Bruce Springsteen i Dublin – hvem vil med?

Standard

Jeg har været syg i denne uge, meget typisk efter Roskilde Festival. Det har fået en af mine flittigste besøgende til at tage ordet. Jeg giver det videre her:

“Da det virker som om du lige i disse dage ikke rigtig er på din blog – vil jeg udnytte den en smule (kun en smule!) – og for sidste gang…!

Bruce har jo lavet top-fine koncerter i Dublin, hvor han jo på en måde er på “hjemmebane”! Han – eller rettere Patti – har jo irske rødder. Og Bruce blev et varmt, varmt navn i Dublin, da han lavede sine “The Seeger Session´s”-koncerter for få år siden. Da blev der i dén grad “swinget” igennem med horn-sektion, harmonika, violin osv. og stemningen hos publikum var høj, rigtig høj(!), hvilket DVD´en fra ét af hans shows derovre også viser (vistnok fra 2006 eller 2007).
Nu ser jeg så, at der både er koncert- og flybilletter til Dublin på tirsdag-onsdag (17.7-18.7) og vil bare spørge alle jer (andre) Bruce-fans derude: hvilke tanker gør I jer om disse to koncerter i Dublin?? Er der nogen af jer, der – blot et øjeblik – har overvejet at tage til disse koncerter for at høre ham? Eller er I bange for at det hele bliver noget “irsk lir”? Der vil jo nok “falde” én eller to sange af fra ovennævnte CD/DVD – men herudover er manden vel nødt til også at spille en lang række andre sange fra sit katalog – og hans nyeste album lægger sig jo i fin forlængelse af netop ovennævnte album: den rocker… men den “swinger” også (og man aner irske toner på flere sange)!

Jeg er meget optaget af tanken om den gode publikumsstemning og Bruce´s respekt for sit publikum, hvilket jeg tror, der vil være i Dublin. Og i modsætning til mange af de øvrige kommende mega-koncerter med Bruce, i f.eks. Norge og Sverige, så er der faktisk dags dato officielt endnu ikke udsolgt til koncerterne i Dublin – og rest-pladserne ser fine ud!

Har nogle af jer hørt Bruce live i Dublin? Var det godt?
Jeg vil tro at en stor del af hans fans, som kan lide Bruce, når han “rocker”, hellere ville slå knude på sig selv fremfor at se en koncert med ham i Dublin!
Men jeg aner det ikke – for jeg har aldrig hørt nogen tale om Bruce og Dublin!…

Jeg vil være glad for lidt hurtigt feed-back – enten hér (så længe det lader sig gøre for Michael), på Roskilde-Forums chat-sider om Bruce eller på Bruce Springsteen´s officielle Facebook-side.

I håb om respons – Yvonne”

Jeg er glad for at kunne lægge væg til opslaget. Den slags er meget velkomment!
Kh
Michael

One response »

  1. Intro:

    Kære Michael, du nævner, at du har været syg det meste af ugen efter et par dage på Roskilde Festivalen, jeg læste det i går, lørdag, på min sædvanlige “lukke-og-slukke” runde hos alle jer på nettet, der har haft Bruce, Roskilde-koncerten og Tour 2012 i fokus… Og jeg tænkte: Herregud da – ligesom jeg har gjort det utallige andre gange i den forløbne uge, når jeg har mødt halvsløje, (oftest unge) festival-deltagere… sikke da nogle (søde) “svæklinge”… så hårdt kan sådan festival da ikke tage på kroppen…?
    Indtil jeg i dag ikke længere kunne holde hosten ud – og med det samme fik diagnosen:” lungebetændelse” hos vagtlægen… dén hoste startede ca. dagen efter Bruce-koncerten…
    Ja, ja – man skal da også altid være så (bag)klog… Håber, at du er i bedring!

