Hidsige kvinder gør sig godt på skærmen: Flere vil se Johanne Schmidt-Nielsen nøgen efter brud med regeringen

Standard

For noget tid siden skrev jeg et indlæg om, hvordan der var en bekymrende interesse for visse politiske personers køn og krop. Mit indlæg beskrev, hvordan “Johanne Schmidt-Nielsen nøgen” var blandt de mest populære søgeord under Johanne Schmidt-Nielsen på Google, “Margrethe Vestager tyk” om Vestager, og “Helle Thorning-Schmidt botox” om Helle.

Mine resultater havde jeg fået ved nogle simple Google-søgninger som alle kunne efterprøve, hvis de har havde lyst. Hvad jeg ikke vidste, var den indsigt indlæget ville give mig i sagen.

Når man skriver en WordPress-blog som denne får man oplyst i sin statistik for siden, hvilke søgeord og hvilke links der bringer interesserede til bloggen, og hvilke indlæg de kigger på.

Mit indlæg om kendte og deres akkompagnerende søgeord på Google er ubetinget mit mest googlede indlæg. Det interessante er, at jeg får hits på at skrive om tendensen, faktisk tror jeg at min artikel kommer frem som nummer 3 på Google, hvis man søger på nedenstående søgeord.

Prøv at kigge på dette screenshot af min statistik for en uge siden:

Det er ikke mange hits jeg får, det kan man se, men tendensen er jo tydelig. Jeg har mere end 100 tags og kategorier på siden, men nogle dage handler det kun om en ting: Findes der billeder af Johanne Schmidt-Nielsen uden tøj? Kan vi måske endda få hendes, nogen vil sige patter – jeg vil sige bryster, at se? Er hun ikke bare utrolig fræk, som hun står der og hidser sig op, og prøver ikke at vise det for tydeligt – den lille terrier?

Sådan tror jeg folk tænker, og sådan ser det ud på min statistik.

Prøv at se statistikken fra i går (dagen hvor finansforliget med Venstre og Konservative blev indgået):

Helt i top finder vi non-historien om billederne af kendte, herunder om Johanne.

Er spændt på hvad weekenden bringer af besøgende – og ked af at måtte skuffe de opstemte lurere…

Læs første indlæg om emnet her.

One response »

  1. Ja, Gu’ vil vi da se Johannes p….., og gerne meget mere end det!😀
    Tak for artiklen i øvrigt, den er underholdende og oplysende, også uden p…..🙂

    Like

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s