Monthly Archives: januar 2013

Min arbejdsplads

Standard

foto

Her til morgen tog jeg dette billede lige uden for min arbejdsplads. Jeg arbejder på Flådestation Holmen, som ligger ved siden af Operaen på Holmen ved Christianshavn. Det hele er i København, hvis man kommer der hvor jeg kommer fra.

Det giver et lille sus, stadigvæk, at kigge ud over Københavns Kanal til Amalienborg, Esplanaden, Operaen, Svend Aukens Kraner, og de mange fine gamle, restaurerede pakhuse i området. Men om et par dage er det slut, når vi flytter til nye lokaler på Frederiksberg. Faktisk i det aller yderste af Frederiksberg, med vinduer lige ud til Søerne. Det lover godt. Jeg ved ikke om jeg får en vinduesplads, men man har da lov at håbe.

Prøv at klikke på billedet, for at se det i stort format. Det er taget med min iPhone 5 uden nogen form for effekter eller dikkedarer. Det er faktisk et godt billede, taget af en telefon. For en gangs skyld.

Reklamer

Ny side på bloggen: Vinyl(butikker) i København

Standard

Min glæde ved musik er ret konstant. De sidste 30 år har musik optaget mig. Både kunstnerne, kanalerne og værkerne, miljøet omkring musik, kreativitetens natur, og det at holde af og forbruge musik, forholde sig til værkerne. Det er en stor metier, og jeg bliver aldrig færdig.

Jeg har aldrig været Hi-fi-interesseret. I årtier har jeg kørt med et lousy stereoanlæg, og i perioder med computer og højttalere. Om musikken er på cd, vinyl, streamet, Flac eller mp3, har ikke været en afgørende faktor i min dyrkelse af musikken. Det er ved at ændre sig.

P.t. streamer jeg meget fra Spotify, men det er i stigende grad måden jeg opdager musik på. Når jeg skal lytte, og sætte fokus på et værk, er det en nydelse af sætte en vinylplade på. Det er en anderledes oplevelse af flere grunde.

For det første, er jeg nødt til at respektere formatet. Går jeg for hurtigt over gulvet, hopper nålen på grammofonen, og det skærer i hjertet at høre på. For det andet, er en lp-side forholdsvis kort. Det tvinger mig til at tage stilling til lytte-oplevelsen. Har jeg sat en vinyl-side på, er det meget sjældent at jeg afbryder lytningen. Til gengæld løber pladen ofte ud. Så opstår der er et rum, en pause, uden musik, og jeg må igen tage stilling til, om jeg stadig vil høre musik, om jeg vil høre siden igen, den anden side, eller måske noget tredje.

Ofte hører jeg en pladeside 2-3 gange i træk, og derpå den næste side. Selve mønsteret for lytteoplevelsen er altså markant anderledes, end når jeg lytter digitalt (hvor jeg så til gengæld kan shuffle og hører playlister).

Jo mere vinyl jeg hører, jo mere får jeg lyst til at samle ind. Og her kommer vinylbutikkerne ind i billedet. Heldigvis bor jeg i København, som har et fornuftigt udvalg af vinylplader. Og selv om der er lukket mindst 3 butikker siden jeg begyndte at sammensætte en liste over butikkerne i sommer, går det fremad med udvalget. Flere og flere titler, der ikke har været ude på vinyl før, udgives nu. Og de fleste nye titler kommer på vinyl. Langt fra alle, desværre, men dog en del. (Jeg har ledt forgæves efter Kristian Leth, Jonas Breum og Juncker dette efterår, for eksempel).

En liste over butikkerne kan ses her. Jeg vil forsøge at opdatere listen løbende, og evt. tilføje beskrivelser. Siden Yelp har mange anmeldelser af butikkerne, og er ofte mere informativ end butikkernes egne hjemmesider.

Vinyl længe leve, tør jeg godt sige.

Ny single, ny video og nyt album fra David Bowie

Standard

Jeg troede aldrig vi skulle få ham tilbage. Det er 10 år siden det sidste, lidt matte, udspil, Reality (2003). Det album er da vokset på mig, det var det jo nødt til, men nogen klassiker bliver det aldrig.

