P6 Beat Album er på vej tilbage!

Standard

Det elskede program P6 Beat Album vender tilbage - nu blot som Album

Husker du albumprogrammet ‘P6 Beat Album’? Hvis du har fulgt bloggen her, så gør du nok. Jeg har skrevet om det mange gange, specielt i 2011 og 2012, hvor programmet var aktivt.

Det fik en ende efter 30 programmer, da DR ikke ville betale for programmet længere (sikkert en forenkling, men det stoppede, og værterne var skuffede). Programmet levede dog videre som podcast, og ligesom jeg var der mange der kunne se det store og specielle ved programmet. Et program hvor man gik i dybden med det mange musikfans interesserer sig allermest for: de største albums gennem tiden.

Jeg har tidligere lavet en liste over disse albums fordelt på årtier:

1969 – The Beatles – Abbey Road

1971 – Joni Mitchell – Blue
1971 – Marvin Gaye – What’s Going On
1973 – Stevie Wonder – Innervisions
1975 – Brian Eno – Another Green World
1975 – Parliament – Mothership Connection
1975 – Fela Kuti – Expensive Shit
1977 – Bob Marley & The Wailers – Exodus
1977 – David Bowie – Heroes
1978 – Steve Reich – Music For 18 Musicians
1978 – Bruce Springsteen – Darkness On The Edge of Town

1980 – Talking Heads – Remain in Light
1982 – Michael Jackson – Thriller
1985 – Kate Bush – Hounds of Love
1986 – The Smiths – The Queen is Dead
1986 – Paul Simon – Graceland
1987 – Prince – Sign o’ The Times
1988 – Talk Talk – Spirit of Eden
1988 – Pixies – Surfer Rosa
1989 – Beastie Boys – Paul’s Boutique
1989 – The Cure – Disintegration

1991 – My Bloody Valentine – Loveless
1991 – Massive Attack – Blue Lines
1994 – Blur – Parklife
1995 – PJ Harvey – To Bring You My Love
1996 – Aphex Twin – Richard D. James Album
1997 – Björk – Homogenic

2000 – Radiohead – Kid A
2004 – Arcade Fire – Funeral
2006 – The Knife – Silent Shout

Jeg har opdaget mange gode plader på denne måde, og ikke mindst genopdaget en god stak plader jeg troede jeg var færdig med. Og jeg har genhørt programmerne, og har en håndfuld af dem liggende på min iPhone.

Et savnet program, som nu er på vej tilbage. Med et lille men. Der er en distributionsaftale, men ikke nogen funding endnu. Det er der lytterne kommer ind i billedet. Man kan donere hvad man har lyst til via Kickstarter. Jeg har selv lige været omkring og givet min del. Pengene trækkes dog først, hvis der indsamles nok til at realisere ti programmer. Det vil koste 110.000 kr. at komme så langt. Til gengæld er de næste 10 programmer så sikret.

Mit eget ræsonnement er, at hvert program er 50 kr. værd. På den måde nåede jeg frem til at donere 500 kr.

Nu glæder jeg mig til programmerne kommer igang igen.

Held og lykke, Ralph og Kristian!

http://www.kickstarter.com/projects/1059314199/album-2015

Reklamer

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s