Kristian Leth og Juncker på de små brædder

Standard

Kristian Leth

Lille Ideal Bar var fredag aften scene for Kristian Leths første koncert med sine danske numre. Det skete med et stærkt, ungt og veloplagt band, og det lød skide godt. Bedre end på pladen.

Før Kristian Leths optræden, var der opvarmning ved Juncker, der ligesom Kristian Leth er aktuel med en dansk plade om livet i 30’erne, tvivl og andet godt. Pladen hedder Noia Noia, og er lige så poppet som Leths plade, men hvor Leth trækker på folk og rock i sine popnumre, trækker Juncker mere på synth-pop (Depeche Mode) og den skandinaviske popskole (Kent, Jonathan Johansson, Love Shop).

Junckers optræden var usædvanlig. Han virkede ikke særlig godt tilpas med at være der, og det satte han ord på efter første nummer, et glimrende cover af The Smiths’ Death of a Disco Dancer: Jeg blev ringet op for tre dage siden, for at høre om jeg ville spille opvarmning. Så ved man ligesom at man har peaket [karrieremæssigt].

Den form for tør humor, blev serveret iskoldt mellem numrene, og kom hurtigt til at virke selvudslettende, som han stod der helt alene foran 40 mennesker. Ærgerligt, for han både synger og spiller glimrende. Og det var hans første koncert i 4 år (!), dvs. ca. lige så længe som Kristian Leth har været aktiv med The William Blakes, Baron Criminel og nu hans soloprojekt. Grunden til at der ikke har været andre koncerter til ære for pladen, der i øvrigt virkelig kan anbefales, skal findes i, at Juncker er blevet taget grundigt ved røven af et bookingbureau (hans egne ord).

Juncker er ude med en smuk plade - Noia Noia

Juncker er ude med en smuk plade – Noia Noia

De 40 mennesker var blevet til 80, da Kristian Leth og bandet gik på scenen. Her var ingen rysten på hænderne, og popfaconen var gemt langt væk, til ære for noget nær fullblown rock’n’roll. Numrene blev serveret sikkert, og var modnet betydeligt mellem udgivelsen og koncerten. De blev her udført levende og energisk af bandet, og fremstod stærkere og mere helstøbte end på pladen, der i nogen grad opleves som et eksperiment. Bandet var fuldt af smil og nærvær, til i hvert fald min tilfredshed. Hvor er det dejligt at se folk optræde, der elsker at optræde. At de også elskede numrene, var man ikke i tvivl om.

Og så var det en kort koncert. Vi fik de 9 numre fra pladen, og et enkelt nummer der ikke var plads til (Neil Youngs Helpless i en dansk gendigtning). Alligevel var det en fuldvoksen oplevelse, fordi Kristian Leth var utrolig tændt som performer. Ikke på den måde, at han begav sig ud i hverken sceneshow eller akrobatik, det var scenen også alt, alt for lille til, men han var 100% til stede i hvert nummer, og tog synligt glad imod bifaldene, som de fortjent kom til ham og bandet, efter hvert nummmer.

For hvor er der meget kritik af Kristian Leth! Da pladen udkom i sommer, fik den omkring 50 ubehagelige kommentarer med i kommentarsporet på GAFFA. Vel at mærke, fra folk der næppe havde hørt en lyd af pladen, udover måske nummeret Storebæltsbroen. De gik efter manden.

Da Kristian Leth forleden lagde hans version af Helpless ud, gentog det sig, dog i mindre omfang. Men det er tydeligt, at der er en bred modvilje mod Kristian Leth fra den brede musikbefolkning. Hvad bilder han sig ind, kan man høre dem spørge.

Men jeg er netop vild med, at vi har en renæssancemand i Danmark i 2012. Jeg elsker, at han er skuespiller, digter, musiker, komponist, “smagsdommer” på DR2, radiovært (han og Ralf Christensen leverer det bedste musikprogram vi nogensinde har haft i DK med P6 Beats Album), tv-vært (Liga og Agenda, to programmer jeg desværre aldrig har set – jeg har ikke TV), far, ægtemand, og passioneret og overraskende i alt det han laver. Fra hans nye radioprogrammer om Magi, til hans endnu uudgivne fantasy-roman, må man sige at han går sine egne veje. Og han er, hvad, 32 år? Hvis man af ovenstående, kun føler en indædt irritation eller slet skjult misundelse, er man sgu et sølle menneske. Jeg er solgt.

