Monthly Archives: januar 2015

Få dig et hobbyprojekt, unge mand

Standard

Musik-quiz.com - en fælles portal for musikquizzerne i København og omegnFor nogle måneder siden var jeg på konference i Malmö. Det var min første tur til Öredev, og det var en meget fin konference. Dens fokus er it-professionelle, og nok især udviklere (som der jo så heldigt nok også er flest af i it-branchen). En af pointerne, var at it-professionelle starter i en rolle som en der producerer ‘kode’, men jo længere de kommer i karrieren, desto mindre koder de. Faktisk holder de fleste helt op, i rollen som mellemledere, it-arkitekter eller lignende, og det er synd af flere grunde. For det første bliver vi ved med at mangle udviklere på denne måde, da vi kan uddanne nok så mange, men hvis karrieren sætter dem til at lave andet end udvikling (hvad der nok er meget sundt og udviklende på det personlige plan for nogle), bliver der jo hele tiden brug for flere på markedet.

Rådet var at få et hobbyprojekt, eller i det mindste finde en opgave i din nuværende funktion, som tillader dig at ‘kode’ bare en time eller to om ugen. Hold fast i det, som det handler om. Hvorfor kan der være mange grunde til, men de fleste kan nok finde en grund uden at lede særligt længe. Jeg kan også forestille mig argumentet, Lad dem som er gode til det få æren, men det synes jeg nu ikke specielt om. De skal nok tage deres tørn, men hvorfor skal du snydes? Det er jo sjovt, og en kunst der er mening i at holde i live. Den tillader dig f.eks. at lave hobbyprojekter. I øvrigt en anden måde at holde kunsten ved lige på. Den er måske endda endnu mere oplagt, fordi du kan tilrettelægge den efter de teknologier, som du ønsker at tilegne dig viden om.

Jeg udvikler en del på mit arbejde for tiden, og det var faktisk udsigten til at dette holder op en dag (jeg er lige startet som implementeringskonsulent), når andre opgaver tager al min tid, der fik mig igang med mit nuværende hobbyprojekt.

Og hvad er det så jeg har lavet? Det er en hjemmeside, en fælles portal, for de musikquizzer i København, som jeg elsker at gå til. Der var en side indtil for et år siden, så jeg vidste hvad den nogenlunde skulle indeholde, og jeg vidste at der var efterspørgsel. Nu er jeg 3-4 uger inde i processen. Siden er i luften, folk er positive og rosende, og jeg har nydt at realisere en idé fra scratch. Og jeg er glad for at programmeringskunsten stadig er nogenlunde behersket.

Du kan besøge siden her: http://musik-quiz.com

Siden er endnu ikke optimeret til smartphones og tablets, men det kommer, nu hvor den grundlæggende funktionalitet er på plads.

Forrige år, til GOTO-konferencen i Aarhus, spurgte jeg en gammel ven og kollega: Har du egentlig et hobbyprojekt? Noget du går og roder med af ren og skær lyst?

Vi er begge udviklere, så jeg forventede et svar i stil med det indlæg jeg lige har skrevet. Han så længe på mig, trak været dybt og sagde så alvorligt: Ja. Jeg er begyndt at dyrke hamp derhjemme.

Haha, sådan er vi så forskellige. Whatever works…

Reklamer

Velkommen til en ny blog om det fine medie vinyl

Standard

Dansk Vinyl Blog

Jeg blev i dag præsenteret for den spritnye blog Dansk Vinyl Blog. Den indeholder en oversigt over pladebutikker i landet – både fysiske og online – og med tiden vel en masse blogindlæg om relaterede emner.

Først og fremmest er det en meget flot side, og det virker som om der er tænkt over en masse ting fra starten. Bl.a. integration med sociale medier som Instragram, Facebook, Google+ og Twitter, og andre ting som gæstebloggere og reklamering for siden på, igen, de sociale medier. Jeg tror der er noget på hjerte og glæder mig til at følge med.

Her er linket til siden: http://www.danskvinylblog.dk/pladebutikker-i-danmark.php

P6 Beat Album er på vej tilbage!

Standard

Det elskede program P6 Beat Album vender tilbage - nu blot som Album

Husker du albumprogrammet ‘P6 Beat Album’? Hvis du har fulgt bloggen her, så gør du nok. Jeg har skrevet om det mange gange, specielt i 2011 og 2012, hvor programmet var aktivt.

Det fik en ende efter 30 programmer, da DR ikke ville betale for programmet længere (sikkert en forenkling, men det stoppede, og værterne var skuffede). Programmet levede dog videre som podcast, og ligesom jeg var der mange der kunne se det store og specielle ved programmet. Et program hvor man gik i dybden med det mange musikfans interesserer sig allermest for: de største albums gennem tiden.

Jeg har tidligere lavet en liste over disse albums fordelt på årtier:

1969 – The Beatles – Abbey Road

1971 – Joni Mitchell – Blue
1971 – Marvin Gaye – What’s Going On
1973 – Stevie Wonder – Innervisions
1975 – Brian Eno – Another Green World
1975 – Parliament – Mothership Connection
1975 – Fela Kuti – Expensive Shit
1977 – Bob Marley & The Wailers – Exodus
1977 – David Bowie – Heroes
1978 – Steve Reich – Music For 18 Musicians
1978 – Bruce Springsteen – Darkness On The Edge of Town

1980 – Talking Heads – Remain in Light
1982 – Michael Jackson – Thriller
1985 – Kate Bush – Hounds of Love
1986 – The Smiths – The Queen is Dead
1986 – Paul Simon – Graceland
1987 – Prince – Sign o’ The Times
1988 – Talk Talk – Spirit of Eden
1988 – Pixies – Surfer Rosa
1989 – Beastie Boys – Paul’s Boutique
1989 – The Cure – Disintegration

1991 – My Bloody Valentine – Loveless
1991 – Massive Attack – Blue Lines
1994 – Blur – Parklife
1995 – PJ Harvey – To Bring You My Love
1996 – Aphex Twin – Richard D. James Album
1997 – Björk – Homogenic

2000 – Radiohead – Kid A
2004 – Arcade Fire – Funeral
2006 – The Knife – Silent Shout

Jeg har opdaget mange gode plader på denne måde, og ikke mindst genopdaget en god stak plader jeg troede jeg var færdig med. Og jeg har genhørt programmerne, og har en håndfuld af dem liggende på min iPhone.

Et savnet program, som nu er på vej tilbage. Med et lille men. Der er en distributionsaftale, men ikke nogen funding endnu. Det er der lytterne kommer ind i billedet. Man kan donere hvad man har lyst til via Kickstarter. Jeg har selv lige været omkring og givet min del. Pengene trækkes dog først, hvis der indsamles nok til at realisere ti programmer. Det vil koste 110.000 kr. at komme så langt. Til gengæld er de næste 10 programmer så sikret.

Mit eget ræsonnement er, at hvert program er 50 kr. værd. På den måde nåede jeg frem til at donere 500 kr.

Nu glæder jeg mig til programmerne kommer igang igen.

Held og lykke, Ralph og Kristian!

http://www.kickstarter.com/projects/1059314199/album-2015