25 år med Bob Dylan og hans Never Ending Tour

Standard

I år er det 25 år siden, at Bob Dylan begyndte sin Never Ending Tour. Har du hørt om den? Ellers kan den beskrives ganske kort: I 1988 gik det op for Dylan, at han havde mistet kontaktet til selve det at performe, ved at tage ud med et backingband som promotion for en plade, med nogle års mellemrum. Bandet var godt eller skidt, han selv var rusten, og publikum fik ikke rigtig det de søgte, nemlig det han var engang. Som løsning på problemet, besluttede Dylan at han ville lave en Never Ending Tour, dvs. hans strategi fremover, ville være at turnere, og sekundært lave andre ting, som f.eks. plader. Med et fast band bag sig, ville han spille sig tilbage i form, og tilbage til sine rødder: at performe folk- og roots-musik, som man gjorde det i 20’erne, 30’erne og i nogen grad i 50’erne.

Ved at spille år efter år, håbede han også, at de folk der blot ville se giraffen Bob Dylan, ville få set ham, og så ellers blive væk. Omvendt ville hans nye, modne show forhåbentlig tiltrække en fast skare af tilhørere, der kunne lide det udtryk, som Dylan stræbte efter med dette setup.

I år det som sagt 25 år siden at turneen begyndte, og det har været en bragende succes. Cirka 2,500 koncerter er det blevet til (omkring 100 om året), med et solidt band i ryggen og et bagkatalog der er blevet dissekeret og udfordret som aldrig før.

Mine egne oplevelser med The Never Ending tour har været i Aarhus (1996), København (1998), Horsens (2000), Tyskland (2000), Tyskland (2003), Aalborg (2005), København (2007) og Tyskland (2007). Det er sikkert meget sigende, at jeg sprang på i 1996 i Aarhus (til Open Air Festival), da turneen kom forbi min hjemby. Det er nemlig også en del af planen, at dække verdenskortet så godt som overhovedet muligt. Derfor har den “uendelige turne” været forbi så forskellige steder som Aalborg, Aarhus, Christiania, Herning, Horsens, København, Odense, Ringe, Roskilde, flere af stederne endda flere gange. Vi er blevet et fast stop på turneen, som tilgodeses ved i hvert fald hver andet Europa-besøg.

Forleden startede de første 2013-shows op i Buffalo, New York. Setlisten så sådan ud:

Setlisten fra 8. april 2013

Setlisten fra Kingston, Rhode Islan

Det nye ved dette års setliste, er at den lægger et skarpt fokus på de numre som er blevet til under The Never Ending Tour. Kun 4 af sangene på setlisten er udgivet før 1988, og af disse er kun 3 fra 60’erne – Dylans glansperiode, i de flestes optik. Men nu er det altså tid til at vende bøtten på hovedet for alvor. Væk med 60’er-sangene, og ind med de sange, som Dylan har skabt mens han har udlevet sin moderne livsfilosofi som turnerende, optrædende musiker. En musiker med et stort, fast publikum, et solidt band bag sig, og en håndfuld sange som passer til både ham og bandet, og som publikum har sendt til toppen af verdens hitlister (et enkelt album, Modern Times (2006), lå faktisk nr. 1 i mange lande, herunder Danmark).

Nu har jeg flere gange nævnt, at Dylan har et solidt band bag sig. Det er ikke de samme folk, som har siddet bag trommerne, pedal steel, osv. i alle 25 år. Langt fra. Men de fleste finder en plads i bandet, og bliver der i nogle år, ofte mange år. Således har bassisten været med i 23 år, trommeslageren over 11 år, pedal-steel-manden i 8 år, og leadguitaristen begyndte i fredags. Det giver et solidt band, hvor visionen forbliver den samme,  selv om en position somme tider må udskiftes.

Det ser ud til, at setlisten forbliver den samme fra aften til aften, på denne del af turneen. Der har de seneste år været tendens til mindre udskiftning i setlisterne, men at den er helt fastfrossen (på nær et nummer fra aften til aften) OG næsten kun består af “nye numre” (dvs. numre fra turneens levetid) er noget nyt. Og kærkomment, hvis du spørger mig.

Nu vil jeg med dette indlæg gerne fejre turneen (der først officielt har 25 års jubilæum til juni), og lad mig derfor slutte af med denne liste over kunstnere der har gæstet koncerterne undervejs, dvs. har spillet et eller flere numre med Dylan og bandet:

Phil LeshJack WhitePaul SimonRonnie WoodBruce SpringsteenBonoNorah JonesWillie NelsonJohn MellencampTom PettyNeil YoungJimmie VaughanCarl PerkinsElvis CostelloAmos Lee,Patti SmithVan MorrisonWarren HaynesAl KooperJorma KaukonenPaul JamesKenny Wayne ShepherdDave StewartChrissie HyndeNils LofgrenDave MatthewsSusan TedeschiDave AlvinChuck LoebDickey BettsIan MooreRoger McGuinnCésar DíazBoyd TinsleyLeRoi MooreDoug SahmAimee Mann, Liz Souissi, Ray BensonLeon RussellLukas Nelson and Mark Knopfler.

Det er en imponerende liste, ikke sandt? Det er sgu også en imponerende turne og en imponerende kunstner. Mere om Dylan? Selvfølgelig.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s