Må-have-fra-den-artikel-jeg-læser-syndromet

Standard

Jeg har i dag bemærket en ny last ved mig selv. Jeg er blevet en jeg-må-have-den-bog-fra-den-artikel-impulskøber.

Du kender det, du sidder og læser om en spændende person eller bog, og der refereres til en bog du vil være glad for at eje. Fint, så er der en titel at kigge efter, næste gang du er hos boghandleren.

Men sådan er det bare ikke længere, vel? Du ved du har glemt alt om den artikel når du har sovet én gang, og skulle du på en eller anden måde komme i tanker om den igen, har du glemt for meget til at kunne google dig frem til den igen (dette gør sig især gældende med artikler i de trykte aviser, som der ofte er en noget snørklet adgang til på nettet).

Derfor kan du lige så godt få købt den nu og her. Den kommer til at stå på hylden, det ved du godt, men der er jo altid en lille chance, for at den bliver læst og gør dit liv rigere. Man har da lov at håbe.

Forleden købte jeg John Taylors nye selvbiografi. Ja, bassisten fra Duran Duran. Altså noget om utrolige successer, utroligt mange piger, utallige koncerter, og måske et afsnit om sminke og hudpleje for mænd. Den er læst inden der er gået en uge, vil jeg vædde på. Den skal bare lige ankomme først.

I dag købte jeg Hitch 22: A Memoir af Christopher Hitchens. Ifølge anmeldelsen i Informations bogtillæg er den mere end læseværdig, og for mig bliver den så også min introduktion til manden. Jeg kender ham overhovedet ikke, og det er i sig selv lidt spændende.

Anmeldelsen af hans seneste bog, havde karakter af halvt boganmeldelse, halvt nekrolog. Hans sidste bog blev kun 106 sider, og den er endda spædet op med noter, forord og efterskrift (af hhv. forlægger og enke). Så tager jeg hellere en livshistorie, der er skrevet mens han stadig følte sig levende og vital. Hans sidste bog var omvendt et usentimentalt billede af livet med kræft og vejen mod døden. En sej person, forstås.

For lidt længere siden, på datalogilektoren Hans Hüttels blog, læste jeg en artikel om Alan Turing. Turing var en arkitekterne bag den første digitale computer, og er desuden ophavsmand til Turing-testen, en tidlig lakmusprøve for eksistensen og udviklingen af kunstig intelligens. Han blev ikke gammel, det satte han selv en stopper for, men mellem de ovennævnte præstationer, en stor indsats med at knække tyskernes koder under Anden Verdenskrig, og en dom for at være homoseksuel, må han siges at have haft et indholdsspækket liv. Også denne bog samler støv lidt endnu, men jeg har planer om at kondensere dens indhold til en spændende 45-60 minutters forelæsning til dette efterårs kursus i Digitale Repræsentationer.

Aarhus Universitetsforlag har for tiden et samarbejde med Netto, hvor de udgiver korte akademiske skrifter til 20 kr. stykket. Jeg har informationerne fra P1-programmet Kulturkontoret, men har ikke fået fat i nogle eksemplarer endnu. Første bind omhandler filosofi, så vidt jeg har forstået, og er på 50 sider.

Jeg sidder med en anden ny udgivelse fra forlaget, nemlig Vide Verden: Berlin. Jeg købte bogen efter en mangestjernet anmeldelse i Politiken, og hørte senere Ronkedorerne rose den i podcasten Den Anden Radio fra netop Den Anden Radio (den2radio.dk).

Det er en guidebog til Berlin, men ikke en bog der forsøger at få alt med. I stedet fokuserer nogle kyndige personer på et afsnit af Berlins historie, og henviser til relevante lokationer ift netop dette kapitel i historien. Serien Vide Verden er meget rost, og kan varmt anbefales, allerede ud fra mit sparsomme bekendtskab.

Én af Ronkedorerne kommenterede, at Vide Verden: Berlin kan man læse uden at tage afsted, mens de fleste guidebøger først er interessante når man har været på stedet.

Der er 12 kapitler, med overskrifter som Spionerne – Berlin Noir (af Bo Tao Michaelis), Tyrkerne – Berlins Store Mindretal (af Henriette Harris), Dekadencen – En Tur Gennem Nattens Berlin (af Troels Heeger), og DDR – Tivolisering og Udviskning (af Hans Hauge). Altså en anderledes gennemgang af en by, hvor jeg selv efter 5 besøg de sidste 4 år, kun lige har skrabet overfladen. Og så er det en læseværdig rejsebog, det er jo nærmest et paradoks.

Ud over at købe bøger, køber jeg magasiner. Mac Format, Web Designer og Computer Arts. Det er de faste. Det gratis Intelligent Life skal også nævnes (det koster trods alt ca. 100 kr i fysisk form), for sine rigtig gode artikler og billeder.

Disse magasiner koster alle over 100 kr. ved bladkiosken i Danmark, faktisk tættere på 150 kr., men kan på iPad’en købes for ca. 30 kr. Så gør det ikke så meget, at jeg sikkert kun får læst bladet igennem én gang, mens det fysiske følger mig rundt i sofa, soveværelse, bus og tog indtil det er læst på kryds og tværs. Det digitale magasin kan noget andet.

Faktisk er det digitale magasin Mac Format noget nær banebrydende i dets layout og opbygning. Det nye er, til forskel for de fleste digitale magasiner, at det ikke er og ikke føles som en pdf. Man scroller ikke ned i en uendelighed i lange artikler (som det er tilfældet med f.eks. Intelligent Life), men læser på en side med et fast layout, hvor man så scroller i selve artiklen, mens billeder og overskrift bliver stående. På den måde fastholdes opmærksomheden på mere end den linje man læser, og man er mere tilbøjelig til at kigge på figurer, billeder og kommentarer mens man læser artiklen. Det skal silkert prøves, for helt at give mening. Det er et spørgsmål om tid, så er alle digitale magasiner opbygget sådan.

Læselyst og købelyst er der masser af. Mangelvaren, og derfor det mest værdifulde i sidste ende, er tid.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s