer, sin notebook, eller sin stationære computer.

Hele det nye er altså, at man har lavet en håndholdt computer som ikke skal holdes i hånden, men i stedet betjenes som var det 1972. Flot, Microsoft. Bevares, man kan da bare pille tastaturet af, men hvad har man så? Ikke en iPad-killer, men en bastard-iPad.

;

;

Herover ser du den forrige iPad-killer: Samsungs Galaxy-tablet.

Hvad kunne den så, spørger du. Tjah, den havde rippet alt fra iPad og Mac med de længste arme og skyndt sig hjem på sine tynde ben. Hele vejen hjem tænkte de, folkene fra Samsung, hvis bare denne tingest var lidt mindre kunne vi skjule den i lommen. Den tyggede de på i noget tid, indtil chefdesigneren triumferende udbrød: JEG HAR DET! Man kan ikke have iPad’en i lommen, ligesom en telefon. Vi skal bare lave en iPad-kopi der er så lille at den kan ligge i lommen, så kan vi feje iPad’en af bordet én gang for alle. I 40 nætter og i 40 dage arbejdede de, indtil en af dem udbrød: Ligner det ikke lidt meget en iPhone det vi laver – bare uden telefon? Det gjorde det, desværre. De gik så i gang med at måle lommer, og fandt ud af at et sted mellem iPad’ens 9.7 tommer og iPhonens knap 4 tommer skærm, var der et sweet spot. De skulle bare lave en ny 7 tommers tablet, så skulle konkurrenterne nok få baghjul. Den er på markedet, eller var, men nogen iPad-killer, ja, det blev den vist aldrig.

;

Kig nøje på billedet herover. Kan du se det? Pigen ligger ikke med en Macbook Pro. Hun ligger med en iPad! En iPad i et specielt Macbook Pro-lignende cover. Den lille sag koster ca. 700 kr. og er en del mere sexet end de iPad-wannabes vi lige har set på. Det her er så en Macbook Pro-wannabe med et glimt i øjet og en sexet slidse. Den er helt okay, i min bog.

;

;

Det er nemt. Det er lækkert. Det er Mac.

Ny undersøgelse afslører at gravide roligt kan drikke med måde

Standard

Vi taler om Forbuds-Sverige herhjemme, men vi har bestemt vores egne ingen tolerance-kæpheste herhjemme. Én af dem er gravide og alkohol. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man slet ikke drikker under graviditeten, hvilket er nærmest umuligt i et land som Danmark, hvor indtagelse af alkohol i sociale sammenhænge optræder lige så tit som Amen i kirken. Det vi opfatter som en norm sygeliggøres under graviditeten, og det forventes at den gravide afstår fra fristelserne som det mest naturlige i verden. Det er bare ikke let, og måske slet ikke nødvendigt.

Hidtil har anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen været meget formynderisk. De havde faktisk ikke dokumentation for deres forbud, men fandt den livsstil der er forbundet med en eller et par genstande om ugen problematisk, ja, nærmest farlig.

Min kæreste skrev én genstand om ugen hos jordemoderen, og det medførte et langt, usagligt foredrag om, at det jo ikkevar beviseligt farligt, men de ønskede bare ikke at man drak overhovedet. Gør man det, overhovedet, er der straks bekymring for barnets tarv, nok snarere end eventuelle misdannelser.

Nu foreligger resultaterne for en undersøgelse af gravide og deres børn, og det er nu bevist/fundet/kontrolleret, at det ikke har nogen som helst virkning på barnets sundhed hvis moderen drikker 1-6 genstande om ugen. Altså et, i mine øjne, moderat alkoholindtag. F.eks. 1 øl til en arbejdsweekend, og 2 glas vin til en middag i samme uge. F.eks velkomstdrink, 1 glas vin, og 1 glas dessertvin til et bryllup. En drink til en reception, eller 3 øl til en Grøn Koncert. Jeg tror det har en positiv psykisk virkning, at drikke med måde. Det er jo trods Danmark, og det er altså døbt i rigelige mængder altervin, og skyllet efter med høkerbajer – fra kælder til kvist, i alle sociale lag, måske undtaget nogle religiøse samfund.

Her kommer et andet regnestykke:
Hvis en gravid drikker 1 genstand på f.eks. 4% alkohol, får hun en promille mellem 0.1 og 0.2 %. Altså 0.0001-0.0002 procent alkohol i blodet. Hun deler krop med fosteret/barnet, så det får også en promille ca 0.15 procent, altså ca. 0.00015 procent alkohol i blodet.

Kigger vi på når kvinden ammer og drikker en genstand ser det helt anderledes ud. Kvinden får samme promille om hun er gravid eller ammer, men barnet deler ikke længere krop med moderen. I stedet indtager barnet en mælk med 0.00015 procent alkohol i. Det giver barnet en promille på ca 0.0000001 procent alkohol, eller hvad der svarer til 0 procent.

Det er et stærkt tabuiseret område, men tænk over tallene, og indse at vi bliver styret af frygt og fordomme, formynderi og moral, snarere end sundhed og fornuft.

Gravide kan alligevel godt tåle et enkelt glas