Monthly Archives: april 2013

Det var Satans, Dylan!

Standard
AmericanaramA - Dylan og de to syngende vårunger fra hhv Wilco og My Morning Jacket

AmericanaramA – Dylan og de to syngende vårunger fra hhv Wilco og My Morning Jacket

For et par uger siden skrev jeg om, at det i år er 25 år siden Bob Dylan påbegyndte sin Never Ending Tour. Han har startet 2013 med at vende formlen på hovedet, og spiller den samme setliste hver aften – primært bestående af “nye” numre, dvs. numre fra 1989 og til nu.

Løjerne stopper ikke der, slet ikke. Nu er det blevet annonceret, at Dylan denne sommer tager på turne med Wilco og My Morning Jacket, som en omrejsende sommerfestival.

Også denne konstellation er nye toner fra Dylan, der ellers primært har fundet sammen med aldrende kolleger som Mark Knopfler, Paul Simon, Willie Nelson og Phil Lesh om turneer.

Jeg synes det lover godt for 2013, og mon ikke der er flere esser i ærmet, hos den gamle Jokerman?

Her er turneplanen for den kækt navngivne AmericanaramA Festival of Music:

June 26 – West Palm Beach, FL / Cruzan Amphitheatre
June 27 – Tampa, FL / Live Nation Amp. @ Forida State Fairgrounds
June 29 – Atlanta, GA / Aaron’s Amphitheatre @ Lakewood
Jun 30 – Nashville, TN / The Lawn at Riverfront Park
July 02 – Memphis, TN / Autozone Park
July 05 – Noblesville, IN / Klipsch Music Center
July 06 – Cincinnati, OH / Riverbend Music Center
July 07 – Columbus, OH / Nationwide Arena
July 10 – St. Paul, MN / Midway Stadium
July 11 – Peoria, IL / Chiefs Stadium
July 12 – Chicago, IL / Toyota Park
July 14 – Clarkston, MI / DTE Energy Music Theatre
July 15 – Toronto, ON, CA / Molson Amphitheatre
July 18 – Darien Center, NY / Darien Lake PAC
July 19 – Bridgeport, CT / The Ball Park at Harbor Yard
July 20 – Mansfield, MA / Comcast Center
July 21 – Saratoga Springs, NY / Saratoga PAC
July 23 – Columbia, MD / Merriwether Post Pavilion
July 24 – Virginia Beach, VA / Farm Bureau Live at Virginia Beach
July 26 – Hoboken, NJ / Pier A Park
July 27 – Wantagh, NY / Nikon at Jones Beach Theater
July 28 – Camden, NJ / Susquehanna Bank Center
July 31 – Englewood, CO / Fiddler’s Green Amphitheatre
Aug 01 – Salt Lake City, UT / Usana Amphitheatre
Aug 03 – Irvine, CA / Verizon Wireless Amphitheatre
Aug 04 – Mountain View, CA / Shoreline Amphitheatre

International plade-dag (Record Store Day)

Standard

I Love Music

Lørdag var det international Record Store Day. Det betyder kunder i butikken, for de interessante pladebutikker, der holder liv i vinylmiljøet år ud og år ind. Det markeres af en række kunstnere/selskaber, som udgiver plader specielt til denne dag.

Min Record Store Day begyndte aftenen før, hvor jeg cyklede forbi Route 66 på Fælledvej på vej hjem fra en firmafrokost. Døren stod åben, og butikken var ved at blive gjort klar til den lange og længe ventede lørdag. Den ene ejer stak hovedet ud og fik en snak, og der gik ikke længe før jeg blev budt indenfor til et par øl og en god snak om musik.

Det jeg tog med derfra, to timer senere, var den ukuelige, uspolerede kærlighed til musikken, som man kan opleve i sådan en butik. Ikke kun hos de to ejere, men bestemt også hos kunderne. Der var et par knægte der også var blevet inviteret indenfor, som jeg også faldt i snak med. De har vel været 20 år, og havde allerede bevæget sig til både Glastonbury, og festivaller i Spanien og Portugal, for at se koryfæer som Radiohead for første gang.

I år skal knægtene til Northside, Skanderborg, Springsteen og Bilboa, og måske Roskilde (programmet imponerer ikke).

Jeg oplever den samme kærlighed til (Michael) Denners Quiz, og i går i Sound Station, og glæder mig til at opleve en masse koncerter denne sommer. Min nye husfavorit Kurt Vile, f.eks., der kommer til Amager Bio sidst i maj. Neil Young & Crazy Horse, for første gang, når de kommer til Forum i august. Springsteen & The E Street Band når de kommer til Parken i maj. Prince på Smukfest, med hans til lejligheden særlige Beautiful Experience, hvis rygterne holder stik. Og så er der Northside Festival: Nick Cave & The Bad Seeds, Nephew, The Knife, Portishead, alt-J, og en halv snes flere.

Hver gang er der chancen for en ny forelskelse, men jeg er også ekstra opmærksom på at nyde, hvordan andre tager musikken til sig. Nørderiet, kærligheden, snobberiet, ekstasen. Det hele gør oplevelserne til noget helt forskelligt fra hverdagen. Og det er en god ting.

Allan Olsen Kavalkade: #4 Olsen i Herreværelset

Standard
Allan Olsen på besøg i Herreværelset hos Mads Qvortrup

Allan Olsen på besøg i Herreværelset hos Mads Qvortrup

Tilbage i 2009 filmede Jyske Bank noget de kaldte for Qvortrups Herreværelse, eller bare Herreværelset. Olsen var gæst, til en mand-til-mand-samtale med Mads Qvortrup.

