Verdens bedste plader på P6 Beat Album – de 30 første episoder

Standard
Björks Homogenic (1997) var sæsonens sidste album på DR P6 Beat Album

Björks Homogenic (1997) var sæsonens sidste album på DR P6 Beat Album

Radioprogrammet DR P6 Beat Album holder en velfortjent sommerferie. Dvs., det tror jeg det gør. Der er ikke nogen officiel udmelding, så vidt jeg kan læse nogen steder, men der er heller ikke nye programmer på DR’s hjemmeside. Mon ikke de holder sommerferie.

I ugerne op til Roskilde var der mere end almindelig sjusk med opdateringerne, og Arcade Fire’s Funeral-album blev således præsenteret 2 gange, i stedet for nyt materiale. Dubstep-albummet Untrue (2007) med Burial blev annonceret, men taget af plakaten igen. Nu er der som sagt, tilsyneladende, sommerferie. Det er ikke nogen imponerende kommunikation for radioprogrammet, der ellers tælles blandt mine yndlingsprogrammer.

Første program blev sendt 12. april 2011, og siden er det blevet til 30 programmer om 30 af verdens bedste plader. Værterne er som bekendt Ralf Christensen (musikanmelder på Information) og Kristian Leth (forfatter, musiker).

Jeg har sammensat en kronologisk liste over verdens bedste plader ifølge Christensen og Leth:

1969 – The Beatles – Abbey Road

1971 – Joni Mitchell – Blue
1971 – Marvin Gaye – What’s Going On
1973 – Stevie Wonder – Innervisions
1975 – Brian Eno – Another Green World
1975 – Parliament – Mothership Connection
1975 – Fela Kuti – Expensive Shit
1977 – Bob Marley & The Wailers – Exodus
1977 – David Bowie – Heroes
1978 – Steve Reich – Music For 18 Musicians
1978 – Bruce Springsteen – Darkness On The Edge of Town

1980 – Talking Heads – Remain in Light
1982 – Michael Jackson – Thriller
1985 – Kate Bush – Hounds of Love
1986 – The Smiths – The Queen is Dead
1986 – Paul Simon – Graceland
1987 – Prince – Sign o’ The Times
1988 – Talk Talk – Spirit of Eden
1988 – Pixies – Surfer Rosa
1989 – Beastie Boys – Paul’s Boutique
1989 – The Cure – Disintegration

1991 – My Bloody Valentine – Loveless
1991 – Massive Attack – Blue Lines
1994 – Blur – Parklife
1995 – PJ Harvey – To Bring You My Love
1996 – Aphex Twin – Richard D. James Album
1997 – Björk – Homogenic

2000 – Radiohead – Kid A
2004 – Arcade Fire – Funeral
2006 – The Knife – Silent Shout

Man må sige, at det er en fair behandling af de sidste 40 års populærmusik. Der er soul (Marvin Gaye, Stevie Wonder), funk (Parliament), alternativ rock (Pixies, Radiohead, Arcade Fire), goth (The Cure), electronica (Björk, Aphex Twin), britpop (Blur), rap (Beastie Boys), trip-hop (Massive Attack), avant-garde (Steve Reich, Brian Eno), verdensmusik (Paul Simon, Fela Kuti), reggae (Bob Marley & The Wailers), klassisk rock (Bruce Springsteen, The Beatles), singer/songwriter (Joni Mitchell), og klassisk pop (Michael Jackson).

Der er næsten lige så mange genrer, som der er programmer.

Jeg var meget begejstret for sæsonens sidste program, om Björks Homogenic-album (1997), som forbandt nogle løse tråde i mit univers. Koblingen til Under Byen og electronica, for eksempel.

I dag har jeg gen-lyttet til programmerne om Beastie Boys’ Paul’s Boutique (1989) og Massive Attacks Blue Lines (1991). Jeg har sagt det før, men lad mig sige det igen: DR P6 Beat Album er det bedste musikprogram derude. En skatkiste, der bliver større og større.

Lyt med her – der er 30 programmer at høre eller genhøre, mens vi venter på næste sæson af Album.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s