Category Archives: Roskilde Festival 2013

International plade-dag (Record Store Day)

Standard

I Love Music

Lørdag var det international Record Store Day. Det betyder kunder i butikken, for de interessante pladebutikker, der holder liv i vinylmiljøet år ud og år ind. Det markeres af en række kunstnere/selskaber, som udgiver plader specielt til denne dag.

Min Record Store Day begyndte aftenen før, hvor jeg cyklede forbi Route 66 på Fælledvej på vej hjem fra en firmafrokost. Døren stod åben, og butikken var ved at blive gjort klar til den lange og længe ventede lørdag. Den ene ejer stak hovedet ud og fik en snak, og der gik ikke længe før jeg blev budt indenfor til et par øl og en god snak om musik.

Det jeg tog med derfra, to timer senere, var den ukuelige, uspolerede kærlighed til musikken, som man kan opleve i sådan en butik. Ikke kun hos de to ejere, men bestemt også hos kunderne. Der var et par knægte der også var blevet inviteret indenfor, som jeg også faldt i snak med. De har vel været 20 år, og havde allerede bevæget sig til både Glastonbury, og festivaller i Spanien og Portugal, for at se koryfæer som Radiohead for første gang.

I år skal knægtene til Northside, Skanderborg, Springsteen og Bilboa, og måske Roskilde (programmet imponerer ikke).

Jeg oplever den samme kærlighed til (Michael) Denners Quiz, og i går i Sound Station, og glæder mig til at opleve en masse koncerter denne sommer. Min nye husfavorit Kurt Vile, f.eks., der kommer til Amager Bio sidst i maj. Neil Young & Crazy Horse, for første gang, når de kommer til Forum i august. Springsteen & The E Street Band når de kommer til Parken i maj. Prince på Smukfest, med hans til lejligheden særlige Beautiful Experience, hvis rygterne holder stik. Og så er der Northside Festival: Nick Cave & The Bad Seeds, Nephew, The Knife, Portishead, alt-J, og en halv snes flere.

Hver gang er der chancen for en ny forelskelse, men jeg er også ekstra opmærksom på at nyde, hvordan andre tager musikken til sig. Nørderiet, kærligheden, snobberiet, ekstasen. Det hele gør oplevelserne til noget helt forskelligt fra hverdagen. Og det er en god ting.

Reklamer

Den evindelige diskussion om Northside og Roskilde revisited – eller Mit Take, take #2

Standard

I går skrev jeg et indlæg om hvorfor jeg har valgt Northside og Skanderborg frem for Roskilde i år. En af kommentarerne tog mig op på, at jeg er ret farvet i min udlægning af hvad der er godt ved Northside og skidt ved Roskilde. Det vil jeg prøve at rette op på i dag.

Et udsnit af Roskilde Festival, hvor man dog ikke kan se områderne bag Orange scene. Størrelsen er svær at konkurrere med, men gør størrelsen, og den tid man bruger på at komme rundt, festivalen sjovere?

Et udsnit af Roskilde Festival, hvor man dog ikke kan se områderne bag Orange scene. Størrelsen er svær at konkurrere med, men gør størrelsen, og den tid man bruger på at komme rundt, festivalen sjovere?

Roskilde er størst. Det kan man ikke tage fra Roskilde, og det giver en helhedsoplevelse, som jeg ikke kender magen til. Jeg har været på en festival af samme størrelse i Nordtyskland (Hurricane Festival – en søsterfestival til Northside med 70.000 gæster), og selvom det størrelsesmæssigt lignede, var der på ingen måde samme Orange Feeling. Til gengæld var det 100 gange mere rent, og en afslappet stemning, hvor den festival-idioti (“Kom vi er på festival – lad os gøre noget ÅNDSSVAGT!”) jeg oplever hver gang til Roskilde, slet ikke var til stede (bortset fra mine venner og mig, selvfølgelig). Der var tysk ro og orden over festivalen, der i øvrigt havde Nick Cave, Kraftwerk, Nine Inch Nails, Ben Harper, Kings of Leon, Faith No More, og et halvt hundrede andre bands på plakaten, til sølle 110 Euro. Det var prisen der lokkede os derned, men festivalen var simpelthen så fed og let at gå til. Man kunne f.eks. parkere tæt ved scenerne, og slå teltet op ved sin bil (omkring halvdelen af tyskerne havde bil med).

Dette fører mig frem til det logistiske problem, eller udfordring om man vil, ved Roskilde. Bor man et stykke fra Orange Scene, og det gør de fleste jo, er der altså langt til Orange Scene, og langt når man skal videre til næste scene, langt når man skal hjem til sit telt, langt når man skal til Roskilde, langt når man skal mødes i en bestemt bar, osv. Det hele går endnu langsommere af, at man er 100.000 mennesker (inkl. frivillige), som skaber flaskehalse omkring på festivalområdet.

