En kommentar »

  1. Ja, men så gjorde du det jo igen! Hjalp til med at få Bruce-koncerten perspektiveret og fremkom med nogle konstruktive refleksioner i din anmeldelse af koncerten, som liiige fik mig lidt ned i “gear”…
    Og sent i går aftes – da jeg synes, at jeg havde “støvsuget” You Tube for bare nogenlunde rimelige optagelser fra Roskilde (og tænkte, at jeg nok heller endnu en sidste engang måtte forbi din blog) – ja så ligger der en super optagelse af Bruce og band sammen med The Roots (hvor det dog swingede!). At denne fine optagelse er kommet på – og at du (også) kommenterer på den, får mig til at føle mig så “prof”! Jeg kom først på nettet, “tvunget” af min dreng og hans skole, sidste år! Så der er rigtig meget for mig at lære endnu!
    Men jeg er faktisk den eneste (tror jeg nok), der i Roskilde Festivalens chat-forum “så det komme”, idet jeg jo for et stykke tid siden havde set optagelsen med dem fra Jim Fallon´s “Late Night Show” og allerede på dét tidspunkt var “oppe at køre” over hvor godt det swingede – på min egen (forfærdelige misk-mask-omgang-af-en-begynder) Facebook-side.
    Jeg forstår, at du konstant har denne blog kørende og jeg kan godt se ideen med en sådan – på denne måde kan man jo på bedste vis komme ud med, hvad man mener om mennesker og forhold i øvrigt, der rører noget i én – uden at man kommer til at lave en uskøn sammenblanding af sine kommentarer/indlæg og så alt dét, der rører sig i ens mere private forhold.
    Fordi jeg altid har haft en temmelig kritisk holdning til ideen omkring Facebook i forhold til den personlige kontakt med venner og familie og altid – højlydt – har givet udtryk for denne, så er det sådan, at størstedelen af min venner og familie fortsat ikke vil have noget at gøre med mig på Facebook, men fortsat forventer personlig, telefonisk eller brev-kontakt… Ja, ja – og den får de så selvfølgelig.
    Men jeg gad nok vide, hvordan jeg skulle have håndteret mit behov for at komme ud med mine forventninger til dette års Bruce-koncert, hvis ikke jeg havde haft en Facebook-side, at “smide” det hele ud på. Og det har også været en lidt sjovt at opleve, hvor mange generøse, (vid)underlige og nørdede Bruce-fans som findes derude!
    Jeg ser, at din blog snart har 1 års fødselsdag – til lykke med det! På mit niveau kan jeg jo slet ikke gennemskue, hvad en sådan kan – men, og dette er blot et nysgerrigt spørgsmål – kan du se om der henvises til dine kommentarer/indlæg fra andre steder på nettet? Kan du se om du har nogen “gennemslagskraft” her 1 år efter opstart?

    Hilsen Yvonne – lidt gladere hér på 3. dagen efter 7.7.12.

    Like

    Reply ↓

    • Tak for din meget interessante kommentar. Det er også dejligt at høre, at oplevelsen er vokset til noget andet/mere, end det den var umiddelbart efter koncerten.

      Jeg så også The Roots og Springsteen hos Fallon i marts, og havde slet, slet ikke lavet koblingen til i lørdags. Tværtimod. Vi var nogle stykker, der spekulerede i hvem mulige gæster kunne være, og vi var helt blanke. Vi så ikke rigtig nogen oplagte muligheder på festivalen. How wrong we were 😉

      I forbindelse med bloggens fødselsdag, vil jeg skrive lidt om besøgstal, de mest populære emner, osv. Jeg kan fortælle, at jeg som regel “deler” mine blogindlæg på min Facebook-side, så på den måde er der ikke tale om et enten/eller -valg for mig. Jeg har dog en forholdsvis lille vennekreds på Facebook, i forhold til den målgruppe jeg håber at finde med tiden og årene her på bloggen. Der er også forskel i mine “venners” interesser, da jeg kan se at højst en håndfuld har lyst til at læse med. De er til gengæld trofaste læsere.

      Den travleste dag på bloggen var i går, med 403 “hits”, altså 403 sidevisninger. Jeg kan se nøjagtig hvad man har googlet for at finde min blog, på hvilken hjemmeside man har trykket på et link for at komme til et af mine indlæg, osv. Jeg kan også se hvis der trykkes på “udadgående links” fra mine indlæg.

      I går kom 280 besøgende fra udefra til min side: 112 fra Gaffa.dk, 28 fra Roskilde-festival.dk, og 18 fra Undertoner.dk. De resterende var fra Google.com og Google.dk, stort set.

      Jeg må sige, at du er ret fremmelig, mht, hvad du har nået på ét år. Det bliver kun lettere og mere overskueligt, må jeg sige, og det med den baggrund at jeg fik min første computer i 1983 😉

      De kommende blogindlæg bevæger sig forhåbentlig lidt ud over Roskilde og Springsteen, men helt færdig med emnerne er jeg dog ikke.

