Information har i deres weekendudgave en spalte, hvor de stiller en kendis fem spørgsmål om litteratur og læsevaner. I denne uge var kendissen meteorolog Jesper Theilgaard, som for en tv-løs person som jeg, er ganske ukendt.
Efter at have læst spalten op for min kæreste, stillede vi hinanden de samme fem spørgsmål. Mine svar kommer her.
– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?
Vestens Filosofi (A History of Western Philosophy, 1945) af Bertrand Russell. Det er en læseværdig gennemgang af menneskers verdenssyn og opdagelser gennem tusindvis af år. Den er inddelt i tre dele, hvor den sidste del er nutidens tænkere. De to første var for mig øjenåbnere. Russell fik Nobelprisen fem år efter udgivelsen, og værket står som noget af den væsenligste litteratur jeg har læst.
– Hvilken bog har haft størst betydning for dig?
Tilfældets Musik (The Music of Chance, 1990) af Paul Auster. I starten af 90’erne var jeg (også) en flittig biblioteksgæst. Dengang mest for at låne musik, men jeg havde en regel: Hvis jeg på min vej gennem biblioteket fik øje på en bog, hvis titel havde en reference til musik, skulle jeg låne og læse bogen. På den måde endte jeg med at læse så forskellige bøger som Sangen Om Det Blå Græs, Tredje Sten Fra Solen, og altså Tilfældets Musik (foruden en helt masse andre).
Tilfældets Musik var den første Auster-bog jeg læste, men den blev startskuddet for en nu tyveårig fascination af Austers forfatterskab. Det er ikke nogen stor bog, men den var stor nok til at fænge noget i mig, som bliver ved med at sende mig tilbage til Auster.
– Hvad er den værste bog, du har læst?
Det er hands down Bob Dylan – En Guide Til Hans Plader (1998) af Christian Braad Thomsen og Asger Schnack. Halvdelen af bogen er frydesang over de universelt anerkendte værker. Ihhh, hvor er det godt. Åhhh, hvor var det spændende. Men en fjerdedel er anmeldelser af typen “Bob Dylans kristne periode var uværdig og ikke værd at beskrive” og “i 80’erne blev det så skidt, at vi ikke vil beskæftige os med det”. Kom nu ind i kampen, selverklærede dylanologer. Hvis I vil guide, så gør det på musikkens præmisser. Beskriv hvad det er for noget musik han producerede i de perioder, og find så fejl og fortrin, som I finder rimeligt. Men at nægte at vurdere en del af mandens produktion – i en guide til hans plader! – det er usagligt, grænsende til dumt.
– Hvilken type læser er du?
Den kaotiske type. Jeg har gang i flere titler af gangen, jeg læser ikke nødvendigvis en bog færdig, og er det en biografi læser jeg om min yndlingsperiode først, og så frem mod slutningen. Aldrig de første sider i en biografi. Jeg kaster mig over meget, og læser jeg kun to sider af en bog, har jeg det fint med det.
– Hvornår læser du?
Det gode, ved at være en kaotisk læser, er at man kan læse på alle tidspunkter. Har jeg en god bog i tasken, læser jeg i bussen, i S-toget. Derhjemme er det i sofaen, på toilettet, og i køkkenet. Jeg læser også gerne på iPad’en, og er glad for Ereolen.
Hvad er dine svar?
Den Unge Niebuhr 
– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?
Svær en at starte med, så springer den lige over og vender måske tilbage…
– Hvilken bog har haft størst betydning for dig?
Hotel New Hampshire. Jeg tror det var den første “voksne bog” jeg læste. Jeg kan huske jeg læste den på et roadtrip med mine forældre Baltikum Rundt. Da vi var nået 2/3 ind i Polen (efter 7 dage) havde jeg læst samtlige de 7 bøger, jeg havde taget med. Jeg kiggede derfor hvad der ellers var i “Bogkassen” og min mor havde medbragt denne. Det var noget helt andet end de ungdomsbøger, jeg havde medbragt. Sproget var helt anderledes og handlingen var nogle steder for svær til at forstå -og den var også lidt fræk hist og her. Men det der fangede mig mest var, at da jeg havde læst den var mit højeste ønske at læse fortsættelsen (som ikke fandtes) og den i bogen omtalte bog: “Lyden af noget, der prøver ikke at lave en lyd” (også den fandtes ikke). Bogens sprog var altså så fremmed for mig, at det slet ikke var faldet mig ind, at det hele var fiktion! Jeg levede i de dage, jeg læste den ikke i Polen i en gul VW T2 camper, men et fremmed sted i Amerika kaldet New Hampshire… Sikke en verden, der åbnede sig for mig. Senere måtte jeg læse resten af hans forfatterskab (dog uden den største af dem alle: Verden ifølge Garp, som jeg bliver nødt til at gemme til en kommende atomkrig…).
– Hvad er den værste bog, du har læst?
Dinosaurens Fjer af Sissel-Jo Gazan.
