Category Archives: DR P6 Album

Verdens bedste plader på P6 Beat Album – de 30 første episoder

Standard
Björks Homogenic (1997) var sæsonens sidste album på DR P6 Beat Album

Björks Homogenic (1997) var sæsonens sidste album på DR P6 Beat Album

Radioprogrammet DR P6 Beat Album holder en velfortjent sommerferie. Dvs., det tror jeg det gør. Der er ikke nogen officiel udmelding, så vidt jeg kan læse nogen steder, men der er heller ikke nye programmer på DR’s hjemmeside. Mon ikke de holder sommerferie.

I ugerne op til Roskilde var der mere end almindelig sjusk med opdateringerne, og Arcade Fire’s Funeral-album blev således præsenteret 2 gange, i stedet for nyt materiale. Dubstep-albummet Untrue (2007) med Burial blev annonceret, men taget af plakaten igen. Nu er der som sagt, tilsyneladende, sommerferie. Det er ikke nogen imponerende kommunikation for radioprogrammet, der ellers tælles blandt mine yndlingsprogrammer.

Første program blev sendt 12. april 2011, og siden er det blevet til 30 programmer om 30 af verdens bedste plader. Værterne er som bekendt Ralf Christensen (musikanmelder på Information) og Kristian Leth (forfatter, musiker).

Jeg har sammensat en kronologisk liste over verdens bedste plader ifølge Christensen og Leth:

1969 – The Beatles – Abbey Road

1971 – Joni Mitchell – Blue
1971 – Marvin Gaye – What’s Going On
1973 – Stevie Wonder – Innervisions
1975 – Brian Eno – Another Green World
1975 – Parliament – Mothership Connection
1975 – Fela Kuti – Expensive Shit
1977 – Bob Marley & The Wailers – Exodus
1977 – David Bowie – Heroes
1978 – Steve Reich – Music For 18 Musicians
1978 – Bruce Springsteen – Darkness On The Edge of Town

1980 – Talking Heads – Remain in Light
1982 – Michael Jackson – Thriller
1985 – Kate Bush – Hounds of Love
1986 – The Smiths – The Queen is Dead
1986 – Paul Simon – Graceland
1987 – Prince – Sign o’ The Times
1988 – Talk Talk – Spirit of Eden
1988 – Pixies – Surfer Rosa
1989 – Beastie Boys – Paul’s Boutique
1989 – The Cure – Disintegration

1991 – My Bloody Valentine – Loveless
1991 – Massive Attack – Blue Lines
1994 – Blur – Parklife
1995 – PJ Harvey – To Bring You My Love
1996 – Aphex Twin – Richard D. James Album
1997 – Björk – Homogenic

2000 – Radiohead – Kid A
2004 – Arcade Fire – Funeral
2006 – The Knife – Silent Shout

Man må sige, at det er en fair behandling af de sidste 40 års populærmusik. Der er soul (Marvin Gaye, Stevie Wonder), funk (Parliament), alternativ rock (Pixies, Radiohead, Arcade Fire), goth (The Cure), electronica (Björk, Aphex Twin), britpop (Blur), rap (Beastie Boys), trip-hop (Massive Attack), avant-garde (Steve Reich, Brian Eno), verdensmusik (Paul Simon, Fela Kuti), reggae (Bob Marley & The Wailers), klassisk rock (Bruce Springsteen, The Beatles), singer/songwriter (Joni Mitchell), og klassisk pop (Michael Jackson).

Der er næsten lige så mange genrer, som der er programmer.

Jeg var meget begejstret for sæsonens sidste program, om Björks Homogenic-album (1997), som forbandt nogle løse tråde i mit univers. Koblingen til Under Byen og electronica, for eksempel.

I dag har jeg gen-lyttet til programmerne om Beastie Boys’ Paul’s Boutique (1989) og Massive Attacks Blue Lines (1991). Jeg har sagt det før, men lad mig sige det igen: DR P6 Beat Album er det bedste musikprogram derude. En skatkiste, der bliver større og større.

Lyt med her – der er 30 programmer at høre eller genhøre, mens vi venter på næste sæson af Album.

Radio for raske unge mænd: Beastie Boys’ Paul Boutique i P6 Album på DR P6 Beat!

Standard

I forrige uge døde Adam Yauch fra Beastie Boys. Dermed er der formentlig sat punktum i en 30-årig karriere, der for evigt har sikret Beastie Boys en plads om det runde bord i rappens mytologi. Den undergrundsting der fik folk på dansegulvene i 80’erne og fyldte MTV op i 90’erne, før den slet og ret eksploderede med supersælgende megastjerner som Kanye West og Jay-Z.

I tidernes morgen var det små skrabede produktioner, et beat, måske nogle samplinger, og den mundrette MC på mikrofonen og i centrum. Det var ikke usædvanligt med flere MCs (microphone controllers) og det gav i sig selv bands som Run DMC, Beastie Boys og Public Enemy et særegent udtryk at deres vokaler tæppebombede lydbilledet sammen med en, for Public Enemy fra starten og fra Beastie Boys fra 1989-albummet Paul’s Boutique, murhøj suppe af samples. Efter sigende er der 300 forskellige samples på Paul’s Boutique, og netop det er x-factor’en på denne plade. Året efter sluttede den fornøjelse, med de første store søgsmål om rettigheder til at sample på plader. Og så var den fornøjelse pludselig en meget dyr forseelse.

Jeg har flere gange reklameret for Ralf Christensen og Kristian Leths talk radio-show, hvor de kærligt dissikerer verdens bedste plader. Tune in denne uge og hør dem behandle en fantastisk og stadig inspirerende plade.

 

Fund: DR P6 Beat Album

Standard

For knap 3 måneder siden opdagede jeg den nye radiokanal DR P6 Beat. Det er en digital radiokanal som fokuserer på rock. Alt rock. Om søndagen spiller de faktisk black metal mange gange i løbet af dagen. Det er jo dejligt, befriende, et frisk pust og lidt sindssygt. Der er altså knald på den kanal – om søndagen.

I løbet af ugen spiller de den ene klassiker efter den anden, men også virkelig mange obskure numre og bands. Og det er noget der appellerer til en gammel musiksnob som mig. Det er værter der faktisk brænder for rockmusik, og det er kvalitet der streamer ud af min iPhone App (DR Radio), min MacBook på DR’s online player, og fra køkkenets DAB radio.

Bedst af alt, faktisk hands down bedst af alt, er det ugentlige musikprogram Album, hvor en af rockhistoriens klassikere dissikeres af kyndige hænder. Det er rockanmelderen Ralf Christensen og musikeren Kristian Leth der er værter på programmet, og deres entusiasme og encyklopædiske viden er upåklagelig fra værk til værk.

Og så er der værkerne! The Cure’s Disintegration, Prince’s Sign O’ The Times, Pixies’ Surfur Rosa (hvorfor egentlig ikke Doolittle?), Smiths’ The Queen Is Dead, Bowies’ “Heroes”, osv. Det er hovedværker i rockhistorien, og gennemgangen er forbilledlig. Programmerne varer fra 90 til 150 minutter og alle numrene på pladerne spilles i programmet.

Ja, dette er en anbefaling. Lige nu holder programmet sommerferie til midt i august, men programmerne kan høres online på dr.dk/p6 eller om tirsdagen kl 18.00, hvor der sendes en genudsendelse. Hvis du ikke har opdaget dette fantastiske program endnu er der altså en måned til at høre en række af de første programmer før efterårets program går igang.

DR P6 Beat Album