Category Archives: Arbejde

Min arbejdsplads

Standard

foto

Her til morgen tog jeg dette billede lige uden for min arbejdsplads. Jeg arbejder på Flådestation Holmen, som ligger ved siden af Operaen på Holmen ved Christianshavn. Det hele er i København, hvis man kommer der hvor jeg kommer fra.

Det giver et lille sus, stadigvæk, at kigge ud over Københavns Kanal til Amalienborg, Esplanaden, Operaen, Svend Aukens Kraner, og de mange fine gamle, restaurerede pakhuse i området. Men om et par dage er det slut, når vi flytter til nye lokaler på Frederiksberg. Faktisk i det aller yderste af Frederiksberg, med vinduer lige ud til Søerne. Det lover godt. Jeg ved ikke om jeg får en vinduesplads, men man har da lov at håbe.

Prøv at klikke på billedet, for at se det i stort format. Det er taget med min iPhone 5 uden nogen form for effekter eller dikkedarer. Det er faktisk et godt billede, taget af en telefon. For en gangs skyld.

Seks sikre måder at tabe din kreativitet på

Standard

Jeg faldt for nylig over dette blogindlæg, som jeg gerne vil dele med dig. Det er fra bloggen We Unite og er skrevet af BECKA. Ud over dette indlæg, som er lidt længere i det originale blogindlæg, finder du en masser interessante artikler i samme stil. Det er en blog om iværksætteri skrevet af kvinder. Og så er det, trods sproget, en dansk blog!

Og her er så vejen til at tabe din dyrebare kreativitet:

1. Overbook yourself. If you want to effectively hinder your creative juices from flowing, you need to book every spare second of your life with your work. Do not, under any circumstances allow yourself to deviate from this work. Fun deviations will only allow your inner child to flourish and that will likely result in original ideas and creative bar raising.

2. Compare yourself to as many contemporaries as possible. In those rare moments when you break from work, take a moment to compare your artwork to that of your more successful contemporaries. Remind yourself of why they are better than you and why you will never be able to accomplish creative success. This practice will knock the foundation right out from under your self confidence sabotaging yourself from the beginning.

3. Reduce. Reuse. Recycle ideas. Whenever possible copy the ideas of other artists and loosely reinterpret them as your own. (Bonus points if you blatantly copy without even attempting to interpret the idea for yourself.) This practice allows you to slowly silence your own (pesky) artistic voice by creatively strangling it.

4. Never, ever practice. This can be tricky as you may feel as if you are always practicing your craft by overbooking your schedule with work. But do not be deceived, if you are correctly killing your creative fire your constant work schedule should not include practicing new techniques or bettering yourself at your craft. If you can dedicate yourself to this, your inner artist will never be able to turn its dreams into realities in your life leaving you free to live in a much more boring and safe artistic zone.

5. Avoid outer influences. To keep your brain free from inspiration, you must be diligent in avoiding positive artistic influences. That means you must avoid whatever it is that you previously found stirring something inside of you. This can include, but is not limited to: music, art, love, happiness, food, literature, poetry, movies, nature, magazines, and the work of the masters.

6. Safety in numbers. Surround yourself with likeminded, and even more mediocre people than yourself. The less driven they are, the better. Look for those who other’s might describe as “set in their ways”, “refusing to grow”, “unbending”, “average”. These people will help you continue to work in circles and avoid growth. They will also cheer you on in your averageness because they do not want you to succeed or be inventive at all. By avoiding those that might push you to be better you can rest peacefully on your laurels.

Nu har du forhåbentlig spottet ironien i ovenstående, men er du enig? Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.

Min nye arbejdsplads

Standard

Fredag vendte jeg hjem til København, efter knap 4 uger i sommerhus lidt syd for Aarhus. Det var svært at tage afsted fra landet og vandet, men også skønt at komme hjem til Københavns puls og mangfoldighed.

