Hvad er nærhed og en unik oplevelse værd for dig?

Standard

Flemming Rasmussen i Winding Road Recording Studios, Nordvest.

Jeg har gjort en ny opdagelse. Kun 700 meter fra mig ligger der et pladestudie. Det er ikke så odiøst, der er flere af slagsen i Nordvest, og det bobler med undergrundsmusik i området fra f.eks. Raske Penge og ikke mindst Ungdomshuset på Dortheavej. Men dette studie, med navnet Winding Road Recording Studios, har en lidt speciel agenda. De består af 5 studier (indspilnings- og tilhørende kontrol-rum, går jeg ud fra) og præsenterer i 2013 en række koncerter, som filmes til ære for Danmarks Rockmuseum.

Prøv at læse følgende beskrivelse:

Live at Winding Road er et helt nyt koncertkoncept, hvor du i Danmarks bedste pladestudie kommer helt tæt på stjernerne. Når du køber adgang til koncerten bliver du gæst i Winding Road Recording Studios, hvor du kommer ind i et vigtigt kreativt arnested for skabelse af god musik og vellyd. Du kommer ind, hvor kun de færreste kommer og hvor topartister skaber morgendagens hits. Allerede når du står i platinrummet fornemmer du sikkert, at noget helt særligt venter dig. Som vores gæst bliver du budt på the, kaffe, øl, vand, hvid- eller rødvin. Du får anvist din plads, får en fortælling om stedet og om de topartister vi indspiller med.

Vi giver dig en VIP-koncert sammen med 47 andre. Vi skaber en superlyd, der ikke kan skabes i en almindelig koncertsituation. Vi filmer hele koncerten i HD-kvalitet og afholder tilsidst en 15 minutters masterclass, hvor du kan stille spørgsmål til artisten mens du nyder dine drikkevarer. Vi filmer publikum, som vi klipper ind i koncertfilmen. Koncerten og publikum skrives ind i musikhistorien idet filmen – gennem vores nære samarbejde med Dansk Rockmuseum – indgår direkte i samlingen. Altså den film, som du er med i og har dit navn på. Som gæst får du, når koncertfilmen er færdigklippet (ca. 4 uger efter koncerten), adgang til et lukket site i en 6 måneders periode, hvor du kan se den film du selv er med i, samt kan købe adgang til andre koncertfilm fra Live at Winding Road.

Den samlede oplevelse varer ca. 2 timer, heraf koncert og masterclass ca. 60 min.

Ved indgangen registrerer vi dit navn og e-mailadresse til brug for rulleteksterne og til fremsendelse af password til koncertfilmen samt praktisk info. Ønsker du at komme på standbylisten til andre koncerter til rabatpris kan du også blive afkrydset herfor.

Synligt berusede eller påvirkede personer vil af hensyn til det øvrige publikum ikke få adgang.

Det kommer vel næppe bag på nogen, at det ikke er billigt. Men hvor dyrt det er, vil nok alligevel overraske: helt op til 1715 kr. for under en times koncert med en dansk kunstner (Sort Sol). Det er vel nærmest uhørt?

Alligevel har jeg lyst til at støtte op om projektet. Nu skal jeg bare finde ud af, hvilken intimkoncert jeg skal vælge. Her er det foreløbige program:

    Kira Skov
    Poul Krebs
    Shoes for Julia
    Delta Blues Band feat. Miriam Mandipira
    Delta Blues Band
    Tim Christensen and the Damned Crystals
    Sleep Party People
    Mads Langer
    Tue West
    Sort Sol
    Naja Rosa

Jeg har aldrig set Delta Blues Band, og heller ikke Tim Christensen uden Dizzy Mizz Lizzy. Det bliver nok Delta Blues Band – til “kun” godt 500 kr – for at se og høre (!) Billy Cross.

Se en oversigt (og billetpriser) på Billetlugen.dk

UPDATE:
Det er gået op for mig, at Billy Cross ikke længere spiller med Delta Blues Band.

Det betyder, at jeg ikke kommer til nogen studiekoncert i denne omgang. Det er ikke attraktivt nok, i forhold til det forventede udbytte, at give 1000 kr. for 45 minutters Tim Christensen eller 1700 kr. for 45 minutter Sort Sol. Jeg håber chancen byder sig, når jeg er rigere eller prisen mere overkommelig.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s