Og der troede jeg egentlig at David Bowie var. Tilfreds med, at hans bedste arbejde lå bag ham, og tilfreds med at slappe af med familien, oven på et langt arbejdsliv. Han har fortjent at nyde sin alderdom, hvis han har lyst til det.

Alligevel undrer det mig altid, når de mennesker der har vist en sprudlende kreativitet, senere i livet holder op med at bruge den. Pink Floyd er et godt eksempel. De lossede plader ud i 60’erne og 70’erne, og så gik det langsommere og langsommere med udgivelserne, indtil det nu er 20 siden sidste album (Division Bell). Hvordan kan de lade være med at være kreative? Det er et emne jeg vil kigge nærmere på, ved lejlighed. For er der noget der holder kreative sjæle tilbage, i hverdagslivet, er det jo den konstante kamp for at få mad på bordet og tag over hovedet. Men det er ikke noget man slås med som Roger Waters, David Gilmour eller David Bowie.

Heldigvis har lediggang da også båret frugt endnu en gang. Et nyt album fra David Bowie til marts. Og en single, som ingen vist har ventet, er på gaden i dag. Her kan du se den. Sikke en overraskelse.

Paratviden er blevet et statussymbol

Standard

Overskriften her er også overskriften på en artikel i Berlingske om musik-quizzer, og quiz-bølgen der er over os. Danskerne er glade for quizzer – ikke mindst app’en Quiz Battle (som jeg personligt finder kedelig).

Jeg selv er som bekendt dedikeret musik-quiz-entusiast. Mit hold, Tænketanken Amagerbanken, dukker troligt op på Drop Inn når der dystes. Det gør der i aften, hvor quiz nr 100 afholdes. Nr 100! Det er altså mange år i træk. Det bliver helt sikkert en festlig aften. Aftenens line-up er Klaus, Lars, Maretti, undertegnede, og som joker: Jasmin. En jazzsangerinde og musiklærerinde som Maretti har lokket med.

I morgen skal jeg for første gang til Denners Musikquiz på Huset i Magstræde. Denner er tidligere guitarist i Mercyful Fate, og lidt af en type, på den gode måde. Jeg glæder mig meget til arrangementet, også fordi at det er med en helt ny konstellation: Poul, Rasmus og undertegnede. Vi kalder os Landgreverne.

Det er en lykke at se så mange venner på to dage. Og så med quiz oveni! Herligt.

Se kalenderen for musik-quizzer her.

Quizmasteren i levende live i 2011 (til en genforening med Mercyful Fate).

Quizmasteren i levende live i 2011 (til en genforening med Mercyful Fate).

Hverdagen – kan man lære at elske den?

Standard

Screen Shot 2013-01-06 at 12.42.36 PM

I går fik jeg hverdagen belyst fra 2 sider. Bloggen Tanker fra Provinsen anbefalede bloggen Hverdage.dk, som jeg nysgerrigt besøgte med det samme.

Hverdage.dk stiller en person en række faste spørgsmål om hverdagen. Det er spørgsmål om værdier og økonomi, tilrettelæggelse og forandringer.

Jeg har indtil videre kun læst Andrea Hejlskovs beskrivelse af hendes hverdag. Hun og hendes familie er flyttet til en skov i Sverige, hvor de har bygget deres egen lille hytte, og lever uden el og vand. Det er hårdt, men de havde ikke noget valg. For den materialistiske hverdag de havde (som minder betænkelig meget om din og min), kunne de ikke længere gå igennem uden at skrige til himlen, at det ikke var noget for dem.

Den følelse kender jeg godt. Jo mere “succes” man får, jo mere er man låst fast til hverdagsspillet. Til den borgerlige tilværelse, hvor naive, ungdommelige idealer om frihed, kreativitet og kærlighed, har svært ved at få luft. Jeg er selv på vej ud af den vej, og jeg undrer mig over hvor langt jeg skal ud, før jeg indrømmer og reagerer på, at det ikke er noget for mig.