Hvor var anmelderne? Ideal Bar er et lille sted. Faktisk troede jeg, at det var navnet på et arrangement på Lille VEGA, men nej. VEGA har 3 spillesteder: Store VEGA (kapacitet ca. 1500), Lille VEGA (kapacitet ca. 450), og Ideal Bar (kapacitet ca. 150).

Kristian Leth var sidste år ude med riven efter den danske anmelderstand, for at skubbe til den dovne og ubehjælpsomme anmelderstandard herhjemme. Han ønskede en debat, men jeg tror ikke der var meget genlyd for det ønske i anmelderkorpset, i det store hele. Jeg håber nogle af dem var til stede i går, eller er det i aften i Aarhus på Voxhall.

For det er et smukt, grønt skud på stammen, disse koncerter. Nyd det.

Har du lyst til at læse mere om Leth, kan jeg varmt anbefale dette interview med Kim Skotte fra Politiken.

14 responses »

  1. …Men netop de mange hatte, der vender ud mod offentligheden, indbyder jo til kritik. Jeg kender ham ikke som skuespiller, radio- eller tv-vært, men både som sangskriver og forfatter er han banal, som debattør har han mildest talt et afslappet forhold til fakta osv. Du kan kalde ham et renæssancemenneske på formen, men nogen reel genfødsel er der altså for mig at se ikke i indholdet. PS: Har hørt hele Hjemad – den er ikke så rædselsfuld, som den gøres til på Gaffa.dk, men fra en mand, der slår så stort brød op som Leth, forventer man altså noget mere end det banale hjerte-/smertestof, han svælger i her.

    Like

    • Jeg må beklage, men din kritik er helt forfejlet! Du ved tydeligvis intet om manden, og det præger dit syn ubegrundet. God damn – manden er uddannet på forfatterskolen, er søn af en af vores største digtere og har fået sine digte udgivet på Gyldendal og After Hand sammen med folk som Knud Steffen Nielsen og Per Højholt.

      Det er naturligvis også forstenet forestilling, at en kunstner kun må arbejde indenfor én genre. Den slags tænkning tror jeg bestemt ikke læsere af Kant, Decartes og Da Vinci er enig med dig i. Man kan naturligvis fint arbejde tværfagligt, selvom man er stærkere i nogle aspekter.

      I det hele taget virker du ikke til hverken at have læst nok digte eller hørt nok musik til at udtale dig om Leth. Jeg antager du netop er en af dem, som drager paralleller til Shubidua – og mon ikke du bare skal holde dig til dem?

      Like

      • Hvordan præger noget et syn ubegrundet? Så vidt jeg ved, nedarves kunstnerisk talent ikke, hvorfor det er ligegyldigt, hvem han er søn af. Der er vist ingen kritik af at arbejde i forskellige genrer i det skrevne – det er summen af anstrengelserne, der bedømmes som værende middelmådig. Men man kan da se af din kritik af kritikken, at man ikke må bedømme værkerne i deres egen kontekst, men skal sætte det ind i en biografisk, genetisk og receptionshistorisk sammenhæng. Og hvad tror du så, at Kant ville sige til det – hvis du mod forventning skulle kende til hans desinteresse-begreb..?

        Like

      • “Du ved tydeligvis intet om manden, og det præger dit syn ubegrundet.”

        Så musikken kan altså ikke stå alene, men kræver forudgående research..? Aha, så forstår jeg bedre, at det ikke er noget for mig. LOL🙂

        Like

      • I så fald er det besynderligt, at det ikke er alle som har spillet fodbold hele livet der bliver rigtig gode? Men du mener naturligvis bare de skulle have trænet noget mere, så var den der!? Naturligvis nedarves kunstnerisk talent delvist genetisk.

        Værket kan godt kigges på autonomt. Så ender man med en vurdering som din.

        Skal vi ikke også bedømme Yves Klein uden for kontekst? http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/b/bc/IKB_191.jpg
        Hans blå malerier vil da i så fald stadig stå som uvurderlige kunstskatte ifølge din logik.

        Jeg vil såmænd ikke diskutere Kant. Jeg vil blot påpege, at man sagtens kan bryde med de genrer man normalt arbejder med og stadig opretholde et højt niveau. Resten af det du skriver er rent vås i denne her diskussion. Skal vi ikke også snakke om atompartikler og kvantemekanik og Google hinanden ihjel med en masse skægge fremmedord? Christ….