Allan Olsen var (semi-)aktuel med Multo Importante, og samtalen handler delvist om Berlingo-sangen (Alfa Konsensus) og Roser og Violer Blå (en af Olsens mere politisk ladede sange). Netop de to sange på albummet, viser en Olsen der tager bladet fra munden (det får jo sjældent lov at sidde der længe ad gangen). Men lyt ikke til mig, skynd dig at klikke på linket, og se eller gense Olsen i Herreværelset. God fornøjelse!

Link til Allan Olsen i Herreværelset hos Mads Qvortrup
.

25 år med Bob Dylan og hans Never Ending Tour

Standard

I år er det 25 år siden, at Bob Dylan begyndte sin Never Ending Tour. Har du hørt om den? Ellers kan den beskrives ganske kort: I 1988 gik det op for Dylan, at han havde mistet kontaktet til selve det at performe, ved at tage ud med et backingband som promotion for en plade, med nogle års mellemrum. Bandet var godt eller skidt, han selv var rusten, og publikum fik ikke rigtig det de søgte, nemlig det han var engang. Som løsning på problemet, besluttede Dylan at han ville lave en Never Ending Tour, dvs. hans strategi fremover, ville være at turnere, og sekundært lave andre ting, som f.eks. plader. Med et fast band bag sig, ville han spille sig tilbage i form, og tilbage til sine rødder: at performe folk- og roots-musik, som man gjorde det i 20’erne, 30’erne og i nogen grad i 50’erne.

Ved at spille år efter år, håbede han også, at de folk der blot ville se giraffen Bob Dylan, ville få set ham, og så ellers blive væk. Omvendt ville hans nye, modne show forhåbentlig tiltrække en fast skare af tilhørere, der kunne lide det udtryk, som Dylan stræbte efter med dette setup.

I år det som sagt 25 år siden at turneen begyndte, og det har været en bragende succes. Cirka 2,500 koncerter er det blevet til (omkring 100 om året), med et solidt band i ryggen og et bagkatalog der er blevet dissekeret og udfordret som aldrig før.

Mine egne oplevelser med The Never Ending tour har været i Aarhus (1996), København (1998), Horsens (2000), Tyskland (2000), Tyskland (2003), Aalborg (2005), København (2007) og Tyskland (2007). Det er sikkert meget sigende, at jeg sprang på i 1996 i Aarhus (til Open Air Festival), da turneen kom forbi min hjemby. Det er nemlig også en del af planen, at dække verdenskortet så godt som overhovedet muligt. Derfor har den “uendelige turne” været forbi så forskellige steder som Aalborg, Aarhus, Christiania, Herning, Horsens, København, Odense, Ringe, Roskilde, flere af stederne endda flere gange. Vi er blevet et fast stop på turneen, som tilgodeses ved i hvert fald hver andet Europa-besøg.

Forleden startede de første 2013-shows op i Buffalo, New York. Setlisten så sådan ud:

Setlisten fra 8. april 2013

Setlisten fra Kingston, Rhode Islan

Det nye ved dette års setliste, er at den lægger et skarpt fokus på de numre som er blevet til under The Never Ending Tour. Kun 4 af sangene på setlisten er udgivet før 1988, og af disse er kun 3 fra 60’erne – Dylans glansperiode, i de flestes optik. Men nu er det altså tid til at vende bøtten på hovedet for alvor. Væk med 60’er-sangene, og ind med de sange, som Dylan har skabt mens han har udlevet sin moderne livsfilosofi som turnerende, optrædende musiker. En musiker med et stort, fast publikum, et solidt band bag sig, og en håndfuld sange som passer til både ham og bandet, og som publikum har sendt til toppen af verdens hitlister (et enkelt album, Modern Times (2006), lå faktisk nr. 1 i mange lande, herunder Danmark).

Nu har jeg flere gange nævnt, at Dylan har et solidt band bag sig. Det er ikke de samme folk, som har siddet bag trommerne, pedal steel, osv. i alle 25 år. Langt fra. Men de fleste finder en plads i bandet, og bliver der i nogle år, ofte mange år. Således har bassisten været med i 23 år, trommeslageren over 11 år, pedal-steel-manden i 8 år, og leadguitaristen begyndte i fredags. Det giver et solidt band, hvor visionen forbliver den samme,  selv om en position somme tider må udskiftes.

Det ser ud til, at setlisten forbliver den samme fra aften til aften, på denne del af turneen. Der har de seneste år været tendens til mindre udskiftning i setlisterne, men at den er helt fastfrossen (på nær et nummer fra aften til aften) OG næsten kun består af “nye numre” (dvs. numre fra turneens levetid) er noget nyt. Og kærkomment, hvis du spørger mig.

Nu vil jeg med dette indlæg gerne fejre turneen (der først officielt har 25 års jubilæum til juni), og lad mig derfor slutte af med denne liste over kunstnere der har gæstet koncerterne undervejs, dvs. har spillet et eller flere numre med Dylan og bandet:

Phil LeshJack WhitePaul SimonRonnie WoodBruce SpringsteenBonoNorah JonesWillie NelsonJohn MellencampTom PettyNeil YoungJimmie VaughanCarl PerkinsElvis CostelloAmos Lee,Patti SmithVan MorrisonWarren HaynesAl KooperJorma KaukonenPaul JamesKenny Wayne ShepherdDave StewartChrissie HyndeNils LofgrenDave MatthewsSusan TedeschiDave AlvinChuck LoebDickey BettsIan MooreRoger McGuinnCésar DíazBoyd TinsleyLeRoi MooreDoug SahmAimee Mann, Liz Souissi, Ray BensonLeon RussellLukas Nelson and Mark Knopfler.

Det er en imponerende liste, ikke sandt? Det er sgu også en imponerende turne og en imponerende kunstner. Mere om Dylan? Selvfølgelig.