Andrea Hejlskov er fra psykolog- og coach-miljøet, så hun har tjek på sine do’s and don’ts, og præsenterer dem med et blændende glimt i øjet. Jeg blev revet med af hendes fortælling.

I går aftes så jeg en grusom film med min kæreste. Helt uskyldigt, og uden at vide hvad vi gik ind til, valgte vi Michael Hanekes Det Syvende Kontinent fra 1989.

Filmen handler om en familie og deres hverdag i det moderne samfund. De går igennem rutinerne, men har glemt hvorfor de gør de, og hvordan hverdagen relaterer til dem selv. De stræber efter det alle andre stræber efter: det gode job og billedet af en lykkelig familie.

Det ser også godt ud på papiret. Konen er smuk og manden er på vej op ad karrierestigen på sit arbejde. Faktisk lykkes det ham af komme så højt som han kan, da han overtager sin chefs job, i forbindelse med at chefen er sygemeldt.

Familiens selvbillede præsenteres i form af breve til faderens forældre. Det er hårdt, skriver de, men de får det til at hænge sammen. Sandheden er en ganske anden. De er ved at falde fra hinanden som mennesker. Men før de slår revner, så omverdenen får mistanke om hvor galt det er fat med dem, tager de en fælles beslutning og gør en ende på deres liv. Et kollektivt familieselvmord.

Jeg må sige, at indtrykket fra filmen er både ubehageligt og svært at slippe af med. Det var med i mine drømme i nat, og min kæreste græd i en time efter vi havde set filmen. Barske sager. Det kunne jeg nok have sagt mig selv, med Haneke som instruktor, men jeg er så træt af tomme kalorier når betalingen er en aften af mit liv, at jeg har en forkærlighed for “tunge” film.

Tilbage står jeg med mine tanker om hverdagen. Hvor står jeg selv?

Bloggen får en side til: Spillesteder i Kbh.

Standard

Pumpehuset

Jeg går og glæder mig til en masse kommende koncerter. De er spredt ud over nogle vidt forskellige steder, og det fik mig til at tænke på, at jeg savner et overblik over spillesteder i København. Jeg går jævnligt ind på VEGAs koncertkalender, somme tider ind på Amager Bios kalender, og stort set aldrig ind på Bartofs, Rusts eller Mojos koncertkalender.

Derfor har jeg lavet en side med 45 københavnske spillesteder. Det er spillesteder, som jeg synes jævnligt byder på god musik (forstået som musik jeg kunne finde på at gå ind at høre).

Siden kan ses her. Jeg vil tilføje lidt information om spillestederne, og links til deres koncertkalendere, i den nærmeste fremtid.

De koncerter jeg går og glæder mig til, er følgende:

26. januar – Mark Eitzel, Huset i Magstræde

6. februar – rockforedrag om Dark side of the Moon, Amager Bio

8. februar – Hoax & Iceage, KB18

15. februar – Peter Sommer, p-kælderen, Hotel Danmark

26. februar – min ven Lars på Drop Inn

15. marts – Raveonettes, Store Vega

6. april – Eels, Den Grå Hal

2. maj – Low, Loppen

14. maj – Bruce Springsteen & The E Street Band, Parken

13-15. juni – Northside Festival, Aarhus

16. juni – An Evening with Mark knopfler, Forum

2. juli – Green Day, Refshaleøen, Amager

Stengade

Vinylen er tilbage – og tak for det!

Standard
FONA på Strøget i København har en stor (for 2013) pladeafdeling.

FONA på Strøget i København har en stor pladeafdeling. I 2013 er det en overraskelse.

I går købte jeg Old Ideas (2012), Leonard Cohens nyeste udgivelse. For mig var vejen til købet, at jeg læste anmeldelserne sidste forår, lagde mærke til pladen på årslisterne for 2012, hørte pladen på Spotify, købte vinyludgaven i FONA.

