Bomber over København: en ægte turistfælde

Standard
Man går langt for turisternes gunst i København

Man går langt for turisternes gunst i København

I går var jeg på kanalrundfart med familie fra Aarhus. Der var høj sol, og det var skønt med vinden på vandet, og det bare at kunne sidde, mens man blev underholdt.

Første stop for rundfarten var Holmen, altså holmene bag Operaen ved siden af Christianshavn. Der er smalt i de første kanaler, og det havde flere grupper mænd bestemt sig for at udnytte. Da tourbåden passerede gennem kanalerne, sprang mænd i vandet og lavede “bomber”, så passagererne blev dænget til med vand. Drengestreger, bortset fra, at ingen af mændene var under 30. Det var en besynderlig oplevelse, og fra mit synspunkt ret sjov. Et passende brud med det borgerlige og det forventelige. På en varm sommerdag. I en kanalrundfartsbåd. Tak.

4 responses »

  1. … Men når man så har små børn med på turen, er det svært at se det rigtig fede ved det… Vi fik det meste af tre bomber, hvilket gjorde at min søn på 2 år – som var på sin første sejltur i Kbh. hvor vi selv bor – blev gennemblødt! og kold, og græd i 20 min. Babyen bagved os græd længere. Der var tre-fire andre børn der også græd. Min søn er nu panisk angst for kanal-både.
    Så jeg vil hermed sige skide tak til de hjernelamme klaphatte, og sige at de bør stikke en finger i vandet før de ødelægger folks dag. RØVHULLER!

    Like

  2. Hej Martin.

    Jeg googlede selv fænomenet, og der stod intet om det nogen steder. Traditionen kan ikke være så gammel, og man kan jo håbe at den går i sig selv, når vejret bliver gråt og trist igen.

    Det slår mig, at vores kaptajn blev allermest våd (og sur), og at vores guide ikke advarede på nogen måde. Om hun ligefrem var overrasket, ved jeg ikke. Hun virkede mest irriteret.

    Når jeg skriver “tak”, er det fordi det, for mig, og på vores tur, gav København lidt kant, og folk tog det med smil. Jeg blev heller ikke selv våd, og der var ingen der græd ombord.

    Jeg undrede mig meget over, at det var voksne mennesker, 8-10 stykker vil jeg tro. Alt for gamle til narrestreger, hvis du spørger mig. Og netop derfor dømte jeg den nok mere inde end ude, fordi overraskelsesmomentet var så godt, og fordi solen og konstellationen på båden kunne bære det.

    Like

    • Hej Michael.

      Jeg kan sagtens se at din oplevelse af det var en helt anden en min. Når det kun går ud over folk der kan ta’ det, kan jeg ovenikøbet se det “charmerende” i det… Jeg håber virkelig at de tydeligt så og hørte hvad de egentlig gjorde ved stemningen i båden denne gang.

      Bortset fra en masse stortudende børn, var der MEGET stille. Guiden gik rundt og prøvede at hjælpe med lidt køkkenrulle, hvilket virkede helt tragikomisk, da min lille familie + baby-parret bag os fx havde fået noget der virkede som 20-30 liter vand over os, fordelt på tre store skyller som (forhåbentlig tilfældigt) ramte plet lige der hvor de mindste børn var. De såkaldt “voksne” mennesker du skriver om, var temmelig sikkert de samme – og i øvrigt dejligt fedladne flere af dem, så de virkelig kunne flytte noget vand…

      Hvis de selv er for hjernelamme til at have opfattet situationen, vil jeg virkelig håbe at nogen andre kunne fortælle dem at det IKKE var sjovt!

      Jeg googlede fænomenet, desperat for at få luft for min vrede ved måske at finde nogen der pralede med det eller lign. Og så stødte jeg på din blog – og fik lidt luft.

      Måske håber jeg også at andre læser dette, og den verbale lussing, ad én eller anden usandsynlig vej, kan ramme nogen af de meget lidt og kort tænkende fjolser, så de MÅSKE kunne overveje at undersøge hvor børn og (dyre kameraer) sidder i båden, hvis de ikke kan styre lysten til at vise lemmet frem for hinanden.

      Men, om ikke andet, så tak til dig for plads og forståelse – og for luft🙂

      Like

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s