Sommerlæsning på mobilen

Standard

I sidste weekend læste jeg sektionen Bøger i Weekendavisen, som jeg holder meget af. Findes der noget bedre, end at opdage en spændende bog, læse en velformuleret, skarp og eftertænksom anmedelse, og forestille sig, at man vil læse den bog, blive klogere, gladere og kort sagt, mere lykkelig? Derfor elsker jeg den sektion. For jeg forestiller mig altid, i nogle sekunder, at jeg har fået fat i bogen, har tid til at læse den, og faktisk gør det. Det sker selvfølgelig sjældent, at det faktisk bliver til noget, men hver ny Bøger-sektion gør mig glad og håbefuld.

Et problem ved læsning, er at man skal finde tid til bogen. Den skal med i bussen, hvis man skal læse der, og der skal være lys, ro, osv., hvis man vil læse derhjemme (i sengen, i sofaen, i køkkenet, på toilettet, i haven, eller hvor man kan slippe afsted med læsning i dagligdagen).

Nu har jeg netop været i USA, og selvom jeg havde to bøger med (en tyk og en tynd), blev ingen af dem åbnet på noget tidspunkt. Til gengæld læste jeg en hel e-bog på min iPad. Det særlige ved denne bog, var at den ikke var pakket til formålet. Der ligger simpelthen en samling bøger på iPad’en, som jeg på et tidspunkt har fået lagt derover, og de bliver der så til jeg engang vælger at slette dem.

Bogen jeg læste i USA var Sean Wilentz’ Bob Dylan In America. En glimrende bog, hvis man som jeg er dybt interesseret i Bob Dylan (på det niveua, at man har alle pladerne, og er interesseret i det tyvende århundredes musikhistorie på mere end et overfladisk niveau). Bogen går dybt i sin behandling af en håndfuld sange fra Dylan’s karriere, som så bliver placeret i forhold til andre historiske forhold, i det der ofte kan virke som et nærmest mytologisk USA for en bleghvid dansker som mig.

Dylan in America

Oplevelsen med at læse på iPad’en (en langsom, gammel førstegenerations tablet) var god. Det gik langsomt med at åbne bogen (fordi der er mange bøger at behandle i den proces – det er tåbeligt lavet), men når først bogen var åben på skærmen, var læseoplevelsen god.

Det fik mig til at tro på, at det faktisk kan betale sig, at læse noget mere på de håndholdte enheder, som vi bruger hver dag (mobiltelefonen og iPad’en). Selvfølgelig er skærmen lille, når man læser på iPhone’en, men det opvejes af, synes jeg i hvert fald, at jeg har mobilen med mig overalt. Har jeg lyst til at læse et kapitel i min frokostpause, kan jeg gøre det. Har jeg lyst til at læse i sengen, har jeg en nemlig lille enhed med lys i, som gør det utrolig nemt, at ligge og læse på een gang. Det er fedt.

Det andet særlige, for mig, er indholdet. Sidste sommer gik jeg i gang med fantasy-serien Game of Thrones (det hedder den i daglig tale, men den rigtige titel på bogserien er nu A Song of Ice and Fire), og den læste jeg faktisk også store dele af på iPad’en (på ferie i Italien, langt fra engelske boghandlere. Med det samme jeg kom hjem, købte jeg de engelske paperbacks). Men jeg læste fantasy! Det var fedt. Ud over Hobbitten, Dennis Jürgensens Dystopia, og Stephen King’s The Eyes of the Dragon, tror jeg ikke, at jeg har læst noget fantasy i hele mit 40-årige liv. Det bliver der lavet om på fra nu. F.eks. kunne jeg godt ende med at læse hele George R. R. Martin’s forfatterskab, tror jeg.

Men hvorfor er det pludselig interessant med fantasy? Jeg må for det første erkende, at jeg overhovedet ikke har holdt øje med genren, eller ensige følt mig forpligtet, til at følge op på opfordringer, til at læse genren (for der har da været enkelte bud undervejs, nu jeg husker tilbage). Men jeg har jo også været optaget af noget andet. Jeg har været igennem reolvis af “rigtige” forfattere og deres værker. Jeg har fulgt med i Bøger (Weekendavisens sektion igen) i perioder, og har været inspireret til at læse Houellebecq, Auster, Coetzee, Barricco, Franzen, Nielsen, Frost, og hvad de alle sammen hedder. Og det har været rigeligt, til at holde mig beskæftiget og underholdt. Men det begyndte nok at knibe lidt med underholdningsværdien, efterhånden som føden blev mere og mere forudsigelig.

A Song of Ice and Fire

Forrige sommer (2011) læste jeg så om serien Game of Thrones i Information. De nævnte i en lille rubrik, at den nyeste bog i serien, havde solgt over 300.000 eksemplarer på en uge. Alene i USA. Jeg spærrede øjnene op. Hvad skete der her? Hvad var det jeg havde fulgstændig overset (det var trods alt femte bog i serien!)? Jeg blev nysgerrig, og meget belejligt var der så en netop filmateriseret tv-serie, der kunne løfte lidt at sløret for, hvad jeg var gået glip af. For at gøre en lang historie kort, var jeg hooked med det samme. Det var ganske enkelt den bedste serie jeg havde set i mit liv. Og det var bare serien! Senere læste jeg bøgerne…

Så man kan sige, at jeg lod paraderne falde, og blev belønnet. Der var så meget underholdsningsværdi uden for mine vante rammer, og tilsyneladende er der meget mere at komme efter stadigvæk.

I sidste uge læste jeg så om Joyland, den nyeste Stephen King bog. Anmeldelsen var begejstret, og med 65 bøger under bæltet, er Stephen King jo nærmest legendarisk. Selv har jeg ikke læst noget af ham siden gymnasietiden (tror det sidste var Pet Semetary (stavefejlen er med vilje)), men jeg har ofte bemærket, hvor stor en fortæller han er. Hvis du er i tvivl, så tænk over dette: Hvem har skrevet flest filmmanuskripter blandt de film der ligger top 250 på IMDB? You guessed it. (Bl.a. The Shawshank Redemption, The Green Mile, Stand By Me, The Shining)

Joyland

Den nye Stephen King er en krimi og udgivet på et krimi-forlag. Det er altså en art pastiche, idet forlaget bevæger sig i en verden af korte knaldromaner, med et traditionelt, 50’er-agtigt pulp-cover (tænk på gyserfilm fra 50’erne).

Jeg læste bogen på min iPhone. Jeg begyndte i onsdag i toget til Aarhus, og blev færdig i dag, mens familien sov til middag. Drønhyggeligt, og læsningen har fungeret godt hele vejen (og meget, meget hurtigere end på den gamle, tunge iPad).

Nu vil jeg søge efter den næste bog. Meget belejligt ligger Weekendavisen på bordet.

2 responses »

  1. Hey Michael,
    This is Jan from Berlin. Remember Dylan in Hamburg back in 2003? Feel like doing a 10yrs later revival thing this tour around?
    Is there any way to get in touich with you by email or such?

    Like

  2. Hi Jan! Great to hear from you😉

    My email is niebuhr72@yahoo.dk (I’ll delete it here, when I hear from you)

    I’m seeing Dylan October 18th in Copenhagen. I know he’s a lot cheaper in Germany, and was thinking of seeing him there. But he’ll probably play the same setlist night after night, right, so why bother going all out to hear it more than once or twice.

    I look forward to hear what you’ve been doing for 8 years, or how long it’s been since we talked.

    See ya soon, my friend!

    Like

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s