Koncertens sus, musikkens rus

Standard

Igår besøgte Van Morrison København. Det var en dyr og derfor eksklusiv (ekskluderende er nok det jeg egentlig mener) oplevelse for de med midlerne. Jeg vil gætte på at de fleste i salen var oppe i årene, og godt bekendt med gode, gamle Van The Man.

Jeg oplevede ham selv for en del år siden i Scandinavian Congress Center i Aarhus, hvor jeg på det tidspunkt boede et stenkast fra salen, nemlig lige ved siden af rådhuset. En kammerat og jeg sad og fik nogle øl og hørte Van Morrison derhjemme, og kom derfor tre kvarter for sent til koncerten (som vi regnede med havde opvarmning på programmet ved den annoncerede koncertstart). Da vi dukkede op kom vi ind til en koncert der var så godt som færdig. Van takkede af efter et nummer eller to, og havde stadig både hat og solbriller på. Vi fik så et par ekstranummer og stod så ellers paf tilbage og tænkte hvad skete der lige der? Han virkede simpelthen så uoplagt, selvom der intet var at udsætte på showet som sådan. Det var mest fornemmelsen af, at det her skulle bare overstås, som gjorde det til en ligegyldig oplevelse.

Jeg havde gerne set Van igen, og havde det ikke været fordi at min sidste oplevelse i Falkoner Salen (Dylan til 1100,-) var så skuffende, så havde jeg nok ofret en billet på et gensyn med den store, specielle, rallende stemme.

Igår spillede også Shaka Loveless i København (i DRs “Koncertsalen”). Det gjorde han faktisk hele to gange: 1500 børn så ham om eftermiddagen, og lidt mindre så ham om aftenen (der var ikke udsolgt). Jeg havde vundet billetterne til den nye musik-quiz i Beta/Amager Bio, og glædede mig til en veloplagt og hyggelig koncert. Det var bestemt også det vi fik. Shaka var virkelig på tæerne for at levere alt hvad han kunne præstere, og glæden og viljen lyste ud af ham helt op til de bagerste rækker på anden balkon, hvor folk stod og dansede det mest af koncerten.

Ligesom om eftermiddagen var der masser af børn til koncerten, og desuden en del flere ældre end jeg havde forventet. Jeg vil tro at omkring 10% var over 50 og andre 10% var under 15! Det var sgu fedt, og det gav en anden energi til koncerten, end de fleste koncerter jeg går til, at sammensætningen var så forskellig.

Shaka hoppede, vrikkede, æggede og sang som en lille engel på sukkertrip, og stjal i øvrigt en del rock-hjerter ved at spille en glimrende, rå blues-solo på aftenens showstopper (titlen fik jeg desværre ikke fat i). En del andre hjerter, her tænker jeg på de ældre, fik en glimrende udgave af Gnags’ sang Danmark (“Lige meget hvem du er / lige meget hvor du er / så velkommen her”). Den har han optrådt med flere gange på tv, dog vist mest i akustiske udgaver. Vi fik det helt store brag af både energi og fællessang.

Det er fedt med en fyr som Shaka som kan holde en fest på smittende glæde og fællessang. Det rammer et helt andet sted end den “klogere”, tungere, dystre musik jeg normalt dyrker. Jeg har oplevet det samme med Wafande ved flere koncerter, hvor jeg i øvrigt første gang så Shaka som opvarmning i Pumpehuset for 3 år siden. Det ærgrer mig at Wafande ikke er ude på vinyl (og at hans nye projekt Black Dylan har så ærgerligt et navn). Shaka kan dog fåes på vinyl, og den plade skal jeg have fat på hurtigst muligt. Så kan vi fortsætte festen herhjemme i stuen.

Jeg ville have kvitteret med et live-klip med Shaka, men der var intet af det jeg kunne finde på YouTube der var bare halvt så fedt som hans optræden igår.

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s