Category Archives: Allan Olsen

Allan Olsen Kavalkade: #4 Olsen i Herreværelset

Standard
Allan Olsen på besøg i Herreværelset hos Mads Qvortrup

Allan Olsen på besøg i Herreværelset hos Mads Qvortrup

Tilbage i 2009 filmede Jyske Bank noget de kaldte for Qvortrups Herreværelse, eller bare Herreværelset. Olsen var gæst, til en mand-til-mand-samtale med Mads Qvortrup.

Allan Olsen var (semi-)aktuel med Multo Importante, og samtalen handler delvist om Berlingo-sangen (Alfa Konsensus) og Roser og Violer Blå (en af Olsens mere politisk ladede sange). Netop de to sange på albummet, viser en Olsen der tager bladet fra munden (det får jo sjældent lov at sidde der længe ad gangen). Men lyt ikke til mig, skynd dig at klikke på linket, og se eller gense Olsen i Herreværelset. God fornøjelse!

Link til Allan Olsen i Herreværelset hos Mads Qvortrup
.

Allan Olsen Kavalkade: #3 Olsen på besøg hos Simon Jul i Halløj i Betalingsringen (marts 2012)

Standard

Simon Jul

Tredje indslag i Olsen-kavalkaden, er et link til de to programmer med Allan Olsen som gæst i Halløj i Betalingsringen.

Netop disse besøg, var mit første bekendtskab med Halløj i Betalingsringen. Jeg synes Simon Jul gør det godt som vært, men Olsen er også usædvanlig snakkesalig, her på et hotelværelse i Hovedstaden.

Vi skal ikke langt ind i interviewet, før Olsen langer denne beskrivelse af udkants-Danmark ud:

“Det er jo et Tom Waits univers. [..] Der foregår jo ting og sager ude i hjørnerne. Det må vi jo indrømme. Når mennesker lever uden opsyn af medier, så kan der nogen gange, hvad skal vi sige, opstå nogle relationer mellem mennesker, som ikke bliver opdaget, og ikke bliver rettet ind. Og jeg har altid sagt, der er flere dildoer i Hvide Sande, per husstand, end der er på Vesterbrogade og i Istedgade. Men de kommer selvfølgelig først frem når persiennerne er rullet ned. Spørgsmålet er så, hvem i familien der får en tur med dem. [Simon Jul: Det er Fatter!] Jah, hvis ikke ungerne de er inde over også. Der har jo været en del, ik’?.

Det kan pludselig blomstre, og så bliver det pludselig en hel industri. Men det er ikke det der fascinerer mig.
Jeg fascineres i det hele taget af, hvordan det menneskelige sind udvikler sig i områder hvor der ikke holdes ret meget øje med hinanden. Fordi der sker jo altså spooky ting. Så kommer det pludselig i medierne, ik’?”

Nu skal der ikke gå sensationshungrig journalistik i den her på bloggen, men lyt med, for Jul og Olsen swinger godt sammen. I to stive timer.

Første program:
Episode1

Andet program:
Episode2

Allan Olsen Kavalkade: #2 Kronsj! Interview

Standard

Man skal nok være lidt moden, for at huske Kronsj! Det var et program på P3, i stil med Besøgstid på P1, hvor man interviewer en kunstner (eller en anden kendt person) om dennes karriere. I Kronsj! var kunstneren i studiet, og man har indtryk af, at interviewet forløber over den tid som udsendelsen tager (hvor et program som Besøgstid, til forskel, bærer præg af at være redigeret). Kronsj! var såmænd et udmærket program, der kun lejlighedsvis forfaldt til dumme indslag og irriterende jingler undervejs.

I 1998 var Allan Olsen aktuel med det glimrende album Sange For Rygere, hvis titel var både provokerende og i samme båd som JØWT – den sætter fokus på en målgruppe, som der ikke er meget kunst der adresseres til: Udkantsdanmark og rygerne.