        Like

      • Hmmm, vil du nu også snakke atompartikler og kvantemekanik eller får du travlt med at kaste nye skriftsteder efter mig, når det viser sig, at jeg faktisk ved noget om det..? Nu var det jo dig, der først introducerede den umage trio Kant, Descartes og Da Vinci, så det er da ærgerligt, at du finder det ufrugtbart at fortsætte den diskussion. Men det dæmrer for mig, at vi diskuterer to forskellige forhold: Jeg forfølger et link fra Gaffa.dk (hvor jeg til oplysning ikke er en af dem, der sviner Leth eller drager paralleller til Shu-bi-dua) og byder ind med mit bud på, hvorfor kritikken af Leth er så massiv, da dette vækker undren hos blogskribenten. Du derimod føler dig anfægtet på din scientology-lignende religion, hvor kunstnerisk talent ligger i DNA-koderne, og hvor tro generelt flytter bjerge. Fred være med det, men der er nok for langt mellem de to verdensanskuelser til at en diskussion kan blive virkelig givende. Skal jeg bide på Klein..? Naahh, ved du hvad, Kristian ‘Peter’ Leth? Den pointe får du lov at tage hjem i forsonlighedens tegn.

        Like

  2. “De mange hatte […] indbyder til kritik”, “både som sangskriver og forfatter er han banal” og “en mand, der slår så stort et brød op som Leth”. Det er det jeg mener, er fejlen ved kritikken af Leth. Den går på personen, og værket bliver samtidig kritiseret, fordi han ikke kun laver én type kunst, og derfor kan kunsten ikke være ægte.

    Det er vel det der hedder jantelov.

    Tak fordi du byder ind med din mening, det skaber jo lidt liv her på siden, og jeg vil faktisk også gerne udfordres eller tages op på mine frelste meninger.

    Like

  3. Selv tak. Jeg mener ikke, at jeg er underlagt nogen jantelov – ganske modsat er jeg helt vild med ideen om Kristian Leth – som jeg også ser dig som talsmand for – problemet er, når der i realiteternes verden skal leveres, og der er vi nok uenige, for jeg synes kun han laver en slags – du kalder det kunst – produkt, og for mig er det altid dybt banalt. Skulle jeg for at være fri af jantelovsbeskyldninger undlade at kommentere, at det, han italesætter, og de reelle produkter, er to vidt forskellige ting?

    Like

    • Nu kommer vi ind på selve værket.

      Tager vi Hjemad (2012), opfatter jeg det som en plade, der ikke skal lyde som The William Blakes. Pladen vil prøve kræfter med noget andet, ellers var der ingen grund til at lave den som soloplade. Da jeg først bloggede om pladen i juni, efter 2-3 gennemlytninger, skrev jeg også, at teksterne virkede teenage-poesi-agtige.

      Brikkerne faldt dog på plads for mig, da jeg læste, at der kun var kommet tekster med, som Leth selv vil karakterisere som sande eller nødvendige (tror jeg definitionen var).

      Dette er jeg ret sikker på, ikke er sagt for at dække sig ind, efter at have udgivet et middelmådigt værk. Tænk på Peter Sommer, og selv Juncker, og se hvordan de dækker sig ind bag en leg med ord. Det ER dygtigt, det de laver, men jeg føler ikke nogen nødvendighed i det, og ofte er det hjernen der taler for hjertet.

      På Hjemad er vi i nogen grad hensat til Søren Kragh-Jacobsens ungdomsfilm i 70’erne, og gymnasieværelser til alle tider, men der er mere end det. Der er en intelligent voksen mand, der tillader sig at udtrykke det du kalder banaliteter, og som jeg snarere vil kalde livsindsigter.

      Jeg er ikke interesseret i at ophøje det til kunst, nødvendigvis, men det er et modigt værk, specielt fordi kritikken mod Leth i forvejen er så ublid.

      Bemærk, at de voksne anmeldere – Klaus Lynggaard, Torben Bille, Kim Skotte – synes godt om pladen, og roser teksterne. Det samme gør SoundVenue, for at tage et helt andet segment.

      Du har bestemt lov at have din mening, og ingen plade er for alle. Jeg forstod bare ikke af din første kommentar, at du ser det som positivt, at Kristian Leth forsøger sig i så mange roller. Derfor kommentaren om jantelov, fordi det lød som om, at værket skulle ned med nakken, fordi han bed over eller tillod sig selv for meget.