    Overskrift: “Når boblen brister…”

    Når jeg så i dag, “drages” hen mod din blog, fordi jeg på Roskilde´s chat-forum kan se, at du er kommet med et nyt indlæg om Bruce´s Tour – nemlig om hans koncert i Hyde Park. Hér kan jeg så læse – som jeg kan det flere andre steder – om alle de ulykker, der væltede ned over det stakkels publikum: ikke blot blev “stikket trukket ud” før koncerten var færdig, men organiseringen var elendig, store dele af publikum (også inde på pitten) var totalt fordrukne og højtråbende, man skøjtede rundt i mudder, lyden var elendig og alt for lav, transportforholdene til og fra koncerten var nærmest ikke-eksisterende og – ja – det vil ingen ende tage…
    På flere Facebook-fan-sider kan jeg se, at alle disse “udenoms-ting” totalt kan ødelægge en koncert, der ellers synes velplanlagt fra Bruce´s side – en enkelt af disse fans, som ellers næsten rejser touren rundt med Bruce (og nok skal komme til at se minimum 18-20 koncerter), er så aggressiv i sit ordvalg, at vedkommende´s afskedssalut lyder:” I hope that Bruce will never play in this SHITHOLE again!”
    Da jeg jo, natten mellem lørdag og søndag, selv var dér, hvor jeg følte mig SÅ skuffet – ikke over “udenoms-tingene” – men over, hvordan Bruce havde tænkt og planlagt sin Roskilde-koncert: setlisten, publikums-kontakten, afskedskommentaren osv. osv.) – så kommer jeg til at tænke:
    På kort sigt er det hårdt arbejde – men på længere sigt lønner det sig…
    Har man ikke en natur-given evne til det, så bør man knokle lidt med sin evne til at reflektere over de hændelser, som man kommer ud for i sit liv. Godt vil det også være, hvis man er i stand til at mærke efter, hvornår en belastende/ikke rar hændelse er stor nok til, at det er berettiget at give den “fuld følelsesmæssig skrue” med alle sproget´s værste gloser!
    Det er selvfølgelig meget individuelt – afhængigt af, hvordan vi hver især er skruet sammen mentalt og hvilke følelsesmæssige erfaringer vi bærer med os gennem livet (og hvilket liv vi aktuelt lever!) – hvordan vi hver især tackler alt det, der kommer “på tværs”, det, der pludselig og uden varsel sker for os uden at vi ventede eller ønskede det… Men, men, men… En Bruce-koncert – også en dårlig en af slagsen – må ikke kunne vælte os af pinden! Gør den det, så tror jeg, at der er behov for omprioriteringer i ens liv…
    For mit vedkommende bristede “Bruce-boblen” omkring mig, da jeg hér i weekenden forelagde min søn på 12, at jeg var i gang med at afsøge mulighederne for at kunne se Bruce én gang til – nemlig i Dublin i midten af den kommende uge.
    Drengen var netop kommet hjem fra en ferie med sin far og jeg sad med armen omkring ham i sofaen… og han vendte sit ansigt op mod mig og så på mig med det mørkeste blik, han kunne og sagde:”Men mor, vi to har jo slet ikke fejret min fødselsdag!!” (Han blev 12 den 11. juli).” Skal vi så alligevel ikke have fest og lagkager ude i gården i næste uge??” (Vi plejer altid hér midt i sommerferie-perioden at invitere høj og lav fra hele gården med til fødselsdagsfest – foruden venner og familie…)
    Lige dér blev tilværelsens begivenheder sat i perspektiv for mig! Lige dér brast “Bruce-boblen”…
    Så kære Bruce – jeg håber at du får en fortsat god turné (uden for mange strømafbrydelser) og jeg håber på at se mange flere optagelser og billeder fra din turné – men jeg “står af” nu… Jeg kommer ikke til Dublin for at se dit show dér – tilværelsen kalder!…
    Jeg må undvære et sikkert rigtig godt Bruce-show – men, Bruce, du kommer omvendt til at “misse” en dejlig drengs fede 12-års fødselsdagsfest her i vores gård!

    Varme hilsner – Yvonne.

    Liked by 1 person

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s