Min nye arbejdsplads

Standard

Fredag vendte jeg hjem til København, efter knap 4 uger i sommerhus lidt syd for Aarhus. Det var svært at tage afsted fra landet og vandet, men også skønt at komme hjem til Københavns puls og mangfoldighed.

Jeg elsker Nørrebro. Det er befriende at være omgivet af mennesker, tusindvis af dem, hvor ingen føler trang til at kommentere vejret (det var for øvrigt udmærket), kritisere deres naboer, deres koner, eller andet i mit selskab. Hverken kassedamen (hvis det stadig hedder det), de søde piger der arbejder på min nye arbejdsplads, eller krejleren der sælger mobiltelefoner for enden af Nørrebrogade, viste den mindste interesse for mig, ud over hvad jeg selv bragte til borde: et stykke cheesecake, tak. Hvad koster den brugte iPhone, dér? Sådan skal det være. Høftligt og professionelt, ellers bliver vi jo aldrig færdige med bare at hilse på hinanden. Så kan det andet, mere nærværende, dukke op i ny og næ, som et stjerneskud midt i folkemængden. Næh, se engang: et rigtigt menneske. Et menneskeligt øjeblik. Ægte kontakt.

Det betyder jo ikke, at man ikke kan blive positiv overrasket i storbyen. Som da jeg spurgte telefon-krejleren hvor længe han har åbent lørdag aften: til klokken 19, svarede han med dreven selvfølgelighed. Det manglede da bare, kunne man forledes til at tro. Men ak, sådan er det jo desværre ikke uden for Nørrebro. Og det er én af de ting jeg savner på landet – at kunne bruge penge.

Det lykkedes mig dog faktisk, at finde mig et bibliotek lidt uden for sommerhusområdet, der kunne fungere som midlertidig arbejdsplads. Der kunne de prale af at have internet, og åbent fra 7-22 (!), hvis man ellers var registreret som bruger i Aarhus Kommune. Det er jeg, for man bliver åbenbart ikke slettet, bare ved at flytte til København. På biblioteket havde jeg en helt uhørt arbejdsro. Faktisk var der så uforstyrret, at jeg mandag middag havde hele biblioteket for mig selv. Og det ca. 15 kilometer fra Aarhus centrum!

Lidt anderledes er det på min nye arbejdsplads. Det er ikke et nyt arbejde, jeg arbejder stadig i Aarhus, nej, dette er bare en plads hvor jeg kan arbejde. Det har jeg brug for som pendler. Mit kontor i Aarhus står jo desværre tomt det meste af tiden, dvs. de dage hvor jeg ikke har undervisningsdage i Aarhus. Nu har jeg fundet en hyggelig lille kaffebar i et hjørne af Nørrebro, klemt inde blandt husene mellem Tagensvej og Nørrebrogade, og med udsigt til et lille torv og en legeplads, hvor man næsten kan drømme sig til et sted i Sydeuropa, for en stund.

Jeg begyndte at komme der for nogle måneder siden, men fra jeg opdagede, at koden til internettet er ‘davidbowie’, vidste jeg at stedet og jeg nok skulle blive venner. Det blev vi.

I dag ventede der to behagelige overraskelser da jeg trådte ind på min arbejdsplads. En gammel ven og hans smukke hustru, sad ved vinduespladserne og bød mig velkommen. En fryd med et par smilende, gammelkendte ansigter (især det ene) efter nogle ugers frivillig isolation på landet.

Den anden overraskelse var af den musikalske slags. Nogen havde lagt Sam Cookes Night Beat på pladespilleren, og pickuppen blev på magisk vis lagt i startrillerne igen og igen som timerne gik. Først da jeg selv på vej op efter cheesecake, eller var det senere da jeg bestilte et fad med oste?, standsede jeg selv op og satte en plade på. Det blev en gammel, obskur 80‘er-plade, The Nightfly, en soloplade fra et af medlemmerne af Steely Dan.

Det føltes skønt at sidde i netop den musik i rare omgivelser med sit arbejde. Der var mindst lige så meget larm som hjemme i børnefamilien, men med den forskel, at her er jeg usynlig. Bevares, der bliver smasket lidt rigeligt ved nabobordene, for min smag i hvert fald, men jeg får arbejdet, og får samtidig arbejdet mig videre igennem menukortet. Det er stadig fuldt tilfredsstillende.

Næste gang må jeg videre igennem pladerne. Jeg tænker især på den gode håndfuld Nina Simone-plader jeg så bagest i en af kasserne, og på Miles Davis’ vilde Bitches Brew (hvem tør sætte dén rablende kakofoni på?).

Hvad der gemmer sig i resten af kasserne, vil efteråret vise…

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s