      Prøv at lytte til DR P6 Beat Album-programmet. Du vil elske det, spår jeg. Det er det jeg kalder Radio for Raske Unge Mænd🙂

      Like

  4. Som regelmæssig læser af Michael Niebuhr´s blog – men som total ignorant indenfor dette emne, har det sjoveste for mig i denne omgang været, at læse de kommentarer, der har efterfulgt indlægget…

    Og – især fordi der helt klart fra begge debattørers side er lagt megen energi i at holde sproget på et elitært niveau – så rettes (mit) fokus automatisk mod åbenlyse uklare og overflødige formuleringer i argumenterne – og dét “trækker ned”…

    Ex. Peter 11.49 am, 24.9: “Du ved tydeligvis intet om manden og det præger dit syn, ubegrundet”.. Vås!
    Det følger ikke implicit af, ikke at vide noget – eller kun at vide ganske lidt – om et tema, at man derefter ikke kan fremsætte et – begrundet – syn på dette tema.

    Ex. Anonym 10.53 pm, 25.9: “… nedarves kunstnerisk talent ikke.”… Vås!
    Også kunstnerisk talent (indenfor et givet område) er til dels genetisk bestemt – det er alle ledende forskere/genetikere enige om i dag (det gælder bare om at finde aminosyre-sekvenserne på DNA-stengen…).
    Endvidere til indlægget … Mit spørgsmål: Hvordan bedømmer man et værk i genetisk sammenhæng?

    Ex. Anomyn 10.58 pm 25.9: “LOL”…
    Brug ikke dette udtryk, når du samtidig prøver at opretholde en elitær attitude! Det er allerede ved at forsvinde fra Twitter og Facebook og benyttes næsten kun af personer med narcissistiske tilbøjligheder, der føler trang til angive, at det, de lige har udtrykt, er rigtig sjovt!

    Ex. Peter 8.35 am, 25.9: “Naturligvis nedarves kunstnerisk talent delvist genetisk.”… Vås!
    Når man taler om “nedarvning” fra generation til generation, så ligger det implicit ordet, at der er tale om genetisk nedarvning. Der findes ikke noget sådant som delvis (eller ikke) genetisk nedarvning. Det er via generne (og kun dem) at nedarvning sker. Men man kan derimod godt tale om, at et kunstnerisk talent tildels er genetisk nedarvet eller betinget og tildels er miljømæssigt betinget (f. eks. gennem påvirkning under opvæksten).
    Og – i øvrigt – er det at bedømme et værk “autonomt” nu også det samme som at bedømme et værk “uden for kontekst”?

    Anonym 6.10 pm, 22.9: Brug endelig ikke “italesætte”, når den elitære attitude skal opretholdes! Ordet “italesætte” døde ud, da Ritt Bjerregård forlod sit aktive politikerliv!
    “Han italesætter” er vel egentlig det samme som “han sætter ord på”, eller – mere simpelt – “han taler om”, ikke?

    P.S. Min præmis for dette indlæg er naturligvis, at I to debattører har ønsket at nå ud til de af os andre, der har læst dette blog-indlæg fra Michael Niebuhr…🙂, LOL – og hele molevitten…

    Like

  5. Husk i din store opgave med at læse korrektur på internettet, at der ikke anvendes genitivapostrof på dansk, medmindre der er er tale om ord, som ender på en s-lyd, eller et akronym.

    Du bør også være mere sparsom med brugen af tøveprikker.

    I anden passage bør du enten sætte komma efter åbenlyse (så vil sætningen dog ikke give særlig meget mening) eller skrive “åbenlyst uklare og overflødige formuleringer”.

    Når der er tale om en præposition med en styrelse, så skrives denne indtil 9. november, når de nye retskrivningsregler træder i kraft, i to ord. Det vil sige, at “indenfor dette emne” bør være “inden for dette emne”.

    Sidst i anden passage lægger du tryk på e i ordet det: “og dét “trækker ned”. Eftersom du ikke tidligere har nævnt forhold, som ikke trækker ned, er brugen vildledende.

    Når du bruger dobbeltcitationstegn til tekstcitater, bør du bruge enkeltcitationstegn til at understrege uegentlig betydning.

