Red Hot Chili Peppers tager sig sammen – udsender 9 nye singler #rhcp #frusciante

Standard

For en måneds tid siden skrev jeg, at John Frusciante er på vej med en ny EP og et nyt album. EP’en har været ude et par uger, og kan høres flere steder online, bl.a. på YouTube. EP’en må siges at være meget eksperimenterende, men mest overraskende er nok, at den er nærmest støvsuget for guitarer. I stedet er Frusciantes ofte citerede inspirationskilder, Depeche Mode, New Order, Kraftwerk, m.fl., denne gang meget tydelige. Jeg har kun lyttet til EP’en online en enkelt gang, og venter på de fysiske vinyludgivelser en dag bliver mine.

Nu er der så nyt fra Frusciantes gamle band. Jeg spåede dem ikke mange chancer med deres nye guitarist, men forlydenderne fra Herning, var at det var en 5-stjernet koncert. Det er nok også lettere at tilfredsstille masserne live, for pladen, I’m With You (2011), forsvandt fra folks opmærksomhed som dug fra solen. Pladen, der gik ind som nr. 1 i knap 20 lande inkl. Danmark, har solgt 1.7 millioner eksemplarer. Det er ca. 1/5 af forgængerens, Stadium Arcadium, salgstal.

En pressemeddelelse fra All Over Press forkynder, at der er 9 singler på vej. Det forstås mellem linjerne, at det er overskydende materiale fra I’m With You-indspilningerne. Ialt 18 numre vil blive udsendt, 2 per single, som vinyl- og digital-singler. Den første single udkommer 14. august, den anden 11. september, og den tredje 2. oktober. Længere er der ikke planlagt.

Lige nu holder Red Hot Chili Peppers sommerferie, men genoptager gruppens verdensturné i Europa næste fredag. Derefter flyver Anthony Kiedis, Flea, Josh Klinghoffer og Smith hjem til USA igen, men vender tilbage til Europa midt i august.

Chili Peppers er efter planen på landevejene til et stykke inde i 2013. Næste punkt på dagsordenen efter turnéen er et nyt studiealbum, der bliver opføgeren til “I’m With You” fra sidste sommer.

Det er glædeligt nyt, at der kommer nye singler. Man kunne næsten glemme, hvor dårlige singlerne fra den rigtige plade var. Hvad kan vi forvente, når de officielle singler var så ufunky som denne?

Man kunne frygte, at det er det sidste man vil høre fra bandet, de halvlunkne rester der tømmes ud, men ifølge pressemeddelelsen, er næste opgave efter turnéen, der fortsætter et stykke ind i 2013, at indspille en ny studieplade. Det er altså 2 gange gode nyheder. Den første plade uden Frusciante var noget der skulle overstås. Ville der være et publikum? Ville der være nogen kreative safter tilbage? Den næste plade skrives og komponeres af et band, der sammen har turneret verden med deres fælles plade. Det kan kun blive bedre herfra.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s