Bloggen har 1-års fødselsdag!

Standard
Bloggen hedder fra i dag Den Unge Niebuhr

Bloggen hedder fra i dag Den Unge Niebuhr

Bloggen, der fra i dag hedder Den Unge Niebuhr, har 1-års fødselsdag.

Det ville den have, uanset om jeg havde skrevet noget eller ej, og uanset om du læste med eller ej, for den blev oprettet 15. juli 2011, fordi jeg skulle have en billig hobby sidste sommer. Jeg fandt to. At skrive på en blog, og at samle en oversigt over verdens musikdokumentarfilm. Det sidste blev mit hovedfokus i det meste af et år, og først for nylig er jeg vendt tilbage til bloggen. I april, helt præcis.

Sidste år holdt jeg en længere Facebook-pause (ca. 9 måneder), og mine blogindlægs eksistens blev derfor kun publiceret/viderebragt/reklameret for via Twitter. Jeg tilføjede ikke hashtags (#-tegn og emne) til mine tweets om indlægene, og det var kun min få followers der opdagede bloggen.

I år har jeg gået mere systematisk til værks. Jeg har annonceret mine indlæg på både Facebook og Twitter, og for nylig har jeg også fundet nogle fora, hvor man kunne være interesseret i mine indlæg, og reklameret for bloggen der. Det har været bl.a. Gaffa.dk, Roskilde-festival.dk, og Undertoner.dk.

I alt er det blevet til 52 indlæg på de første 52 uger. Det kunne i sig selv være en fin statistik, men der var ingen indlæg fra 1. august 2011 til april 2012, og det er alt andet end sundt for en blog. Nu er jeg kommet efter det, og så længe det blev ved med at være sjovt at skrive her, bliver jeg selvfølgelig ved.

52 Indlæg, godt 4300 sidevisninger, og lidt over 50 kommentarer. Det er langt bedre resultater, end jeg turde håbe på i sommeren 2011.

Statistik for min blogs første leveår

Statistik for min blogs første leveår. Ca. 400 kiggede forbi på årets travleste dag – dagen efter Roskilde Festival 2012.

De første indlæg handlede om Harry Potter. Det var et temmeligt uskyldigt emne at starte med, og det er nok et udtryk for, at jeg fra starten ville gøre det uforpligtende, let, og uformelt, at skrive på bloggen. Det skal ikke være svært, at skrive hvad jeg mener. Er det det, er emnet nok ikke egnet til bloggen, men snarere til en privat samtale et sted. De forsvinder jo heldigvis ikke, fordi man blogger.

Det ubetinget mest populære indlæg herinde, har jeg blandede følelser omkring. Det har givet en masse besøg til bloggen, men har næppe gjort en masse interesseret i bloggen. Det er selvfølgelig indlæget om Johanne Schmidt-Nielsen og en række andre kendte. Indlæget handlede om, hvordan det mest googlede om vore politikere, ikke er deres politik, arbejde eller udtalelser, men i stedet deres udseende og fejltagelser. “Johanne Schmidt-Nielsen nøgen”, “Helle Thorning-Schmidt botox”, “Helle Thorning-Schmidt skattesag”, “Margrethe Vestager tyk”, “Henrik Sass-Larsen rocker”, og “Naser Khader ære og skam”, “Naser Khader sort arbejde”. Det er de overraskende søgeord om vore kendte politikere.

Men har jeg fået folk i tale, en eneste kommentar?, eller flyttet noget som helst? Overhovedet ikke. Tværtimod, har jeg selv søgt laveste fællesnævner med den ironiske titel til indlæget: Se de frække ungdomsbilleder af Johanne Schmidt-Nielsen nøgen fra det store online-arkiv af kendte danskere. Den overskrift har skaffet mig over langt 1000 besøg siden midten af maj 2012, og jeg er har næsten med sikkerhed skuffet hver eneste af de besøgende. Med mindre de, som jeg, har hørt at Johanne Schmidt-Nielsen nøgen var det mest søgte i sidste valgkamp, og faktisk gerne vil læse min artikel om netop det fænomen.

Min artikel om Johanne Schmidt-Nielsen og andre kendte er nr.1 på Google

Min artikel om Johanne Schmidt-Nielsen og andre kendte er nr.1 på Google

Langt de fleste af mine indlæg har handlet om musik, men ikke alle. Undervejs blev der plads til at skrive om iPad-kopier, gravide og alkohol, radio for raske unge mænd, Facebook og Facebook-pause, mad, medier, og som sagt kendte og vores forhold til dem og deres krop.