På den måde var jeg igennem hele fødekæden (sådan da – jeg undgik MTV, radioen og YouTube), og det er meget typisk for mine pladekøb i 2012, og nu i dette tilfælde 2013.

Min hverdag bombarderes med musik. Jeg har iTunes fyldt til bristepunktet, jeg har vinylsamlingen stående på stuens bedste plads, der er Spotify på min computer, min arbejdscomputer, min telefon og min iPad, jeg hører netradio, podcasts og DAB radio, jeg læser blogs, netaviser, enkle musikmagasiner, og slipper selvfølgelig ikke uden om YouTube (hvem gør det?).

Mine musikpenge går til koncerter, vinylplader, Spotify-abonnement, musikbiografier, mindre iTunes-indkøb og musikmagasiner (i aftagende grad, men jeg har netop tegnet abonnement på Mojo igen). Alle disse muligheder er jeg glad for at støtte økonomisk. Kun cd’er og store iTunes-indkøb virker som spild af penge for mig.

Prøv at se denne helt almindelige udgivelse: Vinylplade (180 gram), vedlagt cd-eksemplar, teksthæfte i LP-format, for sølle 159.95 kr. Er det ikke et meget bedre køb, end at købe cd'en? Selv hvis man ikke har en grammofon, må man næsten føle man får mere for pengene ved at vælge vinyludgaven.

Prøv at se denne helt almindelige udgivelse: Vinylplade (180 gram), vedlagt cd-eksemplar, teksthæfte i LP-format, for sølle 159.95 kr. Er det ikke et meget bedre køb, end at købe cd’en? Selv hvis man ikke har en grammofon, må man næsten føle man får mere for pengene ved at vælge vinyludgaven.

Det er efterhånden blevet tæt på en standard, at man får en downloadkupon med ved køb af en vinyludgivelse. Der ligger en lille papirslip i coveret, som man kan bruge til lovligt at downloade en mp3-version af albummet. Enkelte udgivelser (f.eks. Bruce Springsteen Wrecking Ball (2012), Leonard Cohen Old Ideas (2012)) vedlægger en cd i coveret. Så kan man selv lave mp3, flac eller wav-kopier til sine digitale enheder, eller sætte en cd på anlæget, hvis man er til det.

Det sker, at man ser kunstnere slå et slag for vinyl, ved at udgive en vinyludgave, hvor der er kælet for detaljerne med teksthæfter, t-shirt, artwork, cd’er, downloadkoder og andet godt. Det er en fornøjelse med sådanne udgivelser (Ryan Adams Cardinology (2008) er et godt eksempel, og også hans Ashes & Fire (2011) kan bestilles i en deluxeudgave), men de er selvfølgelig langt fra normen.

2013-01-02 14.42.17

Det nye på vinylfronten, er at de mange “forsvundne” albums fra 90’erne og 2000’erne, nu udgives på vinyl. Du kan gå ind i FONA (FONA – så er vi altså ude af nichemarkedet) og købe Pearl Jam-vinyler, og endda hele Blurs diskografi på vinyl. Det er jo sindssygt fedt, for samlere og musikfans. At man også kan købe en stribe af Madonna-udgivelser, siger lidt om, at trenden er ved at vende.

Mens cd’er hober sig op i tilbudsbunker og brugtbutikker, år efter år, holder vinyl prisen godt, og der er stort set ikke udsalg på vinyludgivelserne. Stemningen er tværtimod, at man hellere må købe mens det er muligt.

Jeg købte en god bunke vinyl til mig selv i julegave, og mængden var delvist betinget af, at udvalget var så godt. Jeg handlede hos Route 66 på Fælledvej, og købte bl.a. Talk Talk The Colour of Spring (1986), Nikolaj Nørlund Nye Optagelser (1997), White Stripes Elephant (2003), og Beach House Bloom (2012).

Hvor er det skønt, igen at kunne handle ny vinyl. Det er et fremskridt, at have den del af historien med, i disse historieløse mp3-tider.

Nikolaj Nørlunds udgivelse af Nye Optagelser (august 2012) blev fejret med en enkelt intimkoncert på Søfortet Trekroner.