Hajer på nettet: Everybody’s got something to hide except me and my monkey

Standard

Først på ugen forsøgte jeg at købe et box set med Ryan Adams. Det blev udsolgt på 15 minutter, til trods for at prisen var 230 US Dollars inklusiv porto (lidt mindre for amerikanere) for et vinyl-box set. Inden der var gået 24 timer var 42 af disse box sets til salg på Ebay for mellem 2 og 8 gange prisen. Ren spekulation fra nogle Ebay-hajer. Det var endda kun tilladt at købe ét sæt pr emailadresse, men selv om det var en hindring, fjernede det ikke problemet med hajerne.

For nogle uger siden blev billetter til Justin Biebers verdensturne sat til salg. Alle billetter blev solgt på en time. Tyg lige på det: HELE turneen blev udsolgt på en time. En standardbillet kostede 50 US Dollars, men kan købes ved såkaldte resellers for i gennemsnit 120 US Dollars. Med mindre man er en af de heldige der får billetter ved det officielle salg. I New York blev to aftener i Madison Square Garden udsolgt på ét minut. Prøv at se hvor lang tid du bruger næste gang du handler på Billetlugen, dsb.dk, eller på Billetnet.

Der er forsalg til firmaer og fanklubber, hvor en stor del af billetterne sælges på forhånd. Men for en almindelig fan er det kun muligt at komme til et show ved at købe igennem resellers, og altså betale en overpris på omkring 140 procent.

Dette gælder for alle store artister i USA, ikke kun popfænomener som Believeren. Og vi kan desværre nok regne med, at den virkelighed er på vej til DK. For er der noget internettet er godt til, er det at lave penge på spekulation.

Opkøbene af billetter (og auktioner, aktier, o.l.) kan opkøbes vha. scripts. Et computerprogram som udfører den proces det kræver at købe en billet eller vare: komme igennem til salgssiden, logge ind, vælge varen, afslutte købet. Scripts kan endda køre simultant, og på den måde forhøje chancerne for køberen/hajen. Ikke kun ved at være hurtigere ved tasterne end noget menneske, men ved at forsøge med mange kontoer af gangen. Det er selvsagt ulovligt, men ikke desto mindre er det praksis for billethajer. (En simplere metode er at betale nogle studerende for at opkøbe så mange billetter som de kan få fingre i).

I disse dage forsøger jeg selv at købe en lørdagsbillet til Roskilde Festival. Jeg har et par annoncer på Den Blå Avis (dba.dk) og får henvendelser pr telefon der ser meget suspekte ud. De er alle fra svenske numre, der desværre må sælge deres billetter pga. sygdom. De vil gerne sælge billetten til den officielle pris. Problemet er, at den billet jeg modtager, hvis jeg modtager noget overhovedet, er falsk. De vil blot indgå en transaktion og hæve mine penge.

Det samme skete for min veninde for nylig. Hun ville købe en telefon igennem Den Blå Avis af en sælger i Nordsjælland. Han var lynhurtig til at sende et trackingnummer til det selskab der skulle levere pakken med telefonen. Samtidig ringede og sms’ede han hidsigt, for at få min veninde til at overføre pengene. Hun besindede sig for hun overførte pengene, og slog trackingnummeret op på nettet. Det var som ventet falskt, det fandtes ikke. Telefonen kom aldrig, hun fik aldrig nogen pakke, men overvejede at politianmelde sælgeren.

Det er en jungle at købe billetter, og altså også andre varer, over nettet. Den almindelige køber får travlt med at følge med i hajernes praksis i fremtiden. Husk at din bank kan føre dine penge tilbage hvis du bliver snydt. Eller når du bliver snydt.

One response »

  1. Pingback: Vinylen til debat | Den Unge Niebuhr

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s