En Podcast-verden

Standard

Jeg har skrevet om podcasts siden bloggens begyndelse, og min interesse og entusiasme har vist ikke været tvetydig. Jeg elsker formatet. At have det med på farten, at vågne op til nye udsendelser, at følge udviklingen i et program, at dykke ned i niche-interesser sammen med dedikerede værter, og for tiden går jeg desuden og tænker over at lave mine egne podcasts.

Det nye er først og fremmest udbredelsen af podcast-fænomenet. De fleste radioprogrammer kommer som podcast, og jeg foretrækker at høre dem sådan. Men mængden af udvalg er eksploderet, og det betyder at jeg nu aldrig løber tør for indhold. Faktisk er jeg altid bagefter med lytningen, og må vælge hvad jeg bruger tid at lytte til. Det gør nu kun oplevelsen bedre i sidste ende, at jeg inden for mit udvalgte interesseområde yderligere fintuner hvad jeg aktivt har lyst til at lytte til.

Flere af mine favorit-podcasts har kørt i mange år nu, og har et arkiv af hundredevis af episoder. Jeg tror den første podcast jeg begyndte at lytte til, som stadig er aktiv og værd at lytte til, må være The Prince Podcast af Podcastjuice. Det må være mindst 8 år siden den startede. Emnet har bredt sig ud over Prince over årene, men det at kende værterne så godt, som det nu er tilfældet, er næsten det primære aktiv. At være i selskab med en lille gruppe mennesker, hvis mennesker og tanker efterhånden føles som gode venners dialog med mig.

Det var først sidste år at jeg opdagede WTF w/ Marc Maron. En amerikansk komikers podcast hvor han taler med kendte og mindre kendte komikere, og kendte musikere, skuespillere, filminstruktører og andre kunstnere. I efteråret 2015 var præsident Obama sågar på besøg hos Marc Maron i Marc’s garage hvor showet for det meste optages. Podcasten er meget personlig, og det at Marc konsekvent taler om sine fejl og sin nærmest evige livskrise, får gæsterne til at åbne op i langt højere grad end i de gængse interviewsituationer i radio- og tv-programmer. Der er nu knap 700 episoder af 1-2 timers varighed, og jeg har lige nu en backlog på ca. 50 programmer jeg glæder mig til at høre. Det er en guldgrube som jeg er virkelig glad for. Jeg er abonnent på showet, og kan på den måde høre alle programmer til hver en tid. Almindelige lyttere kan altid lytte til de sidste 50 programmer gratis (og de fleste af den andre 650 programmer ligger vist på YouTube).

Jeg har skrevet meget om Ralf Kristensen og Kristian Leths program Album, som debuterede på DR P6 Beat omkring samtidig med dennes blogs begyndelse. Det blev til 30 programmer, som på mange måder blev en milepæl i dansk musikjournalistik. De 30 programmer er blevet downloadet, hørt, genhørt og delt siden programmets start, men der var ikke interesse for at finansiere flere programmer, da prisen var for høj for redaktionen, ift. hvad 2 timers taleradio normalt budgetteres for.

Ralf og Kristian gik derfor Kickstarter-vejen i 2015 og fik sat en fundraising igang for at rejse 130.000 kr. til 10 nye programmer, som de selv ville udgive via The Lake-kanalen, en internet-radiokanal. Det lykkedes med nød og næppe, og programmerne blev udgivet og levede fuldt op til forventningerne og den høje kvalitet fra DR P6-programrækken. Det blev desuden til en håndfuld optrædender rundt omkring i landet. Til showet på Bremen var der udsolgt, og en fuld sal sad musestille mens David Bowie’s “Heroes” blev kærligt dissekeret og præsenteret. Det var en fantastisk aften, hvor der var en følelse af fællesskab omkring det dybe, intellektuelle og entusiastiske forhold til musikken som værterne repræsenterer.

I 2016 gentog de fundraiser-kampagnen med ønske om at lave 10 nye programmer. De kom i mål endnu engang, denne gang blev det endnu mere en cliffhanger, men det lykkedes. Jeg havde blandede følelser med formen, og havde personlig hellere set at de tog et lille beløb pr. afspilning eller tjente penge til programmerne ved at opføre dem live og transmittere/optage dem. Men uanset kom projektet i mål (og selvfølgelig med min opbakning).

Mine egne tanker om at lave programmer skal jeg nok skrive mere om i løbet af året. Jeg har 2 formater i tankerne, og den ene er så småt igang med en god kammerat.

En ting er sikkert. Vi kan så småt se en fremtid, hvor radio for masserne bliver transformeret til radio for nicherne. Stille og roligt kan man sammensætte sin egen programflade, ud fra stadig flere programmer. Jeg har f.eks. p.t. ca. 100 programmer som jeg abonnerer på. For et år siden var hovedparten af mine podcasts radioprogrammer som blev udsendt som podcasts. Det billede er ved at ændre sig. Primært fordi entusiasmen er større og bredden er mindre hos de “private” afsendere. Jeg kan kun se den udvikling fortsætte, mens det går op for flere og flere at også de kunne lave moderne radio.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s