I den kommende tid vil jeg blogge om de følgende emner, og hvad der ellers interesserer mig fra dag til dag:

  • Game of Thrones. Både TV-serien og romanerne er noget af det bedste jeg er stødt på i lange tider. Anbefalelsesværdigt for alle.
  • Ryan Adams’ box set “Live after Deaf”, der nu er tilgængelig på både Amazon og iTunes som mp3.
  • Simon (Kvamms) Syvkabale. Et af mine yndlingsradioprogrammer der sendte for sidste gang lige inden Roskilde Festival 2012.
  • Radioprogrammet Album på DR P6 Beat, der lige nu tilsyneladende holder sommerferie. En oplagt mulighed for et tilbageblik.
  • Tilgængeligheden af optagelser fra stort set alle større koncerter. Jeg vil skrive om nogle af de bedre optagelser jeg er stødt på.
  • Koncerten med The Lemonheads på KB18 i februar. Den dårligste koncertoplevelse nogensinde – og dens overraskende redning.
  • Spotify. Denne musikelskers nye bedste ven.
  • Magasinet Intelligent Life til iPad – og andre digitale magasiner.
  • Vincent Gallo. Denne funklende stjerne fortjener en grundig omtale.
  • Det samme gælder for John Frusciante. Jeg glæder mig til at finde detaljer og klip frem fra skattekisten.
  • Hvad er programmering? Hvordan fungerer det? Forklaret for almindelige mennesker.
  • Italiensk mad i København. Så mange facader prydes af italienske farver, men hvad er italiensk og hvad er – snot.
  • TV-serien The Newsroom. Kun det 4. afsnit sendes i aften, men rystelserne mærkes tydeligt. There’s a new kid in town.
  • Danske musikblogs. Der er mange jeg gerne vil anbefale.
  • Danske sangskrivere. Der er mange jeg gerne vil tale om.
  • Ny dansksproget musik. Er altid værd at følge med i.
  • Musikdokumentarfilm. Film om musikere, bands, genrer, tidslommer, instrumenter, studier og legender.

Der er nok at skrive om. Det er bare at gøre det.

Jeg vil gerne, afslutningsvis, skrive lidt om hvor jeg håber bloggen er på vej hen. Det har været meget givende, at få så meget respons omkring Roskilde Festival og Springsteen, og det er nok også derfor, at det har fyldt så meget. Kommentarer og interesse er vand på møllen, så at sige. Jeg håber på mange flere kommentarer, og mange faste besøgende.

Om et år… vil jeg gerne have nået 40.000 besøgende, og jeg vil gerne have skrevet 100 nye indlæg. Mindre kan også gøre det. Vigtigst er det, at det bliver ved med at være sjovt. For mig og for jer. Hvis du får lyst til at give et par ord med undervejs, bliver det sjovere for alle.

Tak for dine besøg – kom snart igen.

Michael

3 responses »

  1. Hej Michael
    Den unge Niebuhr er et godt navn. Synes jeg.
    Tillykke med et år på bloggen. Jeg sætter pris på din stemme her, og er fuld af forventning når der kommer nye indlæg, på trods af at du tematisk er lysår fra hvad jeg i øvrigt læser.
    Vi glæder os til det næste år og de 100 indlæg.
    Laura

    Like

    • Til lykke med dagen!

      Jeg har først “opdaget” din blog for små 14 dage siden og har været glad for dine refleksioner over fænomenet “Bruce”….

      “Den Unge Niebuhr”… Valgt formentlig, fordi dette så – på et tidspunkt kan ændres til “Den Ældre Niebuhr”?

      Ej, jeg véd det ikke – jeg tænker bare, at jeg som kvinde, af naturen, ret klart og utvetydigt får at vide, hvornår jeg er midt i livet – dvs. omkring de 40-45 år. Og er man midt i livet – så er man jo middel-aldrende, ikke? Vi lever jo ikke meget længere end til de 80-90 år…
      Derfor kan man jo godt være ung af sind – og det må være dét, dit navn hentyder til… Ellers er mulighederne selvfølgelig, at du spiller på associationen “Den Unge Werther..” eller… at der allerede findes en “ældre” Niebuhr på nettet?…

      Ja, det var alle de tanker, som bare navnet på din blog, satte i gang hos mig!

      Selvom de fleste af de temaer, du ønsker at gå i dybden med i det kommende år, ikke umiddelbart er nogle, jeg kaster mig over, når jeg ser TV, læser aviser/bøger eller går på nettet – så vil jeg nok alligevel – med interesse – læse dine indlæg. Simpelthen fordi de er velskrevne og jeg også lærer noget af dem!

      Hilsen Yvonne.

      Like

      • Mange tak til jer begge to. Og sjovt, at I begge synes, at det jeg skriver om er langt fra jeres normale interesseområde.

        Navnet er nok et spil på Den Unge Werther, men det er ikke mig der har fundet på det. Det er faktisk Lauranga der har æren for det. Siden har en anden, Simon Ozer, faktisk givet mig det samme navn – helt uafhængigt.

        Der findes en meget ældre Niebuhr, som har fascineret mange gennem tiden, ikke mindst Thorkild Hansen. Derfor synes jeg, at Den Unge Niebuhr er et forholdsvist beskedent navn. Som desuden passer fint til bloggens indhold (fordi musik startede som, og på mange måder er, en ret pubertær interesse), og min halvvoksne alder (39).

        Like

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s