    “italesætte” er ikke officielt optaget i det danske sprog. Det er dog et ord, der er på vej ind gennem almen brug, ikke på vej ud, som du hævder. Er det dårligt dansk? Måske. Jeg noterer mig dog, at du selv anvender klodsede konstruktioner som fx “aktive politikerliv”. Hvad er definitionen på dette? At det står i et modsætningsforhold til et passivt politikerliv? Et inaktivt politikerliv? I syvende passage bruger du mange udråbstegn – måske for at stive din svage argumentation af? I så fald gør du dig skyldig i det, som du kritiserer min brug af LOL for – selv om der er tale om en ironisk brug, som knytter direkte an til det håbløse i at diskutere på internettet. Den ironi læser du dog i din tykpandede skolepigeflid hen over.

    Jeg vil takke dig for en mangelfuld lektion – det er tanken (hvor ufærdig den end måtte være), der tæller.

    Like

  6. Jeg er ellers ikke glad for at kommentere på indlæg af ældre dato – men hér er det vist nødvendigt.
    Jeg vil starte med et… “selv tak!”

    Altid glad for at kunne bidrage til en højnelse af debatnivauet! Sæt nu ikke din næse op efter at se mig læse korrektur på internettet som sådant – det har indtil videre kun været jeres debat, jeg har haft lyst til at dissekere lidt i!
    Med hensyn til et “aktivt politikerliv” – ja, dér må jeg bøje mig i støvet… Men de fleste øvrige af dine kritikpunkter af mit skriftsprog er dog blot udtryk for din egen, personlige mening om, hvordan det danske skriftsprog skal/bør bruges – så hér bliver vi nok aldrig enige…
    At mine to udråbstegn efter to forskellige sætninger sluttelig kan få dig helt op i det røde felt og benytte ord som “…du…i din tykpandede skolepigeflid…” opfatter jeg som et udtryk for, at jeg virkelig har ramt et par ømme punkter hos dig – du forholder dig jo således heller ikke nogetsteds til en væsentlig pointe i mit indlæg – nemlig at kunstnerisk talent til dels er genetisk betinget og derfor i et vist (og ikke ringe) omfang nedarves! Det var – så vidt jeg husker – et af kernepunkterne i jeres debat og uenighed, var det ikke?
    Jeg har lige skimmet din kritik af mit indlæg igennem igen, før jeg nu vil klikke på “send” – og jeg må sige – det er tyndt, rigtigt tyndt… ja, mangelfuldt, kunne man næsten fristes til at sige… Og din tanke med dit indlæg? Med sikkerhed ufærdig “and not fully thought trough” – for havde du set med blot en anelse kritiske øjne på dit eget indlæg (og dine tidligere indlæg), så havde du set alfa-hannen rejse sig og skygge for ethvert rimeligt kritikpunkt, der i øvrigt måtte være.

    P.S. Kunne næsten få den tanke, at når jeg nu ikke er anonym og mit navn viser, at jeg er kvinde, så har det lige givet dig lidt ekstra blod på tanden – du kære anonyme… Mangelfuld lektion, ufærdig tanke, tykpandet skolepigeflid – av!

    Like

  7. Du har ret – skolepigeflid er afledt af, at jeg kan se dit navn. Ellers havde jeg skrevet spejderdrengeflid. Men så havde du selvfølgelig ikke kunnet smide kønskortet…

    At dansk retsskrivning skulle være et holdningsspørgsmål, tja, hvis du siger det, så… Synes du dog du skulle tjekke efter. Dansk Sprognævn er gode til at hjælpe: http://dsn.dk/

    Jeg ville gerne have lidt mere håndgribelig information end “det er alle ledende forskere/genetikere enige om i dag”, før jeg køber en teori om, at genetisk nedarvning af talent. Den sætning kunne jo have stået i alt fra En skør skør verden (nej, udgiveren har valgt ikke at sætte komma, det står hende/ham frit for, eftersom der er er tale om et proprium) til iBYEN. Jeg udelukker altså ikke, at du kan være kilde til læring, jeg pointerer bare, at der ikke er noget i øvrigt i dit indlæg, som overbeviser mig om, at du er en troværdig kilde.

    Like

  8. Da jeg insisterer på at få det sidste ord i denne debat med dig – vil jeg blot sige, at det stopper hér for mit vedkommende (også før Michael bliver for træt af at have os “kørende” på sin blog!🙂
    Fornøjelsen var helt på din side!

    Like

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s