Ryan Adams tog os med storm igen-igen

Standard

Natalie SassIgår var jeg til Ryan Adams-koncert i Falconer Salen. Dér har jeg set ham før, og jeg har også set ham flere gange i Vega, i Koncerthuset og i Malmö. Hans koncerter er en glimrende oplevelse hver gang. De har vist været lidt ujævne i starten af karrieren, men nu er han garant for kvalitet. Således også igår.

Jeg var af sted med en flok venner, og vi blev hurtigt 15-20 stykker samlet et lille stykke fra scenekanten. Ryan spillede i Danmark i Aarhus i november 2011, en solo-koncert der passerede de tre timer, så nogle måtte udvandre for at nå det sidste tog hjem. Koncerten er blevet smålegendarisk, og det bliver gårsdagens koncert nok også.

Koncerten skilte sig ud ved at opvarmningsbandet blev forhindret i at komme, pga. problemer med SAS (og vist også Norwegian). Detaljerne kender jeg ikke, men Ryan har følt så stor sympati for opvarmingen og hendes band, at han besluttede sig for selv at fremføre hendes opvarmningssæt. Det kunne have været et sjovt lille indslag, men det blev meget mere end det. En intim og fokuseret mini-koncert hvor der var dødsensstille i salen, og monumentale klapsalver efter numrene. Det var overbevisende showmanship, og selvfølgelig et one-off der næppe nogensinde gentages. Nu eksisterer det blot som krøllede mobiloptagelser på YouTube, og i hukommelsen hos de vel omkring 1500 publikummer der var mødt op.

Hvad hedder den oprindelige opvarmning, spørger du? Hun hedder Natalie Prass. Jeg havde sikkert stået udenfor i baren, hvis hun var nået frem. Jeg kommer for hovednavnet. Hun har ellers et fint cv allerede. Hun har indspillet og er udgivet hos Matthew E. White, den nye, unge, hvide retro-soul komet, der i øvrigt spiller på Northside i 2015. Matthews faste studieband er hendes backingband på debutpladen, og det lover på den måde rigtig godt. Jeg har kun nået en enkelt gennemhøring for noget tid siden, og kender ikke musikken godt nok til at bedømme den endnu.

Selve koncerten var god. Ryan holder et højt niveau. Det samme gjorde bandet, dog slet ikke så højt som de nu pensionerede The Cardinals, der tidligere har stået bag Ryan – også på nogle af diskografiens højdepunkter. Det nye band repræsenterede den 18. Ryan Adams-plade, den selvbetitlede Ryan Adams fra sidste år. Den er udmærket, og ikke meget mere end det. Som sådan gjorde bandet det rigtig godt, i gengivelsen af numrene derfra, og leverede ind i mellem nogle rigtigt gode fortolkninger af ældre numre. Det var desværre også det The Cardinals gjorde så godt, og under koncertens højdepunkter – numre som Peaceful Valley, Magnolia Mountain og I See Monsters – var det svært ikke at sammenligne med de uovertrufne kardinaler fra tidligere tider.

En rigtig god koncert det hele taget i betragtning. Jeg satser på snart at se manden igen. Han er glad for at turnere (igen, efter en selvvalgt pause fra 2009 til 2011), og mon ikke også han får lidt ud af det økonomisk. Lyden var i øvrigt meget lav under hele koncerten. Sikkert en forholdsregel, efter de ubehagelige år med tinnitus, Meniere’s diseases og forestillinger om snarligt kommende døvhed. Set i det lys, er det positivt at koncerten kunne fungere så godt som den gjorde, med denne lydstyrke. Men mon ikke han var nået en anelse længere ud, hvis volumen også havde været der til at støtte ham.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s