Når det kører, som f.eks. i 2010 hvor vejret og stemningen var fantastisk hele festivalen (der sluttede med Prince!), er der ikke noget bedre. Når det er en halvkold eller regnfuld festival, bliver det en stroppetur, hvor man håber at musikken kan gøre op for udfordringerne. Det kunne den ikke i 2007 (for mig), og det kunne musikken sidste år (2012), hvor The Cure og Bruce Springsteen gjorde det til en mindeværdig festival (for mig).

Det var desværre også, i 2012, det år hvor jeg kiggede mig omkring og tænkte, Det her gider jeg sgu ikke igen. Jeg er 40 år, og der er simpelthen for meget lort jeg skal acceptere som festivalgænger på Roskilde. Larm, rod og pis, f.eks. Det er så uskønt og så dumt, at vade rundt i affald i dagevis. Og det er egentlig heller ikke sjovt at være stiv i dagevis (længere). Derfor føler jeg mig i stigende grad som gæst og tilskuer, og i mindre grad som deltager.

Forholdene er en del mindre i Aarhus. Til gengæld ligger de centralt, lige ved byens Ringgade. I København vil det vel svare til en festival i Frederiksberg Have, hvis man sammenligner med afstanden til Hovedbanegården.

Forholdene er en del mindre i Aarhus. Til gengæld ligger de centralt, lige ved byens Ringgade. I København vil det vel svare til en festival i Frederiksberg Have, hvis man sammenligner med afstanden til Hovedbanegården.

Det håber jeg på at lave om på på Northside i år. Jeg kommer med min kæreste, i stedet for med en gruppe drengevenner, og mange af mine venner skal tilsvarende afsted (fra Aarhus og København) med deres kærester. De kommer alle fordi programmet er så fedt, og fordi det virker overskueligt og attraktivt, på en måde Roskilde ikke længere gør.

Jeg får ikke brugt installationerne på Roskilde, er træt af køerne til mad og bad og tandbørstning, og 95% af musikprogrammet siger mig ikke noget. Det gør ikke noget, hvis bare de sidste 5% af navnene er superfede, og ikke spiller andre steder i DK det år.

Når jeg læser ovenstående, er det ret tydeligt for mig, at jeg er vokset fra Roskilde. Men hvorfor gider jeg så tage til Northside? Det gør jeg fordi programmet er fedt. Hvis Roskilde kunne præsentere noget lignende (og det kan de nå endnu), så tager jeg sgu nok en tur til Dyrskuepladsen igen.

Men det virker ikke som den kurs Roskilde er på. Rihanna, Beyonce, Pink og deslige, de siger mig intet. Jeg er klar over at de sælger plader, jeg er klar over de fylder i mediebilledet, men hvor er det intetsigende musik. Hvis de skal udgøre en dyr del af programmet, er der andre navne vi går glip af. Nu er der jo 179 andre bands på Roskilde, og i næsten hver tænkelig genre, men det siger noget om festivalen, når hovednavnet er så intetsigende.

Jeg tror ikke disse var de sidste ord i sagen. Hvis du har lyst til at kalde mig en sur gammel mand, så er du velkommen. Jeg elsker musik og koncerter, men jeg vælger dem i stigende grad med omhu. Og buketten i Aarhus er ikke til at stå for.

Den evindelige diskussion om Northside og Roskilde revisited – eller Mit Take, take #1

Standard
Hvad skal man vælge i år - det store, det sikre, det nye, noget fjerde?

Hvad skal man vælge i år – det store, det sikre, det nye, noget fjerde?

I år blev året, hvor Northside Festival virkelig markerede sig som en storspiller på festivalfronten. Jeg ved ikke hvor mange kommentarer i stil med “Tag jer sammen, Roskilde – I har sovet i timen på denne booking”, jeg har læst denne vinter. Men det er mange! Og det bringer selvfølgelig flere andre diskussioner op, ikke mindst Hovedstaden vs Provinsen, som er en diskussion der nok aldrig bliver færdig.

Jeg selv har købt billet til både Northside og Skanderborg i år, og det til trods for at jeg bor godt og bekvemt i København. Sidste år var jeg til både Roskilde og Northside, og jeg har tidligere været til både Roskilde og Skanderborg festival mange gange (siden midten af 90’erne).

Hvorfor har jeg så valgt som jeg har? Først og fremmest, handlede det jo om hvem der er booket til at spille. Northside har et mindre program end Roskilde, og sjovt nok alligevel langt flere træffere efter min musiksmag. (Det er en anden snak med Skanderborg, hvor jeg kommer een dag, for at se eet navn, nemlig Prince, på en 1-dags-billet).

Så 50% er bookningerne, som jeg finder stærkest hos Northside. De har samtidig været taktisk smartest, og har meldt ud i tide, så jeg besluttede mig først for deres festival (Roskilde kan jo nå at annoncere mange navne endnu, og smed pludselig Kraftwerk på bordet i denne uge. Den først egentlig interessante bookning de har lavet i år, efter min mening. Ikke fordi den er nyskabende, men fordi det er et navn de har størrelsen og profilen til at hente til Danmark, og så gør det. Modsat Rihanna, som nok skal komme til Parken, Horsens eller Herning uden Roskildes hjælp).

