Kærlighed fra Love Shop

Standard
Et af årets bedste album ifølge flere medier. Og et af årets flop ifølge BT. Min kæreste spurgte til albummets kvaliteter i Route 66, og fik en flot og udførlig anmeldelse af ejeren, Martin. Den danske anmelderstab fik også et par ord med på vejen, blandt andet: Det burde kun være muligt at være anmelder i 3 år. Så bør man skiftes ud.

Et af årets bedste album ifølge flere medier. Og et af årets flop ifølge BT. Min kæreste spurgte til albummets kvaliteter i Route 66, og fik en flot og udførlig anmeldelse af ejeren, Martin. Den danske anmelderstab fik også et par ord med på vejen, blandt andet: Det burde kun være muligt at være anmelder i 3 år. Så bør man skiftes ud.

Min kæreste kom hjem med en gave i dag. Jeg var selv på vej ud, for at købe nogle vinylplader til ferien. Det opdagede hun, og jeg fik så min gave med det samme (mon ikke den var tænkt til en mere højhellig dato?).

Jeg pakkede den meget smukke Skandinavisk Lyst ud, og satte den på. Sært nok, lød den både bedre og mere interessant end når jeg har hørt den på Spotify. Hvordan kan det lade sig gøre?

En af overraskelserne, er de mange klædelige temaer og figurer, der binder sangene sammen. Det er den rutinerede Love Shop-keyboardspiller, Mikkel Damgaard, der har produceret pladen. Mika Vandborg spiller elektrisk guitar. Sidstnævnte er en af mine yndlingsguitarister her til lands, og begge har gode ører for “hvad der er lækkert”.

Desværre er lækre produktioner som regel opskrift på kedelig pop, i min optik. Det er det der overrasker ved denne plade. Sangene synker ikke under tunge lag af vellyd, men klirrer og knitrer af musikalitet og ind-i-øret-pop. Det er sådan det skal drejes.

Pladen er på 2 vinyler, med 6 numre på hver. Det er det absolutte minimumskrav for mig, da det giver sølle 3 numre per side. Jeg gider ikke ulejligheden, med at sætte en plade på for at høre 2 numre.

Den første plade, de første 6 numre, er de sikre numre. Den anden plade er lidt mere udfarende og eksperimenterende med lyden. Det er ikke yin og yang vi har med at gøre her, men en forskel er der dog, og man tuner hurtigt ind på den første plade. Noget siger mig, at det er side 3+4 der vil trække mig tilbage i længden. Især side 4.

Et kærkommen plade allerede første dag. Og jeg måtte høre Side 1+2 3 gange hver, før jeg kom til side 3+4 med singlen Skyggehjerte. Meget venteligt, er Skyggehjerte det mest typiske Love Shop-nummer på pladen. Det er veloplagt og iørefaldende, men gudskelov er der en bredere vifte af Love Shops kvaliteter på Skandinavisk Lyst.

Velkommen tilbage Love Shop. Jeg sprang Frelsens Hær og solopladerne over, så tiden er moden til en revival. Mon ikke vi ses til foråret.

Hvad er det med Love Shop og Danmark? Fra starten var der referencer til byer, gader, steder og personer (Aalborg, Holstebro, Viborgvej, Café Hollywood og Gustav Winckler på den første plade alene) på pladerne, men med titlerne “DK”, “National” og “Skandinavisk Lyst” prøver de vist at fortælle os noget.

Forleden genhørte jeg programmet Besøgstid med Billy Cross, hvor han skosede os danskere, for at prøve så hårdt på at lyde som noget andet end danskere. R&B, Soul, boyband-musik, hvad har det at gøre med os? Hvordan kan det blive andet end blege kopier?

Love Shop er et dansk band, der er stolte af at være danskere, af at lyde danske, og af at synge, om at være danske. Det gør mig glad.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s