Jeg er en svag mand. Ikke ti vilde heste kan drive mig til Roskilde, med den pris og det program de leverer i år. Men så er der det med stort: Bruce Springsteen i den store 3-timers oplevelse + det løse. Og det er vildere end ti vilde heste. For nogle uger siden spillede Bruce og bandet 3 timer og 40 minutter i Milano. I starten af turen spillede de et “kort festival-set” i Lissabon: 2 timer og 25 minutter. Jeg ved det bliver fantastisk på Roskilde, og jeg har spenderet på et armbånd af samme årsag.
Min modus operandum var at sætte to annoncer i Den Blå Avis: én annonce der søger en partout-billet, og én der søger en lørdagsbillet. Jeg kunne se på nogle af sms-henvendelserne, at de kom fra “hajer”. De var desværre forhindret pga af sygdom, men lå lige inde med 2 stk partoutbilletter og sørme også 2 stk lørdagsbilletter de stod og skulle af med. Den hoppede jeg ikke på.
Så fik jeg en henvendelse fra en mand i Brønshøj, der havde et enkelt armbånd til salg. Ikke en billet, men et armbånd. Det var kommet til veje gennem “nogle folk jeg kender på festivalen“, og var altså billigt til salg. I hvert fald en del billigere end en partoutbillet. Jeg tog chancen, og hentede billetten på mandens bopæl. Nu håber jeg det faktisk giver adgang…
Men det vi egengtlig er her for, det vi samles om i dag, er disse setlister fra turnéen Wrecking Ball:
Ja, dejligt ser det ud. Det er helt særligt for mig, at jeg scanner setlisten, og tæller sangene fra det nye album. Det er dem jeg helst vil høre! Der er 7 af dem, på denne og på de efterfølgende setlister, nemlig: We Take Care of Our Own, Wrecking Ball, Death To My Hometown, Jack of All Trades, Shackled & Drawn, We Are Alive, og Rocky Ground.
Setlisten fra Bruce Springsteen Wrecking Ball Tour 2012 på Isle of Wight Festival
Setlisten fra Bruce Springsteen Wrecking Ball Tour 2012 i Manchester
Som sagt er jeg mest interesseret i de nye numre fra Wrecking Ball-albummet, men lad os lige se nogle af de andre perler:
Fra Born in the U.S.A. (1984): No Surrender, Darlington County, Bobby Jean, Dancing in the Dark, Working on the Highway, Glory Days, Born in the U.S.A.
Fra The River: The River, You Can Look (But You Better Not Touch), Two Hearts, Hungry Heart.
Læg dertil perler som Youngstown, Born To Run, Prove it all Night, Johnny 99, Tenth Avenue Freeze-Out og Thunder Road. Wow.
Jeg tæller dagene, og nedtællingen er begyndt: 7…
UPDATE:
6… Twist And Shout fra Isle of Wight (24. juni 2012) – Pro Shot:
Den Unge Niebuhr 
6….
LikeLike
Ja – 6 ,-D
Twist And Shout fra Isle of Wight (24. juni 2012):
LIVE
LikeLike
Jeg drømmer allerede. Ved ikke om jeg rigtigt misunder dig, for skubberiet, tislugten og det respektløse publikum som kun er kommet for at høre Born in the USA, kan jeg sagtens undvære, men jeg ved det bliver stort at være tæt på Bruce, til stede sammen med ham, og det er dig inderligt vel undt.
LikeLike
På en del sider – bl.a. på Facebook – kan man læse, at folk, der selv opfatter sig som “hardcore” Bruce-fans (hvor mange koncerter kan jeg nå at se på hver tour, på hvor mange billeder kan man se mit hovede/min arm/min hårtot osv.), at de pågældende fans ikke kunne drømme om at komme til Roskilde Festivalen for at høre ham – fordi:
1. Det er for uoverskueligt med en festival – man kan ikke møde til en bestemt “kø” døgnet før, man kan ikke sikre sig en god plads på “pitten” ved at møde op på bestemte tider til “roll-calls” etc.
2. Det er ikke intimt nok, har ikke “club”-atmosfære, foregår udendørs i det fri, hvilket gør lyden anderledes m.m.
3. Man kommer med sikkerhed til at stå foran scenen sammen med mennesker, der ikke har givet penge til en billet, alene for at høre Bruce – man er ikke kun omgivet af “Bruce-afficiciendos”!
Til alt dette har jeg kun at sige: jeg har holdt utroligt af at høre Bruce´s musik siden ca. 1979 – og det handler om både melodierne og teksterne/historierne. Jeg har forsøgt at holde mig løbende opdateret om hans professionelle og – i det omfang han selv har berettet om det – private liv.