Denne form for Orange Feeling kommer man til at lede længe efter til Northside Festival, tror jeg.

Denne form for Orange Feeling kommer man til at lede længe efter til Northside Festival, tror jeg.

De andre 50% handler om komfort og logistik. Roskilde er, lad os bare indrømme det, lort, når det handler om komfort. Det bliver bare ikke ringere, end at vågne op på Roskilde, og det er ikke blevet sjovere siden jeg prøvede det i 90’erne. Man føler sig fanget derude på markerne. Northside ligger, til sammenligning, i gåafstand fra Aarhus centrum. Man indlogeres hos familie, venner, hotel, eller hvad man nu vil. Der er ingen camping- eller lejrfaciliteter på Northside.

Er man taget til Roskilde, og har sat teltet op, så skal man vade og vade for at komme frem til scenerne, og kan risikere at et navn man gerne vil se spiller kl 02 eller 03, eller endnu værre, at 2 navne man har betalt gode penge for at se, er programsat samtidig (for at mindske presset på scenerne). Det sidste går i min optik i kategorien utilgiveligt. Sidste år var Bruce Springsteen og Bon Iver sat på samtidigt. Jeg tror der var rigtig mange der gik glip af Bon Iver af den grund (der var i hvert fald fyldt foran Orange Scene). Så kan man indvende, at Bon Iver ikke er egnet til Orange Scene (jeg er enig, jeg tog ikke i Forum for at se ham og gruppen, fordi jeg mente det var al for stor og ucharmerende en setting for deres musik), men det ændrer ikke på, at programlængningen fratog mig muligheden for at se begge navne – og det er jeg stærkt utilfreds med.

På den front er Northside også en vinder, da de hidtil har kørt med 2 scener og ingen, jeg gentager INGEN overlappende koncerter. De har tilmed også hidtil haft en politik, om at musikken stopper lidt over midnat. Altså ingen koncerter der starter efter kl 24. Det passer mig glimrende. Det betyder jo, at jeg kan se programmet, vælge festivalen pga de navne der er booket, og så faktisk få dem at se, fordi planlægningen og afstanden til scenerne tillader det (der er knap 200 meter fra den ene scene til den anden på Northside).

Festivalens afvikling er altså for mig bedst håndteret i Aarhus. Den har slet ikke samme størrelse som i Roskilde, men reelt bruger jeg meget lidt af de tilbud der i Roskilde. Jeg vil meget hellere sove i en seng, og dukke op om eftermiddagen, mæt og udhvilet, og have endnu en dag med musikoplevelser med mine venner. Det kan jeg i Aarhus.

I år er der så introduceret en tredje scene, og jeg tvivler på, at det kan lade sige gøre at se navnene på de to store scener OG den tredje, mindre scene. Programmet ser sådan her ud:

Alt-J (∆), Arctic Monkeys, Band of Horses, Biffy Clyro, Bikstok Røgsystem, Bloc Party, Daughter, The Eclectic Moniker, Ellie Goulding, Everything Everything, The Flaming Lips, Fun., Gogol Bordello, Imagine Dragons, Kaizers Orchestra, Keane, Kings of Convenience, The Knife, Michael Kiwanuka, Modest Mouse, Nephew, Nick Cave & The Bad Seeds, Phoenix, Portishead, Rasmus Walter, Shaka Loveless, Spleen United, Tegan and Sara, Trentemøller og When Saints Go Machine.

(Det færdige program for NorthSide 2013 præsenteres tirsdag 5. marts.)

Vi er altså tæt på at have den endelige line-up, og det spændende bliver så, hvordan de enkelte navne fordeles på scenerne. Jeg vil ikke have noget imod, at Shaka Loveless og Rasmus Walter pakkes af vejen på en mindre scene, så jeg kan stå og se de store navne. Omvendt kunne jeg godt unde disse mindre artister, den eksponering de vil få på de større scener.

Måske er den tredje scene et sted for elektronisk musik? Jeg ved det ikke, men fortsættelse følger.

Som afsluttende kommentar, vil jeg sige, at Roskildes fokus på metal og verdensmusik, gør store dele af festivalens program fuldstændig uinteressant fra starten. Jeg kommer ikke afsted til de koncerter. Jeg er nok også en del uden for Roskildes målgruppe. Så er det godt der stadig opstår nye festivaler, som kan opfylde behovet for god musik i en interessant og behagelig setting. Tak for det, Northside.

Disse var ordene. Ingen Roskilde til mig i år. Men kom med et par solide bookninger , så kryber jeg sikkert til korset igen. Det er sket før.

Disse var ordene. Ingen Roskilde til mig i år. Men kom med et par solide bookninger, så kryber jeg sikkert til korset igen. Det er sket før.