      Like

      Reply ↓

  2. Efter en del overvejelser, tillader jeg mig at komme med dette og altså endnu et indlæg på din blog…

    Skulle du “rende ind i” nogen, som har et godt billede af Bruce med stråhatten på, fra denne koncert, vil jeg være meget interesseret i og glad for at modtage/dele dette!… Jeg har ikke selv set noget billede af denne lille seance med Bruce. Jeg blev så rørt, da han stod dér, med hatten “på sned” og et lille smil på læberne – og jeg vidste ikke rigtigt hvorfor… Der var selvfølgelig ikke tid til de store refleksioner under koncerten og hurtigt var jeg jo også igen en del af det store, fornøjede publikums-hav…
    Men nu véd jeg godt, hvad det handlede om…

    Da Bruce sidst var i Danmark – i Herning – i 2009, var det jo med cowboyhat!
    Min kære far, 72 år gammel, meget vital, men med kræft i hele kroppen, insisterede på at give billetten og turen til Herning for – formentlig den ene gang i sit liv – at se den mand, hvis sange og koncerter hans datter, gennem hele sit voksne liv, har holdt så meget af! Min far lærte også med årene at holde meget af Bruce og holdt meget af at høre f.eks. Streets of Philadelphia, The River og mange andre af klassikerne. Turen derop skulle foregå i bil – og kun han og jeg skulle afsted (ikke min mor, søster, kærester eller andre).
    Min far insisterede på at køre bilen, en stor frokostkurv (med mad til mindst et døgn!) var lavet af min mor – alle vinkede farvel og vi drog afsted. Hele vejen derop regnede det – men sidst på eftermiddagen brød solen frem (som i år). Og der stod vi så, lige foran scenen blandt en masse andre forventningsfulde Bruce-fans – og min far støttede sig til den paraply, han havde taget med (havde tydeligvis ondt, men ville ikke tale om det). Og Bruce kom på scenen – og alt var godt!
    Publikum dansede og min far dansede med så godt han kunne, havde også et glimt i øjet til flere af de kønnere kvinder på lidt under hans alder, som jo også var til stede. Og da Bruce på et tidspunkt ganske kort havde sin cowboyhat fremme og på hovedet, fremdrog min far – til min store forbløffelse – sin gamle, affældige cowboy-stråhat, som han havde fået af en ven på én af sine mange rejser, viftede op til Bruce med den og satte den så “på sned” på sit hovede, alt imens han fik smilende blikke fra de, der stod omkring os! Min far holdt ud indtil halvvejs gennem “Twist And Shout” (ja, den sluttede Bruce vist også med dengang!) og så måtte vi hjem til den lille kro, hvor vi overnattede. Efter en meget sen gang natmad med en (lunken) øl til, sagde vi godnat til hinanden – og da så jeg en meget træt og syg mand gå ind på sit værelse. Og jeg blev naturligvis så ked af det – men han ville så gerne holde det for sig selv den nat, så jeg kunne ikke rigtig komme tættere på ham…
    Næste dag kørte vi stille og roligt hjem igen og min far brugte den efterfølgende uge på at komme sig – men fik glimtet tilbage i øjnene hver gang, vi talte om vores fælles oplevelse med Bruce. Det næste han havde planlagt, var en rejse til Vietnam(!) med min mor – det nåede han ikke.
    Omkring 5 måneder senere tabte min far sin kamp mod kræften som han havde kæmpet meget heroisk imod gennem godt 10 år – og de sidste måneder var alt andet end smukke – min far var ikke afklaret og var samtidigt fuldstændigt klar over, at han var ved at tabe kampen.

    Så dét, der ramte mig som en pludselig og stor følelsesmæssig “mavepuster” på Roskilde, da Bruce satte stråhatten på hovedet, var naturligvis den positive og smukke erindring om min egen far med stråhat på.
    Og derfor tillader jeg mig at benytte – også din blog – til at efterspørge om nogen dog ikke skulle ligge inde med et godt billede af Bruce, hvor han har stråhat på!

    Er dette for privat et indlæg på din blog, skal du naturligvis bare fjerne det.

    Endnu en gang – hilsen Yvonne.

    Like

    Reply ↓

  3. Jeg synes det er en smuk historie. Det er let af forstå, hvordan følelserne vender tilbage til jeres oplevelser sammen.

    Ved mange af mine store musikoplevelser, har jeg tit tænkt på min far. Så har jeg tænkt “Jeg tager ham simpelthen med næste gang – han *skal* prøve at opleve en – Skanderborg Festival, Bob Dylan-koncert, eller lignende – sammen med mig. Han vil elske det her.” Min oplevelse blev noget jeg gerne ville dele. Det gør man jo som regel, jeg går næsten altid med venner til koncert, men netop stemningen ved disse oplevelser, ville jeg gerne dele med min far.