Egentlig er denne dom ikke fair overfor Sissel-Jo, for hun har bare skrevet en kedelig speciale-krimi uden den store spændingskurve. Det er egentlig dem der skrev bag på bogen, der er skydl i at det var sådan en dårlig oplevelse. Den blev promoveret som Intelligent, intellektuel OG spændende. De to første tror jeg er fordi forfatteren bruger fremmedord, handlingen foregår på Københavns Universitet og det har nok været lige i overkanten af hvad den middelmådige journalist, der var tvunget til at læseanmelde, har kunnet magte. For den er absolut ingen af de tre nævnte; intelligent, intellektuel, spændende.
– Hvilken type læser er du?
Den tørstige? Jeg læser for lidt, ville ønske jeg læste mere, men ved aldrig rigtig hvad der foregår på “bogscenen”. Den søgende læser? Har igår lånt “Mit Fædrende Land” af Wibke Bruhns. Den glæder jeg mig til at læse. Jeg er træt af femi-krimi, chick-lit og biografier. Så hvad er der tilbage? Jeg tror jeg nu vil kaste mig over historiske ting… Når jeg er færdig med denne bog går turen mod Afrika, da DR HD og DR K i forgårs oplyste mig om at jeg ikke ved noget som helst om afrikas histore.
Nå ja og så er jeg sådan en læser der starter med at læse slutningen, så jeg ved hvordan det hele ender…
– Hvornår læser du?
Stort set kun i min ferie. Er ikke så god til at lægge bøger fra mig, så det duer ikke at læse om aftenen, for så er klokken 05 inden jeg får lagt den fra mig, og så er næste dag jo ødelagt…
Nå ja, og nu tror jeg, jeg har et svar til det første spørgsmål: Noget af Paolo Cuelho! De af hans bøger jeg har læst, er simpelthen så interessante og fremmede for en dansker. Det er som at tage på dannelsesrejse hjemme i sofaen. Det bør alle gøre…
LikeLike
Tak for den kommentar. Den er langt mere spændende end spalten i Information var i sidste uge.
Jeg er blevet bedt (på Facebook, hvor de fleste kommentarer til bloggen desværre ender) om at oplyse Jesper Theilgaards bogvalg. De er som følger:
Alle burde læse: Stormogulen af Ole Lange om C.F. Tietgen og de mennesker der “byggede Danmark”.
Størst betydning: IPCC’s (FN’s klimapanel) fjerde rapport fra 2007.
Værste bog: nævner ingen, men har det svært med letgennemskuelige krimier.
Type læser: svær at komme i kontakt med, læser en god bog hurtigt.
Hvornår læser du: i sengen og i liggestolen.
Det var faktiske disse, i min optik, lidt kedelige svar, der satte vores egen diskussion i gang her i sommerhuset.
Majken spørger (også på FB) om min kærestes valg. De er hemmelige, siger hun. Hun vil dog gerne ud med sin værste bog: Den Niende Indsigt (forfatter lykkelig glemt).
Kristian anbefaler bogen Musicophelia om musiklidelser/lidelser forårsaget af musik. Den er taget til efterretning, og lyder faktisk som noget der falder i min smag – og sikkert også Nick Hornbys.
Jeg har aldrig læst en linje af John Irving (Hotel New Hampshire, Verden Ifølge Garp). Det tætteste har været, da min ekskæreste forærede mig A Prayer For Owen Meany, og da jeg så filmen The Door In The Floor (glimrende filmoplevelse). P.t. har vi alle hans bøger stående (min kæreste har købt dem billigt i Indien), men jeg har ikke følt mig draget mod en eneste af dem. Jeg vil kigge efter Hotel New Hampshire efter ferien.
Paolo Coelho er også en forfatter jeg selv har fået anbefalet, og side har anbefalet og fået positive tilbagemeldinger om. Det er svært ikke at få en indsigt eller to med i købet, når man læser hans bøger. Desværre bliver de lidt kedelige i længden, er min erfaring. Men thumbs up for valget. Alkymisten bør ligge på ethvert gavebord på et tidspunkt mellem de 13 og de 30 år.
LikeLike
Hey du har fuldstændig ret i den med Paolo Coelho!!! For de bliver nemlig lidt kedelige (og lidt for frelste og lidt for spirituelle), men så pludselig lige dér, midt på side ligegyldig, står der en enkelt sætning, der i sin perfekte beskrivelse af hvordan, den ofte frelste hovedperson, tænker, får én til at tænke: “JA! jeg kan da sagtens være feminist OG tage opvasken. Jeg går ikke på kompromis, med hverken min kvindelighed, tidsånden eller mine idealer”… for lige at nævne et eksempel;-)
LikeLike
Mht. afrikansk litteratur, kan jeg i den grad anbefale den sydafrikanske Nobelpristager og dobbelte Booker Prize-vinder J.M. Coetzee. Han er min anden yndlingsforfatter, ved siden af Auster. Han har skrevet ca. et dusin bøger, og med en enkelt undtagelse, har jeg syntes om dem alle.
Jeg vil anbefale Vanære (ca. 1999) som introduktion.
Er der andre der har anbefalinger til god afrikansk litteratur?
LikeLike