Category Archives: Facebook

Begyndelsen til FAA – Facebook Addicts Anonymous

Standard

Jeg har ikke lagt et foto af min pik på Facebook… endnu | information.dk.

Bortset fra den tåbelige og opmærksomhedssøgende overskrift, er dette en meget ærlig og bekymrende artikel om Facebook-afhængighed skrevet af en psykolog.

Reklamer

Facebook-pause griber om sig: (Søren) Pind trækker Facebook-stikket

Standard

Der gik ikke mange dage før min annoncering om en Facebook-pause greb om sig: den første der melder sig i rækkerne er gode, gamle Søren Pind. Han har om nogen anskueliggjort hvad Facebook ikke er: et privat forum. En offentlig person skal ikke regne med at finde et privat forum online.

Og så alligevel. Jeg hørte om et “Facebook for de kendte” for nogle år siden. Ligesom Elite Daters og alt sådan noget pis, er det naturligvis dybt usympatisk, fordi det understreger den os-og-dem-problematik der findes i al VIP-tankegang. Vi lægger en beskyttende mur om disse kendte personer, så de ikke skal belemres med ildelugtende, påtrængende almindelige mennesker. Samtidig rapporteres der heftigt og flittigt fra enhver VIP-begivenhed – fra premierer, award shows, koncerter og you-name-it. Det er først VIP når det bliver tydeligt og offentligt kommunikeret, at du ikke er inviteret. Smart, ikke?

JP skriver i dag:

“Pind skal til at skrive en bog, og er derfor nødt til at bruge mindre tid på sin profil.

“OK folkens. Skal have skrevet en bog inden jul, og bruger for meget tid på face. Vender tilbage, når bogen er skrevet,” skriver han på sin væg.

Han vil fra nu af kun lægge blogindlæg ud på Facebook, som er skrevet i forvejen.

Hvis folk skal have forbindelse med ham i mellemtiden, må de sende et godt gammeldags brev til hans Christiansborgsadresse.

“Jeg tjekker ikke beskeder her indtil videre. På gensyn om nogle måneder!” skriver han.”

 

 

Det artiklen og nyheden handler om, er selvfølgelig hvor uheldig Pind har optrådt op Facebook gennem de sidste år. Meget uheldigt. Men er sådan en opførsel måske netop konduitiv for eksponering og tiltrækning af vælgere, nu hvor synspunkter bliver bramfrit kommunikeret (først) i et “privat” regi, og derefter øjeblikkeligt i alle nyhedsmedier. Det har i virket som en strategi på linje med deltagelse i pseudo-debat-programmet Mads og Monopolet. Dette var på samme måde en nyttig skueplads for Pinds firkantede meninger, og en ucensureret formidler til hundredetusinder af lyttere. En stærk eksponering, fordi lytterne ikke nødvendigvis er det samme som i et politisk program. Et program det vil være svært for Pind at gøre sig lige så synlig i, fordi han i højere grad er underlagt en begrænsende spændetrøje/mundkurv af sit politiske virke – f.eks. som helt urimeligt dårlig integrationsminister.

Nu er han så smuttet fra Facebook, på den måde at han ikke tjekker beskeder (en vaskeægte nyhed, suk), og kun lægger færdige blogindlæg ud. Altså ingen spontane, potentielt brandfarlige kommentarer til aktuelle begivenheder. Er det et forsøg på at rette ind, eller et meget menneskeligt træk, efter at have gjort status over hans Facebook-historik og resultaterne af samme?

To ting er blevet tydelig for mig i denne sag: Facebook er ikke noget privat forum, men afhængigt af hvem man er, et direkte talerør til hele verden. Hvis ellers dine udtalelser er flabede, spottende eller brandfarlige nok. Og den anden ting: Endnu en uheldig person vakler, som en vandrende pind, ud af Facebooks spotlight.

Tak.

Pause fra Facebook

Standard

Så er det igen blevet tid til en pause fra Facebook. Hvordan ved man det er tid? Når man tjekker for meget derinde, vel sagtens.

I går læste jeg en artikel om “onde Facebook” hvor Knud Romer blev interviewet. Det var en artikel på nettet, men jeg tror kilden var Politiken. Knud advarede mod at gemme sig væk i små lukkede vennegrupper, der i hans optik er det modsatte af internettets fornemmeste udmærkelse: dets mangfoldighed og åbenhed. Interessant nok var modsvarene, altså kommentarerne til artiklen, centrerede omkring netop mangfoldighed. Der var skam masser af mangfoldighed i disse lukkede grupper. Ork, der var da både folk der hørte heavy og et par uønskede DF’ere der havde fundet vej pga. deres status som gamle folkeskolevenskaber. Så det er jo helt idioti at sige at der ikke er mangfoldighed i ens Facebook-vennegrupper og -fællesskaber. Eller hvad?

Jeg synes det er et meget godt billede på, at Facebook bliver til hele verden for dens (aktive) brugere. Det kan man retfærdiggøre på mange måder, og det er da f.eks. et fromt ønske at ville holde kontakt til sine fjerneste slægtninge og udrejsende venner. Nemt er det jo. Ét login, én verden. Og imens synger fuglene uden for vinduet, og antallet af nyheder og sider på nettet vokser og vokser. Måske er Facebook(ing) netop rart, fordi det giver dig følelsen af at følge med, i en verden hvor man ganske enkelt ikke kan følge med (i alt, i ret meget, i en mindstedel af det hele).

Min egen irritation går på flere ting. Bl.a. at vi, brugerne på Facebook, genererer alt indholdet ganske gratis. Uden brugere, intet indhold. Uden brugere, ingen interessenter. Uden brugere, ingen modtagere. Det er fint at Facebook er gratis, men det er jo ikke ren filantropi, som vi har set på aktiemarkedet i den forløbne uge. Vi leverer indholdet, og jo mere tid vi bruger på Facebook, des mere indhold skaber vi. Alene ved at klikke på noget skaber vi faktisk indhold, fordi vi markerer en historie som interessant. Ved at logge ind oplyser vi (afhængigt af indstillinger) hvor vi er, og skaber indhold.

En anden irritation er mig selv på Facebook. At jeg kan mærke at jeg mærker efter, om folk holder øje med mig. Om jeg bliver set. Den trang gider jeg ikke være offer for. Det er også trist, at tænke over om man er sjov, klog, skarp, eller for meget, på et medie der bare suger indhold ud af dig. Det hele fylder op, og det hele er velkomment. Bare fyld på. Det hele er vand på møllen, og det driver alligevel ned ad din væg når ugen er omme.

Det bliver kort sagt for meget for mig. Om en måned, 3 måneder, et halvt år, savner jeg sikkert igen at følge lidt med i hverdags-updates og offentligt annoncerede idiosynkrasier. Så skal jeg nok vende tilbage.

Men lige nu, og indtil da, er det Facebook-pause.