Auster og Coetzee løfter i brevbunken

Standard
Nu og her er 3 års brevveksling mellem Auster og Coetzee - mine to yndlingsforfattere

Nu og her er 3 års brevveksling mellem Auster og Coetzee – mine to yndlingsforfattere

I går kiggede jeg ind i københavnske Tranquebar, en bogcafé tæt på mit nye arbejde. Udstillingsvinduet lokkede med Kafka-udgivelser, og butikken ser både hyggelig og interessant ud.

Jeg fik 2 bøger med hjem. Den nye Tillid fra Aarhus Universitetsforlag (jeg har skrevet kort om serien af billigbøger fra dem tidligere), og så overraskelsen Nu og Her fra Per Kofods Forlag. Og det var virkelig en overraskelse.

De sidste årtier har Paul Auster været min yndlingsforfatter. Det er svært at forklare hvorfor. Jeg køber ikke rigtig al snakken om postmodernisme og metaromaner. Det er nok snarere fordi han skriver godt, at jeg holder af at læse hans værker. Det føles som et kærkomment time-out, når jeg får en ny Auster-bog med hjem.

J.M. Coetzee har jeg først opdaget for 10 år siden. En veninde havde Waiting for the Barbarians stående, og jeg faldt med det samme for titlen. Jeg har læst mig igennem hans forfatterskab, og det har ikke skuffet. Også han er blevet min yndlingsforfatter.

Nu har de to herrer åbenbart mødt hinanden, og fattet sympati for både hinanden og respektive ægtefæller. De har haft kontakt siden 2008, og bogen her er en brevveksling mellem to voksne litterater, som tager livet seriøst – samtidig med, at de erkender hvor sære størrelser både livet og vi mennesker er.

Jeg læste de første 40 sider i går, og nøjagtig som alle andre udgivelser fra de to herrer, er det som slik for mig. Godt læsestof, interessante problemstillinger, gode observationer.

Jeg elsker den mundrette titel

Det samme gælder i øvrigt Når Man Mailer af Svend Åge Madsen, som er lidt ældre. Brevveksling (i Madsens tilfælde emails) mellem forfattere har en velskrevethed og kontakt til kunsten som jeg holder meget af. Også i almindelig dagbogsform, for den sags skyld.

Jeg vil ikke anmelde bogen, men blot skrive om min begejstring for at have opdaget og købt den. Det må hedde en anbefaling.

4 responses »

  1. Tak for anbefaling. Auster, og i øvrigt også fruen Hustvedt er helt uomgængelige i også mit litterære univers. Coetzee er ganske uretfærdigt blevet dømt ude fordi han var pligtlæsning under mit korte ophold på litterarturhistorie. Nu skal han have en ny chance.
    Glædelig jul.

    Like

  2. Også glædelig jul til dig og alle på Gården!

    Lad mig anbefale følgende Coetzee-titler til ønskesedlen:
    Disgrace
    Slow Man
    Elizabeth Costello
    Foe
    Waiting For The Barbarians

    Disgrace er den tungeste, og nok også den bedste. Slow Man og Elizabeth Costello er mindre romaner, og har en mærkelig kvindelig karakter, som går igen i begge bøger. Det lille trick viser et godt overskud, synes jeg, Men der er ikke noget tungt i nogen af bøgerne.

    Waiting For The Barbarians er sine steder brutal (det er Disgrace også, dog i mindre grad), men portrættet af en mand udsendt til en vagtpost ved civilisationens ende, er vellykket og gav mig lyst til at læse meget mere af Coetzee. På afstand, minder romanen meget om Game of Thrones-afsnittene om The Wall.

    Foe er en gendigtning af Robinson Crusoe, hvor helten kommer tilbage til England.

    Jeg er ikke den store litteraturanmelder, men hver af disse bøger står for mig som gode læseoplevelser, med Elizabeth Costello som den mindst mindeværdige. (Men noget siger mig, at du vil synes om netop den bog).

    God læselyst – når chancen byder sig.

    Like

  3. Waiting for the barbarians er den som var pensum på litteraturhistorie, så den har jeg læst. Husker den som god, men som sagt var min læseoplevelse noget præget af at jeg også skulle kunne præstere en gangbar mening om hvad jeg havde læst.

    Like

    • Jeg er nu næsten gennem Her og Nu, og kan anbefale den til den voksne, hårdtarbejdende litteraturelsker. Brevene er 2-4 sider lange, og på den måde kan med sluge et par stykker når man har lidt tid i sofaen. Det er perfekt til børnefamilieliv.

      Coetzee har en ny roman på trapperne til marts. The Childhood of Jesus er den lettere sindssyge titel. Det kunne da være et sted at starte, helt uforpligtende.

      Jeg ved ikke om du stadig er med i Austers verden. Jeg finder det meget charmerende, at vi nu har haft 7 (eller 8 med Her og Nu?) verdenspremierer på Auster i Danmark. Ifølge forlæggeren, Per Kofod, er det helt bevidst fra Austers side, for at støtte det lille sprogområde, dansk. Og måske også sin trofaste danske forlægger (mon ikke?).

      Bøgerne har altid kvalitet, synes jeg, og selv om nogen af dem, plotmæssigt, har været en blandet landhandel, har læseoplevelsen altid været god. Eller rettere Auster’sk. Og det elsker jeg.

      Like

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s