En overraskelse fra 2012

Standard

Det gode ved årslisterne i december, er den revision af årets udgivelser der finder sted: har man overset noget? Her til morgen har jeg sat Leonard Cohens Old Ideas (2012) på for første gang. Det lyder som en virkelig god plade, hvad jeg netop fik mistanke om, pga. dens placering på årslisterne. Det var satans, Cohen

Leonard Cohens optrædener, som ofte høster 6 stjerner i begejstrede anmeldelser der lægger sig helt på halen, er lige en tand for sterile til min smag. De fromme skønsangere i koret, de halvfesne, gedigne instrumentalister, og den forsigtige, andægtige omgang med værkerne. Det bliver alt sammen lige sødt og stift nok, for mig.

Men på denne plade skraber og kradser det lige tilpas. Det klinger rustikt, modsat de forrige plader. Meget rustikt. Og så er det et chok at opdage, at den næstnyeste plade, Dear Heather, er fra 2004! Det føles som en ret ny og ufordøjet plade, for mig. Satans som tiden går.

Endnu en solid plade fra sjoveren her.

Legen med keyboards og schmaltz-lyden fra de foregående 4-5 plader er væk. Det er i princippet samme udtryk, men sammenspillet med et solidt band på alverdens scener, gennem de sidste 4 år, har heldigvis fået Cohen til at benytte levende musikere i studiet denne gang. Det pynter gevaldigt.

På den lange bane, er det selvfølgelig et spørgsmål om sangenes kvalitet. Jeg synes Ten New Songs (2001) er en skøn plade, selv om man kunne fristes til at smide den på porten ved første lyt. Den lyder så tarvelig i denne tidsalder. Men sangene er altså gode nok.

Og det er jo kendetegnet ved Cohen: Der slipper ikke meget uovervejet eller letfordøjet gennem hans kvalitetsfilter. Det er top dollar, når han leverer. Hvor er det en fornøjelse, at være med på endnu en tur i karussellen med Cohen. Tak, Spotify. Og på gensyn, Route 66, når pladen skal købes en af dagene. For det skal den.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s