Mine 5 favoritplader

Standard

Forleden stillede en ven mig denne udfordring: Tænk over dine 5 all-time yndlingsplader til næste gang vi ses.

Ak. Kun 5 plader. 5 sølle titler efter 30 års nørderi. Det er svært.

Men selvfølgelig skal han have sit svar. Here goes:

Depeche Mode Violator (1990)

Depeche Mode – Violator (1990)

Bob Dylan Live '66

Bob Dylan – Live ’66 (1966)

Gillian Welch Time (The Revelator) (2001)

Gillian Welch – Time (The Revelator) (2001)

Morrissey Vauxhall & I (1993)

Morrissey – Vauxhall & I (1993)

David Munyon Stories From The Curve (1995)

David Munyon – Stories From The Curve (1995)

Det er 5 plader, som man ikke finder på Top 5 i Rolling Stone Magazine, Uncut eller Mojo. Det er jo netop mine valg.

Vi kan godt tage diskussionen om verdens bedste plader. OK, Computer, Pet Sounds, Led Zeppelin IV, Highway 61 Revisited, Sgt. Pepper, Ziggy Stardust, Dark Side of the Moon, Astral Weeks, og de hundredevis af andre vigtige værker gennem de sidste 50 år.

Men selv om jeg holder af alle disse plader, stort set uden undtagelser, så er de mit fundament, de er det udgangspunkt jeg vælger fra.

Hverken Morrisseys soloplader eller Gillian Welch er faste gæster på hæderslisterne. Men netop disse plader gør noget for mig. Hvor de store værker vækker min respekt, rammer disse mindre kendte værker mig dybere.

Men det bliver et udtræk af mine favoritter, essensen af min smag. Jeg har brug for en Top 50 eller Top 100 som mit næste projekt.

Giv mig et par kommentarer, hvis du har lyst til at tage udfordringen op: 5 favoritplader. Jeg skal nok følge op på mine 5 valg.

6 responses »

  1. Yo, kære Michael.
    Ja, det er sgu noget af en opgave at skulle nøjes med 5 titler og vel i virkeligheden nærmest umuligt med din kendskab inde i musikkens verden.
    Dine 5 valg kan jeg kun tage hatten af for. Det er meget stærke plader. Har selv Stories from the curve og violator på min shortliste med 50 titler som jo skal blive til 5.
    Jeg er i øvrigt helt enig i din vurdering af at det må blive de plader som gør mest for en og ikke nødvendigvis dem som har haft stor betydning, musikhistorisk set.
    Mine 5 udvalgte skal heldigvis først være fundet til på lørdag. Så snart jeg har dem udvalgt skriver igen herinde.

    Like

  2. Hej kære michael.
    Hermed følger mine 5:
    Dusk: the the
    New adventures in hi-fi: r.e.m.
    Kiss me, kiss me, kiss me: the cure
    Oh mercy: bob dylan
    Communique: dire straits

    I Vejle-logen hvor opgaven var stilet til, skulle alle 6 medlemmer have sine 5 yndlingsskiver med. Det endte ud i 23 nomineringer og listen endte således efter efter flere afstemninger:
    1) ten: pearl jam
    2) achtung baby: u2
    3) new adventures in hi-fi: r.e.m.
    4) dusk: the the
    5) automatic for the people: r.e.m.

    Like

  3. Jeg har selv haft Dire Straits (godt nok debutalbummet), The Cure og U2 i tankerne.

    Dusk og Kiss Me, Kiss Me, Kiss Me er fantastiske plader. Og, ja, det er Oh, Mercy jo også.

    Jeg har haft R.E.M. fremme i denne omgang, for at genhøre Automatic for the People. Den er slet ikke så stærk, som jeg huskede. Jeg tror du har ret i, at New Adventures in Hi-Fi har mere nerve. Den virkede ret rodet da den udkom, men jeg tror det tjener den godt på den lange bane. At den ikke er én stemning hele vejen igennem (som Dusk og Automatic).

    Vi ses jo kl 12, og nu er banen vist kridtet til en lang snak om dem vi glemte😉 Og om Verdens Bedste Album på DR P6 Beat! Jeg kan også anbefale det helt nye program Pladesamler – også på P6 Beat.

    Like

  4. Sandy Denny: Like an Old Fasioned Waltz
    Grant Lee Buffalo: Fuzzy
    Lou Reed: New York
    The Band: The Last Waltz
    Crosby, Stills, Nash: Crosby, Stills, Nash.

    Dusk var med i opløbet, men jeg hørte den for nyligt. Tiden har slidt lidt for meget på en del numre og kun 4-5 står tilbage i den højeste kategori. Så har Stone Roses “The Stone Roses” som for mig er lidt i samme boldgade holdt sig langt bedre.

    Det ser helt sikker anderledes ud i næste uge….

    Like

  5. Kære Jesper.

    Mange tak for din kommentar. Du står for mig, som en af de store musikkendere i min omgangskreds. Også selv om det er 3-4 år siden vi så hinanden sidst. Endnu et gensyn jeg kan takke bloggen for.

    Jeg har anskaffet mig Like An Old Fashioned Waltz, og hørt den i ugevis. Den første uge hørte jeg kun den derhjemme, og den egner sig virkelig til hjemlig hygge på alle tider af døgnet. Det er en smuk og betagende plade.

    Som de fleste store plader, er der ikke nogen lavpunkter på pladen, og den holder stilen og stemningen hele vejen igennem. Det er der mange plader der gør, uden at de bliver gode af den grund.

    Men Denny er god. Og musikken, stemningen, sangen er smuk. Jeg er virkelig glad for dette bekendtskab.

    Og så er jeg selvfølgelig allerede utilfreds med de fem valg jeg fik valgt. De er gode, men det er der mange plader der er…

    På gensyn, kære ven

    Like

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s