Allan Olsen er som altid veloplagt og fuld af bramfri meninger. Dette kunne man sige om en hvilken som helst Allan Olsen-optræden, og det er jo det der gør det interessant at følge ham.

Jeg har haft en del positive genhør med radioprogrammer på Bonanza. Det har en vis charme, når man hører en ung Michael Falch eller Thomas Helmig få at vide, at “nu er du jo 35 og ikke nogen ung mand længere.” Og så var de jo alligevel bare børn, i det store billede.

Tryk på billedet eller her for at høre Kronsj! med Allan Olsen.

Tryk på billedet for at høre Allan Olsen i Kronsj!

Tryk på billedet for at høre Allan Olsen i Kronsj!

Allan Olsen Kavalkade: #1 Det Nyeste Sort

Standard

I anledning af Allan Olsens nye pladeudgivelse, Jøwt, vil jeg gerne sætte lidt fokus på Olsen her på bloggen. Jeg har tidligere skrevet om hans Verdensturné i Vendsyssel, men det er meget mere at komme efter, synes jeg. Kavalkaden består i sin enkelthed af en række radio- og tv-programmer, et par udvalgte YouTube-videoer, og et interview. Jeg glæder mig personligt til at gense og genhøre Olsen i de fine klip jeg har fundet frem. Det kan så passende udfylde ventetiden på vinylen.

I dag er første indslag i Olsen-kavalkaden: den første single fra Jøwt, Det Nyeste Sort.

(Jeg har forsøgt at transkribere teksten.)

DET NYESTE SORT

Tekst/musik: Allan Olsen

 

De siger “Her er langt til byen”

Spørger nervøst “Hvor det sker?”

De flakker utålmodigt

Når man tøver med sit svar

 

De tanker syd for Aalborg

Hvis ellers de har tid

De ville sikkert knap nok opdage

Hvis Mogens kom forbi

 

Men der står en sten i Understed

Der fortæller hvornår det bliver regn

Inden himlen åbner sig

Bliver den fugtig som et tegn

 

Vi voksede op ved havet

Vi lyttede til The Who

Vi var ik’ så meget for The Beatles

Før John Lennon kom til Thy

 

Men da ham og Yoko Ono

Blev snuppet ved Fjerritslev

To på én knallert

Synes vi godt om Beatles alligevel

 

For der kommer ingen flyver her

med en nedkastningsmanual

Men vi ender med et billede

når vi lægger brikkerne selv

 

Så hvorfor jage

det nyeste sort

Fra Barcelona

til Nørreport

 

En natsværmers møde

med mit lange lys

Rammer mig med længsel

som en storby blues

 

De  har græs mellem tænderne fra Noma

De pudser kostbare fjer

Men vi har altid haft det Nordiske Køkken

til at vokse op af markerne her

 

Se mågen på sin pullert

den mangler det ene ben

Den står kun på det andet

nå, nu har den to igen

 

En dartpil midt i luften

mellem kastehånd og Bull’s

Er ligeglad med hvem der slap den

fra håndled til albue og hals

 

Så hvorfor jage

storbyens held

Det afgår fra Waterloo

og ankommer af sig selv

 

Vi afsøger kassen

Vi tager hvad der kan bruges

Og finder det vi mangler

til en storby blues

 

Og larmen bliver til silent movie

Og så meget er sagt

Som en ydmyg sagte summen

fra Ulsted til Jammerbugt

 

Hvorfor så jage

Det nyeste sort

Fra Barcelona

Til Nørreport

 

En natsværmers møde

med mit lange lys

Er en fuldgod parafrase

på min storby blues

 

Medvirkende

Sang: Allan Olsen

Kor: Jørgen Ludvig Skovgaard, Mikael K, Malthe Vinther

Klaver: Gæst Vincent

Keyboards: Gæst Vincent

Violin: Jane Clark

Guitar: Allan Olsen

Steel guitar: Ole Albrechtsen

Trommer: Henrik From