    For mit vedkommende kom det aldrig til at ske. Vi tog i stedet på ferie sammen, det ville jeg nemlig også gerne dele med min far. Et halvt år før han døde, for 2 år siden, var vi på Sardinien sammen. Det blev ikke som jeg havde håbet, men ikke desto mindre tænker jeg ofte på det. Det samme ville sikkert have været tilfældet med koncert-oplevelser, ellers havde jeg nok kæmpet lidt hårdere for det.

    Jeg vil tænke på din far næste gang jeg ser stråhatte til koncerter. I mellemtiden holder jeg øje med billeder af Bruce med hatten. Jeg modtog en kommentar fra en der havde fotograferet fra pittens venstre side, måske har han knipset et billede lige da hatten kom frem. Jeg stod selv i højre side, og fik ikke noget værdifuldt på billedsiden (tak for det, Apple).

    Like

    Reply ↓

  4. Hvis ikke du med din blog havde “holdt liv” i Roskilde Festivalens Bruce-chat-forum – også dage efter festivalens afslutning – så havde “Kaneda” ikke læst mit indlæg og ønske! Og så tror jeg ikke, at jeg havde været så super-heldig at få endda rigtig gode billeder af Bruce+hat – og i derudover set et foto-slideshow på 108 billeder af høj kvalitet fra hele koncerten! Alt dette har du nok “chekket ud” for læænge siden – alt imens jeg heroisk (hvis jeg selv skal sige det) har “kæmpet” en godt 3 timer lang kamp for – dels at maile hele foto-sættet “hjem” til mig, dels dele enkelte gode billeder med min Facebook-side og dels gemme hele molevitten i en billed-dokument-mappe på min PC! Men du siger, at det bliver lettere for mig med tiden…ikke?
    Og så forstår jeg at du ønsker at lukke lidt ned for Bruce og “alt det pjat” på din blog – så hermed blot en tak til dig, “Kaneda”, Roskilde – og Bruce!

    Varme hilsner – Yvonne.

    Like

    Reply ↓

  5. Ja, Michael, så længe, du ikke har skrevet, at “Bruce-halløjet” er lukket ned på din blog, så tillader jeg mig at bruge den som led i mit forsøg på at nå så bredt ud som muligt…
    Og da det virker som om du lige i disse dage ikke rigtig er på din blog – vil jeg udnytte den en smule (kun en smule!) – og for sidste gang…!

    Bruce har jo lavet top-fine koncerter i Dublin, hvor han jo på en måde er på “hjemmebane”! Han – eller rettere Patti – har jo irske rødder. Og Bruce blev et varmt, varmt navn i Dublin, da han lavede sine “The Seeger Session´s”-koncerter for få år siden. Da blev der i dén grad “swinget” igennem med horn-sektion, harmonika, violin osv. og stemningen hos publikum var høj, rigtig høj(!), hvilket DVD´en fra ét af hans shows derovre også viser (vistnok fra 2006 eller 2007).
    Nu ser jeg så, at der både er koncert- og flybilletter til Dublin på tirsdag-onsdag (17.7-18.7) og vil bare spørge alle jer (andre) Bruce-fans derude: hvilke tanker gør I jer om disse to koncerter i Dublin?? Er der nogen af jer, der – blot et øjeblik – har overvejet at tage til disse koncerter for at høre ham? Eller er I bange for at det hele bliver noget “irsk lir”? Der vil jo nok “falde” én eller to sange af fra ovennævnte CD/DVD – men herudover er manden vel nødt til også at spille en lang række andre sange fra sit katalog – og hans nyeste album lægger sig jo i fin forlængelse af netop ovennævnte album: den rocker… men den “swinger” også (og man aner irske toner på flere sange)!

    Jeg er meget optaget af tanken om den gode publikumsstemning og Bruce´s respekt for sit publikum, hvilket jeg tror, der vil være i Dublin. Og i modsætning til mange af de øvrige kommende mega-koncerter med Bruce, i f.eks. Norge og Sverige, så er der faktisk dags dato officielt endnu ikke udsolgt til koncerterne i Dublin – og rest-pladserne ser fine ud!

    Har nogle af jer hørt Bruce live i Dublin? Var det godt?
    Jeg vil tro at en stor del af hans fans, som kan lide Bruce, når han “rocker”, hellere ville slå knude på sig selv fremfor at se en koncert med ham i Dublin!
    Men jeg aner det ikke – for jeg har aldrig hørt nogen tale om Bruce og Dublin!…

    Jeg vil være glad for lidt hurtigt feed-back – enten hér (så længe det lader sig gøre for Michael), på Roskilde-Forums chat-sider om Bruce eller på Bruce Springsteen´s officielle Facebook-side.

    I håb om respons – Yvonnemai.

    Like

    Reply ↓

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar