Ørne og familiehygge

Standard

Da jeg var barn var vi tit i skoven, og langt ude i skoven lå Ørnereden. Folk der bor i Aarhus kender stedet, der er et udsigtspunkt, mødested og ishus i Marselisskoven.

I mine barneøjne var det en del mere end det. Ørne var enorme eventyrskabninger, som desværre forlængst havde forladt Danmark. Min far er født i 1935, og han mente nok at kunne huske at der havde været ørne dér i hans barndom. Det havde der nok næppe, det var et par årtier før at man udryddede ørnene. Ørnene havde forladt landet.

Ligesom ulven er ørnen tilbage. Det har den selvfølgelig været i lang tid, først som trækfugl, som reservatfugl og nu som ynglefugl. Jeg har læst og hørt at der er kommet ørne tilbage til det nordlige Aarhus (Egå Engsø, tror jeg området hedder), men har ikke selv set dem endnu.

I dag var jeg med familien hos en veninde lidt uden for Roskilde, i det lille landsbysamfund Herringløse. Jeg fik vist huset af værtinden, og da vi trådte ud i haven, som var på sommerens højeste punkt, fristes man til at sige, løftede jeg blikket mod himlen, og så en rovfugl cirkle rundt med spredte vinger højt over os. Vi blev ved med at kigge, og snart kunne vi se én til højere oppe, og efter noget tid en tredje artsfælle. Vi havde fugleleksikonet fremme, og googlede desuden ‘ørne ved Roskilde Fjord’.

Den var god nok. Det var en flok på 3 havørne. Højt over os på en varm, perfekt sommerdag i Danevang.

Jeg havde sgu aldrig troet, at mine børn skulle se ørne herhjemme. Eller ulve for den sags skyld. Mon ikke de når at se både elge og vildsvin med den fart naturen har på for øjeblikket.

Og apropos familiehygge. For det var virkelig hyggeligt, at kunne gå tur rundt om landsbykærene, og plukke modne ribs, kirsebær, blommer og mirabeller. Ja så kan jeg pludselig drage en parallel til det weekendsoundtrack der har været på pladespilleren denne weekend. Det drejer sig om Sukirae af Wilco-forsangeren og hans søn. De kalder sig bare Tweedy.

Pladeren er lige-ud-ad-landevejen singer-songwriter-rock, og det er lige en plade til sommerdage med åbne vinduer, lemonade og varme. Jeg har ikke tjekket hvor de kommer fra, men det er jo nok varmere end disse kanter, det meste af året.

Jeg fik pladen til min fødselsdag sidste år, og har nok i mit stille sind spurgt mig selv hvad meningen er med dén konstellation. Far spiller alt og synger. Søn spiller trommer. Hvor lige er dét forhold? Og hvor nødvendig bliver sådan en plade for lytterne?

Jeg tror det var ørnene og generationerne der fik det til at klikke. Den gamle far vil have en oplevelse med sin søn. I øveren, i studiet og på landevejen. Bare de to og et par håndlangere. Det er sgu da smukt. Hatten af for Tweedy. Dem begge to.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s