Hej P2

Standard

I sin tid kom P1 ind i mit liv (igen), fordi der var DAB-radio i min kærestes køkken. Jeg havde på det tidspunkt ikke haft hverken radio eller tv i 10 år, og genhøret med P1 var glædeligt. Jeg har altid haft en nysgerrig natur, og hvor P3 frastøder mig, ikke på grund af musikken men på grund af de intetsigende og åndsfattige radioværter, gør P1 det modsatte for mig. P1 tager sig tid, og laver radio der belønner dit nærvær. Det synes jeg godt om.

Nu har vi som sagt DAB-radio, så vi rammes ikke af DRs ændrede sendeflade. Det er sådan, at P1 kun sender til kl 18. Så overgår frekvensen til P2. Dog ikke hvis man lytter over internettet eller på en DAB-radio. Så transmitteres der genudsendelser på kanalen.

For 4 dage siden kørte vi i sommerhus, og allerede i bilen oplevede vi den ændrede sendeflade. Til min irritation annoncerede radioværten hvad der nu ville komme på P1, og så skiftede transmissionen ellers til P2.

Det er som sagt 4 dage siden, og 4 aftener har radioen og bilradioen stået på P2. Det har været et behageligt bekendtskab. Lige nu (lørdag aften lidt i 21) transmitteres en opera. Det siger mig ikke så meget, fordi musikken står alene. Men de fleste programmer har en vært og en gæst eller et tema, og er ligeså oplysende som P1-programmerne (uden dog at nå op på underholdningsniveauet af de bedste debatprogrammer). Jeg har netop hørt Mit Sted, som er en variation af Besøgstid (fra P1). Hvad forskellen er, er jeg ikke helt sikker på. Jo, den musikalske gæst vælger en håndfuld musikstykker, og præsenterer dem. Det gør man ikke i Besøgstid, som jo selvfølgelig også behandler kulturpersonligheder over en bred kam, ikke kun musikere.

Bekendtskabet har som sagt været en behagelig overraskelse, og giver et eksotisk krydderi til ferieoplevelsen i det jydske. Måske skal DAB-radioen endda vænne sig til at have 2 indstillinger, hvis niveauet holder i de kommende uger.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s