Jeg elsker Nørrebro. Det er befriende at være omgivet af mennesker, tusindvis af dem, hvor ingen føler trang til at kommentere vejret (det var for øvrigt udmærket), kritisere deres naboer, deres koner, eller andet i mit selskab. Hverken kassedamen (hvis det stadig hedder det), de søde piger der arbejder på min nye arbejdsplads, eller krejleren der sælger mobiltelefoner for enden af Nørrebrogade, viste den mindste interesse for mig, ud over hvad jeg selv bragte til borde: et stykke cheesecake, tak. Hvad koster den brugte iPhone, dér? Sådan skal det være. Høftligt og professionelt, ellers bliver vi jo aldrig færdige med bare at hilse på hinanden. Så kan det andet, mere nærværende, dukke op i ny og næ, som et stjerneskud midt i folkemængden. Næh, se engang: et rigtigt menneske. Et menneskeligt øjeblik. Ægte kontakt.

Det betyder jo ikke, at man ikke kan blive positiv overrasket i storbyen. Som da jeg spurgte telefon-krejleren hvor længe han har åbent lørdag aften: til klokken 19, svarede han med dreven selvfølgelighed. Det manglede da bare, kunne man forledes til at tro. Men ak, sådan er det jo desværre ikke uden for Nørrebro. Og det er én af de ting jeg savner på landet – at kunne bruge penge.

Det lykkedes mig dog faktisk, at finde mig et bibliotek lidt uden for sommerhusområdet, der kunne fungere som midlertidig arbejdsplads. Der kunne de prale af at have internet, og åbent fra 7-22 (!), hvis man ellers var registreret som bruger i Aarhus Kommune. Det er jeg, for man bliver åbenbart ikke slettet, bare ved at flytte til København. På biblioteket havde jeg en helt uhørt arbejdsro. Faktisk var der så uforstyrret, at jeg mandag middag havde hele biblioteket for mig selv. Og det ca. 15 kilometer fra Aarhus centrum!

Lidt anderledes er det på min nye arbejdsplads. Det er ikke et nyt arbejde, jeg arbejder stadig i Aarhus, nej, dette er bare en plads hvor jeg kan arbejde. Det har jeg brug for som pendler. Mit kontor i Aarhus står jo desværre tomt det meste af tiden, dvs. de dage hvor jeg ikke har undervisningsdage i Aarhus. Nu har jeg fundet en hyggelig lille kaffebar i et hjørne af Nørrebro, klemt inde blandt husene mellem Tagensvej og Nørrebrogade, og med udsigt til et lille torv og en legeplads, hvor man næsten kan drømme sig til et sted i Sydeuropa, for en stund.

Jeg begyndte at komme der for nogle måneder siden, men fra jeg opdagede, at koden til internettet er ‘davidbowie’, vidste jeg at stedet og jeg nok skulle blive venner. Det blev vi.

I dag ventede der to behagelige overraskelser da jeg trådte ind på min arbejdsplads. En gammel ven og hans smukke hustru, sad ved vinduespladserne og bød mig velkommen. En fryd med et par smilende, gammelkendte ansigter (især det ene) efter nogle ugers frivillig isolation på landet.

Den anden overraskelse var af den musikalske slags. Nogen havde lagt Sam Cookes Night Beat på pladespilleren, og pickuppen blev på magisk vis lagt i startrillerne igen og igen som timerne gik. Først da jeg selv på vej op efter cheesecake, eller var det senere da jeg bestilte et fad med oste?, standsede jeg selv op og satte en plade på. Det blev en gammel, obskur 80‘er-plade, The Nightfly, en soloplade fra et af medlemmerne af Steely Dan.

Det føltes skønt at sidde i netop den musik i rare omgivelser med sit arbejde. Der var mindst lige så meget larm som hjemme i børnefamilien, men med den forskel, at her er jeg usynlig. Bevares, der bliver smasket lidt rigeligt ved nabobordene, for min smag i hvert fald, men jeg får arbejdet, og får samtidig arbejdet mig videre igennem menukortet. Det er stadig fuldt tilfredsstillende.

Næste gang må jeg videre igennem pladerne. Jeg tænker især på den gode håndfuld Nina Simone-plader jeg så bagest i en af kasserne, og på Miles Davis’ vilde Bitches Brew (hvem tør sætte dén rablende kakofoni på?).

Hvad der gemmer sig i resten af kasserne, vil efteråret vise…