Elevatorfører live på Musikfilm Festival 2016

Standard

12928351_1077161345684764_6122527370444430682_n.jpg

Igår var jeg til min første koncert med Elevatorfører. Det er egentlig underligt, at det har taget så lang tid, for jeg har hørt om koncerterne i flere år og har deres solide debutplade stående.

Det er et band som langsomt har åbenbaret sig for mig. Da jeg hørte dem som gæster i Sneums Garage blev de lidt mere et “rigtigt” band for mig, og da de dukkede op med et par numre på Radio24Syv i en gennemgang af dansk psykedelisk rock begyndte jeg virkelig at spidse ører.

Nu kommer det mærkelige så: jeg kender faktisk godt halvdelen af det 8 mand store orkester, så alene af den grund var det jo på sin plads at komme afsted. Det var bestemt også af den grund at jeg kom afsted igår. For jeg gider ikke rigtig at gå til koncerter længere. Jo, på papiret, og når koncerten bliver slået op. Men på selve aftenen vil jeg som regel hellere lave noget andet, end at høre lige netop ét bestemt band. Se en film f.eks., eller lave noget musik selv.

Men det her band er på så mange måder noget ud over det sædvanlige. De har taget tråden op fra 60’erne og 70’erne med ukrukkede og legende sange, “visuals” på og omkring scenen, og en legende tilgang der klæder en gruppe voksne mænd godt. De fleste er vel tæt på 40, men lyden og energien er ren ungdom og “unge flippere”.

En kommenterede efter koncerten, at hun ikke kunne lade være med at fnise under de første numre. Det er så uvant at høre musik der er så let og legende. Tre andre var kommet tilfældigt ind fra gaden for at gå i biografen og slog så til på tilbuddet om en koncert i Cinemateket. De var helt vilde af begejstring, netop fordi det er så langt fra “almindelig” musik i 2016.

For mit vedkommende var det lige hvad jeg trængte til. Modsat så meget andet for tiden, var det let at indleve sig i koncerten, og både koncentrationen og begejstringen varede ved til den pragtfulde slutning på koncerten, hvor de otte elevatorførere gik syngende ud af biografen til lyden af klapsalver og fællessang.

Nu har jeg bevidst undgået at skrive noget klogt om de enkelte numre. Det må du have til gode til en anden gang. Men lad mig varmt anbefale dig at høre Elevatorfører næste gang du ser dem på plakaten. Det er selvfølgelig ikke alle steder, at man kan sidde og se så godt som i Cinematekets lyserøde plyssæder. Rammerne var både eksotiske og overraskende gunstige for en god, anderledes koncertoplevelse. Men mindre kan også gøre det. For man fornemmer at Elevatorforføreren er i sit es – hver gang!

One response »

  1. En dejlig og ukrukket anmeldelse af en koncert, der bare lige sagde dig – dig -noget. Men du har sandelig anmeldt den så godt, at man kan håbe på, at flere får lyst til at høre og se dette band. Du skriver bare så godt.🙂

    Like

Kommentarer er meget velkomne. Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s