Men jeg synes grundlæggende, at han/kunstneren skal komme “til mig”/til Danmark for at jeg skal gå til en koncert med ham (måske det vil ændre sig for mig) – og når han så kommer og giver koncert, vil jeg tage afsted – festival eller ej! Og jeg vil tillade mig at antage, at de personer, der står foran scenen sammen med mig, står der for at høre ham! Bruce er, så vidt jeg kan se det, i stand til at holde en “fest”, hvor han end er! Og så er det op til os – du og jeg – at være med til at gøre festen god og mindeværdig! Bruce er generøs og inviterer ofte publikum med “indenfor”!
Jeg glæder mig simpelthen så meget til på lørdag! Nøjagtigt som jeg har glædet mig til at gå til tidligere koncerter med ham!
“See you further up on the road”……
LikeLike
Jeg kan godt genkende de bange anelser, som disse afficionados beskriver. Til det vil jeg sige, at den Springsteen-koncert jeg så i Parken i 1999 var fuld af fulde folk, der ville høre Born In The USA og The River. Det var skrækkeligt. De snakkede henover den elektrificerede version af Youngstown, så mine tæer krummer endnu. Det samme galdt under The Rivers lange omarrangerede intro. Da det, også omarrangerede, omkvæd kom, sang Parken simpelthen det gamle omkvæd henover Bruce. Man kunne græde. En person ved siden af mig råbte BRUCE på tilfældige tidspunkter i sangene, ikke mellem sangene, til stor irritation for alle omkring ham (Bruce var nok ligeglad 100 meter væk).
Men på lørdag – men på Roskilde!
Jeg så optagelserne fra Hyde Park (fra 2009?) og tænkte, Sådan bliver det til Roskilde!
Der kommer et 17 mand stærkt band og underholder i cirka 3 timer. De spiller masser af nye numre, og nogle solide hits og perler fra bagkataloget.
Og så skal man ikke undervurdere The Orange Feeling, når solen har været fremme hele lørdag eftermiddag. Man skal bare klappe, smile, synge lidt med, og elske livet på den der NU-forstår-jeg-det måde.
LikeLike
Og så kunne jeg ikke lige stave til “afficionados” – men godt at du forstod.
Jeg havde fuldstændig samme oplevelse, sidst han var i Parken og jeg hørte ham dér. Der blev råbt, drukket, spildt og hentet øl i lange baner, mens Bruce serverede den ene perle efter den anden – og man dårligt kunne høre disse perler for baggrundsstøj fra folk, der talte sammen om f.eks. mode(!), talte i i mobil, hentede øl til vennerne, råbte Bruce hvert andet øjeblik og sang højt og pivende falskt (og forkert) med på næsten alle kendte omkvæd. Vi var så indebrændte af frustration til sidst og det blev en ikke særlig god koncert-oplevelse!
Det kan kun blive bedre på Roskilde Festival! Jeg har også fået indtryk af rigtig gode koncerter – både i Hyde Park og, på denne Tour, Isle of Wright (at se et klip med afslutningssangen herfra giver virkelig håb om god stemning – også på Roskilde!).
Jeg håber og tror så meget på en god stemning foran Orange Scene på lørdag! Og det gør mig slet ikke noget at opleve også helt unge være til koncert med Bruce – måske for første gang. Bruce har selv – under denne tour – givet udtryk for sin store glæde over at se, at masser af nye, unge fans kommer til. Han har sagt, at det gør ham glad, at han nu véd, at hans musik “rækker ind i næste generation” og forhåbentlig vil overleve ham.
LikeLike
Der er kunstnere der ikke egner sig til Roskildes Orange Scene. Bob Dylan, for eksempel, leverer konsekvent et slattent, uoplagt show på Roskilde. Jeg må tilstå, at jeg ikke selv har stået på Smatten mens han har spillet der, men jeg har set ham 9-10 gange, og har lydoptagelser at sammenligne med. Det er ringe på festivaler.
For 2 år siden lukkede Prince Orange Scene om søndagen, og det er det bedste jeg nogensinde har oplevet på Roskilde siden min debut i 1997. Det var en fest, en rigtig fest, oven på en solrig, smuk og dejlig festival.
I år tænker jeg, Kan Björk lukke en festival? Jeg er sikkert taget hjem søndag aften, men hun virker ikke som noget oplagt valg for mig.
Bruce derimod… Han er ude med et album som han vægter så højt blandt sine samlede værker, at han leverer 8 sange derfra i snit. Han har 16 musikere med sig på scenen, netop for at rekreere lyden af og stemningen på pladen. Han vil det her, det er ikke en Greatest Hits Tour, det er musik til finanskrisen, til arbejderen, den forgældede, den arbejdsløse, og hvem der ellers bekymrer sig om en dag at få råd til en bil, et hus, en ferie, en vielsesring.
Klokken 23 spiller Bon Iver på Arena-scenen. Jeg gætter på, at 15-25.000 trækker derover omkring kl 23, og de der står tilbage er de omvendte, de loyale, de rutinerede, de gamle. Til Bruce-fest.
LikeLike
Og det vil være helt OK…
LikeLike